International privatret (DIPr) er det sæt regler, der regulerer private forhold for borgere i forskellige stater. Denne ret angiver, hvilke domstole der er kompetente til at løse konflikten, og hvilken lov der skal anvendes.
International privatret er en gren af civilret, da den kun regulerer private forhold mellem fysiske og juridiske personer, men uden at der er en offentlig interesse. Man kan sige, at det er borgerret at anvende, når der er konflikt i internationale private forbindelser, dvs. mellem mennesker fra forskellige stater.
Denne ret stammer fra behovet for at harmonisere løsninger i en globaliseret verden, hvor tilstedeværelsen af et sæt differentierede retssystemer giver anledning til den mulige eksistens af relationer og juridiske situationer, der ser ud til at være forbundet.
Antagelser om, at DIPr skal anvendes
Flere forudsætninger skal være opfyldt for at de normer, der er etableret i international privatret, kan anvendes. Disse krav er:
- Internationalitet: Det er nødvendigt, at de mennesker, der har brug for at få løst deres kontrovers, eller som ønsker at vide, hvilke forpligtelser og rettigheder der beskytter dem, er af forskellig nationalitet. Hvis folket er fra samme stat, vil de anvende civilret.
- Privat: Denne ret gælder kun for forhold, der hører til privatret, dvs. forhold udviklet mellem enkeltpersoner i streng forstand, fysiske og juridiske personer uden offentlig interesse.
Indhold i international privatret
Hvad regulerer international privatret? Denne ret er ansvarlig for tre forskellige områder:
- International retskompetence: Denne afdeling har ansvaret for at kontrollere, at den dommer eller domstol, der skal løse en international privat konflikt, har kompetence til at høre sagen. Den fastlægger regler for at afgøre, hvilke domstole og fra hvilken stat, der er kompetente.
- Gældende lov: Det henviser til, hvad der er lov, der gælder for den rejste kontrovers. Den opstiller regler for at bestemme hvilken lov, hvilken af hvilken stat, der skal anvendes. Dette giver som en løsning anvendelsen af det nationale retssystem eller et andet land for at løse den opståede konflikt.
- Anerkendelse og håndhævelse af udenlandske beslutninger: Hvilke virkninger kan tilskrives en retslig eller udenretslig beslutning, der kommer fra en fremmed stat.
Karakteristika for international privatret
De vigtigste kendetegn ved denne ret er:
- Det er en privat ret, det vil sige, det regulerer private forhold, hvor der ikke er nogen offentlig interesse.
- Dens modtagere kan være fysiske eller juridiske personer, og de kan også være offentlige forvaltninger, så længe de handler privat, som endnu en part.
- Det er ansvarligt for at indføre en lovgivningsmæssig ramme for private forhold, der opstår i hverdagen mellem statsborgere og udlændinge.
- Dets vigtigste funktion er at definere en ramme for retssikkerhed, så folk ved, hvilken lov, fra hvilken stat, der finder anvendelse på dem, og til hvilke domstole de skal gå.
- Formålet er at give et passende og retfærdigt svar på de problemer, som borgerne udsættes for som en konsekvens af eksistensen af en flerhed af uafhængige retssystemer, der ender med at være forbundet med et bestemt forhold eller en juridisk situation.
- Dets vigtigste kilder er internationale konventioner, fællesskabsbestemmelser, direktiver og konventioner, staternes interne lovgivning og tværnational lovgivning.
Eksempel på DIPr
Lad os se et eksempel for bedre at forstå, hvordan DIPr fungerer:
Et selskab med hjemsted i Spanien indgår kontrakter med et firma med hjemsted i Frankrig for at levere en service. Det franske selskab opfylder ikke kontrakten med de fastlagte vilkår, og det spanske selskab overvejer at sagsøge det for kontraktbrud.
Dette er en klar situation, der overholder de to antagelser om at anvende denne ret: internationalitet og privat konflikt. Det vil være nødvendigt at gå til DIPr-reglerne, så de angiver:
- Kompetence: Hvilken domstol er kompetent? Det kan være spansk, fransk eller andet. Ville det være gyldigt at aftale i kontrakten, hvilke domstole i hvilket land de ville underkaste sig, hvis der var en konflikt? Alle disse løsninger leveres af DIPr.
- Gældende lov: Hvilken lov kan anvendes til at løse konflikten? Det kan være spansk, fransk eller et andet. Ville det være gyldigt at aftale i kontrakten, hvilken lov i hvilket land der ville være gældende, hvis der var en konflikt? Alle disse løsninger leveres af DIPr.
- Anerkendelse: Vil dommen afsagt af dommeren blive anerkendt i andre lande? Alle disse løsninger leveres af DIPr.
En tysk statsborger, der er bosiddende i Spanien, dør i Spanien, og hans arvinger er bosiddende i Italien. Hvilke regler skal anvendes ved åbning og distribution af denne arv? Det ville også være et problem, der blev forelagt DIPr.