Den kapitalistiske produktionsmåde er en af måderne, hvorpå organisationen af produktionen af varer og tjenester i en økonomi kan præsenteres. Denne teori blev udviklet af Karl Marx, der klassificerede historie i forskellige produktionsformer i kronologisk rækkefølge.
Den kapitalistiske produktionsmåde ifølge Marx har historien en kronologi, hvorigennem en række forskellige produktionsmetoder har passeret. Alle sammen, baseret på produktivkræfterne og produktionsforholdene. Den kapitalistiske produktionsmåde følges ifølge Marx af den socialistiske produktionsmåde.
Den kapitalistiske produktionsmåde blev defineret af Karl Marx og Friedrich Engels.
Selvom den kapitalistiske produktionsmåde betragtes som et økonomisk system, definerer marxister det som en produktionsmåde.
Karakteristika for den kapitalistiske produktionsmåde
Blandt de egenskaber, der definerer den kapitalistiske produktionsmåde, kan vi fremhæve flere. Vi taler imidlertid om ideologiske strømme, der starter fra et subjektivt synspunkt. Dette betyder, at de udtryk, der er inkluderet i denne tekst, tages som et udtryk for forfatteren selv.
De egenskaber, der definerer det, ville være følgende:
- Produktionen etableres under et privat ejendomssystem.
- Varer og tjenester erhverves på markederne gennem udsving i priserne.
- Ejerne af produktionsmidlerne er, hvad Marx kalder "den herskende klasse." Den herskende klasse udnytter således arbejderens produktionskraft til at generere kapitalgevinster.
- For Marx genererer kapitalistklassen proletariatets trældom. I denne forstand er arbejdstageren afhængig af kapitalens ejer for at generere en indkomst til at leve.
Disse karakteristika, samlet her, opsummerer de principper, som Marx brugte til at definere den kapitalistiske tilstand.
Se alle produktionstilstandeAsiatisk produktionstilstandDen kapitalistiske produktionsmåde og den socialistiske produktionsmåde
For Marx fulgte produktionsformerne en kronologisk rækkefølge, så længe samfundet udviklede sig. Således blev den kapitalistiske tilstand efterfulgt af den socialistiske produktionsmåde. For Marx var den socialistiske produktionsmåde den ultimative produktionsmåde. Og dette var den produktionsmåde, som Marx anså for acceptabel, da privat ejendom blev afskaffet af proletariatet.
Dette resulterede således i, at arbejderklassen havde produktionsmidlerne, ikke afhængigt af kapitalens ejere. Dette fænomen, som Marx foreslog, var beregnet til at afslutte det, han kaldte "klasseshierarki." At generere på denne måde et egalitært samfund, hvor arbejdskræfterne bruges til personlig og kollektiv berigelse, men stammer fra selvudnyttelse. Det vil sige, at kapitalisten ikke genererer kapitalgevinster ved blot at have kapital og miste den herskende klasses dyd.
Kritik af konceptet
For Marx var den kapitalistiske produktionsmåde en mislykket produktionsmåde. For dette så den kapitalistiske produktionsmåde som en tilstand, der led kontinuerlige cykliske kriser. Med andre ord mente Marx, at kapitalisten konstant skulle være innovativ. Dette blev produceret af konkurrence blandt kapitalister for at øge produktivitetsniveauerne og generere højere afkast. Hvilket resulterede i omkostningsreduktioner for medarbejdere, der ikke var lydhøre.
Denne manglende evne opstod fra det, Marx kaldte "industrielle reservehære." Det vil sige, Marx sagde, at arbejdernes lønninger kunne stige til eksistensgrænserne. Det vil sige, at de steg til det niveau, hvor en arbejdstager kunne forsørges af en arbejdsløs person med lavere krav.
SlaveproduktionstilstandIndustriel kapitalisme