Netværkseksterniteten er en situation, hvor det hjælpeprogram, der opfattes af forbruget af en vare, afhænger af antallet af brugere, der har erhvervet det produkt eller den service.
I denne type eksternalitet er forbrugernes fordel knyttet til deres kammeraters handling. Med andre ord er den enkeltes købsbeslutning påvirket af deres samfund.
Netværkseksterniteten observeres ofte i telekommunikationssektoren. For eksempel har folk incitamenter til at købe smartphones, fordi andre brugere, de vil oprette forbindelse til, også bruger disse enheder.
Karakteristika for netværkseksternitet
De vigtigste egenskaber ved netværkseksternalitet er:
- Mode: En af dens mulige årsager er mode. For eksempel når en type beklædningsgenstand eller tilbehør vinder popularitet. I dette tilfælde tilbyder det gode mere fordel, efterhånden som flere bruger det. Der kommer dog et tidspunkt, hvor mode vil passere, og det pågældende produkt erstattes af et andet.
- Supplerende god: Netværkseksternitet kan relateres til et supplerende gode. Så for eksempel ville ingen være meget tilskyndet til at erhverve et ukendt videospil, fordi de ikke ville have nogen at konkurrere med. Det er dog også vigtigt, at andre mennesker ejer den rette enhed. Med andre ord er efterspørgslen efter et videospil ikke kun påvirket af eksistensen af et brugerfællesskab, men også af antallet af personer, der har en konsol, der er i stand til at spille det.
Virkningen af netværkseksterniteten kan være positiv eller negativ. Derfor er der situationer, hvor agenten ikke vil kræve varen, hvis mange andre allerede har den. Dette kan f.eks. Forekomme, når nogen leder efter et unikt eller originalt outfit til en særlig lejlighed.
Efterspørgselskurve med netværkseksternitet
Efterspørgselskurven for en vare med positiv netværkseksternitet har en omvendt U-form, som vi kan se på følgende billede:
I grafen skelnes der mellem to sektioner. I begyndelsen har få købere erhvervet varen, og forbrugerens betalingsvillighed er lille. Da flere brugere slutter sig til netværket, er personen imidlertid villig til at bruge mere på at skaffe produktet eller tjenesten.
Efter at have passeret bøjningspunktet, når den kritiske masse af kunder er vokset nok, har den enkelte ikke længere så meget fordel af indgangen af et nyt medlem til netværket.
Med andre ord, hvis antallet af forbundne personer er meget højt, har den marginale fordel ved den nye bruger en tendens til at falde. Derfor vil din betalingsvillighed også falde.
Når der er et eksternt netværk, er der tre markedsligevægtspunkter, hvor den krævede og leverede mængde af de undersøgte varer falder sammen:
- Punkt et i ligevægt er, når den krævede mængde er nul.
- I punkt to er ligevægtsmængden lille, og prisen er lav.
- I punkt tre er den krævede mængde stor og prisen højere end i det foregående tilfælde, hvis vi betragter en forsyningskurve med en positiv hældning.
Vi kan se ovenstående i følgende graf:
Eksempel på netværkseksternitet
Lad os se på et eksempel på en netværkseksternitet. Til at begynde med antager vi, at efterspørgsel og udbudsligninger er som følger:
For at finde ligevægtspunkterne skal vi beregne, hvornår p har samme værdi i begge kurver. Af den grund sidestiller vi de to viste ligninger.
Derefter løser vi ligningen af anden grad (hvis den er i anden grad, kan den have op til to løsninger):
Vi har derefter to markedsligevægte:
Dertil føjes en tredje ligevægtssituation, når p og q er nul.