Variationen i varebeholdninger er den udvikling, som varelagrene i en virksomheds lager har haft i løbet af året. Det vil sige, det analyserer, hvordan de lagre, som virksomheden har registreret på lageret, varierer.
For at beregne ændringen i varebeholdninger sammenlignes varebeholdningerne den første dag i regnskabsåret med den sidste dag i regnskabsåret. Således opnår vi den årlige ændring i varebeholdningerne.
Lagerændring = slutbeholdning - åbning af lager
Selvom vi inden beregning af ændringen i varebeholdninger skal beregne antallet af varebeholdninger ved årets udgang. Vi beregner dette med følgende formel:
Slutlager = begyndelagre + fremstillet lager - solgt lager
Varebeholdninger er de varer eller produkter, som en virksomhed fremstiller eller køber med det formål at blive videresolgt, og hvis salg udgør virksomhedens hovedaktivitet. Når vi i regnskabsfeltet henviser til begrebet "lagre", henviser vi til de varer, der endnu ikke er solgt (skønt målet er deres øjeblikkelige salg), og som derfor forbliver i virksomhedens lager. Da de ikke er solgt, har de ikke genereret en indtægt fra salg, selvom de har en udgif.webpt for deres køb eller fremstilling.
Derfor er vi nødt til at udføre regelmæssig varelager for at fordele udgif.webpten til varebeholdningen, når den sælges, ikke som den købes eller fremstilles. Vi opnår denne regulering med variationen i lagre.
Variation af eksistenser. Hvordan påvirker det virksomhedens resultatopgørelse?
Som vi lige har kommenteret, er formålet med variationen i varebeholdninger at foretage en regulering af varebeholdningerne for at fordele udgif.webpterne til de solgte varebeholdninger. Vi kan finde to situationer:
- Stigning i lager på lager: Det sker, når lagrene i lageret ved udgangen af regnskabsåret er større end ved begyndelsen af regnskabsåret. Dette sker, når virksomheden køber eller producerer mere lager, end det sælger. I regnskabet reflekteres en indtægt i kompensation for denne stigning i varebeholdningerne.
- Fald i lager på lager: Det sker, når lagrene på lageret ved regnskabsårets afslutning er mindre end ved begyndelsen af regnskabsåret. Dette sker, når virksomheden køber eller producerer mindre lager, end det sælger. I regnskabet reflekteres en udgif.webpt i kompensation for dette fald i varebeholdningerne.
Med et eksempel på hver type vil det blive bedre forstået:
Eksempel på lagerforøgelse
Lad os antage, at et firma, der den 1. januar (i begyndelsen af regnskabsåret) har 100 lagre på lageret. I løbet af året producerer den 20 aktier, mens den sælger 15. Inden vi beregner ændringen i lagre, skal vi beregne antallet af aktier den 31. december (ved årets udgang). Vi beregner det med følgende formel:
Slutlager = begyndelagre + fremstillet lager - solgt lager
I vores tilfælde er slutbeholdningen 105 (100 + 20 - 15). Når vi først har opnået slutbeholdningen, kan vi beregne ændringen i aktier ved hjælp af følgende formel:
Lagerændring = slutbeholdning - åbning af lager
Ændringen i varebeholdninger er +5 = (105-100).
Dette repræsenterer en stigning i lagrene, da de endelige lagre i lageret er større end de oprindelige. Som vi tidligere har kommenteret, registreres en indtægt for de 5 lagre, hvor lageret stiger, hvilket afspejles i resultatopgørelsen. Stigningen i varebeholdninger afspejles i balancen.
Eksempel på lagerreduktion
Dernæst ser vi et eksempel på et fald i lagrene for at se forskellen i forhold til det foregående tilfælde. Antag, at et firma, der den 1. januar har 100 lagre på lageret. I løbet af året producerer det 15 lagre, mens det sælger 20.
Slutlagrene er 95 (100 + 15 - 20). Ændringen i varebeholdninger er - 5 (95-100). Dette betyder et fald i lagrene, da de endelige lagre i lageret er mindre end de oprindelige. I regnskabet registreres en udgif.webpt for de 5 lagre, hvor lageret falder, hvilket afspejles i resultatopgørelsen. Faldet i varebeholdninger afspejles i balancen.