En securitisationsfond er et investeringsmiddel, der består af aktiver, der repræsenterer opkrævningsrettigheder for investoren, såsom lån eller kreditter.
Indkøbsrettigheder, der kan være af en anden karakter, lige fra pant til lån til køb af biler, grupperes og omdannes til obligationer med fast indkomst.
Disse vil igen udgøre securitisationsfonden, der er bakket op af sådanne indsamlingsrettigheder.
Karakteristika for en securitisationsfond
Fonden er kendt som et specialiseret securitiseringskøretøj eller SPV (special purpose vehicle). I Spanien kaldes de Securitization Fund Management Company og skal være registreret i CNMV's særlige register over Securitization Fund Management Company.
Det har et dobbelt mål: at købe aktiver til securitisering og at udstede securitisationsobligationer til deres efterfølgende placering på markedet blandt investorer.
Fonden køber låneporteføljen fra overdrageren med de penge, der kommer fra de investorer, der køber obligationer. Overdrageren er den enhed, der stammer fra lånene, et kreditinstitut såsom en bank eller sparekasse. Derfor vil det fjerne de nævnte rettigheder fra balancen på det tidspunkt, de overføres til fonden, og kassere dens risiko. Derfor er securitisationsobligationer kendt som “konkursfjernelse”. Nu er din risiko hos investoren.
Til gengæld modtager investorer betaling i en række periodiske strømme fra de betalinger, som enkeltpersoner foretager på deres lån. Disse strømme overføres til investoren i form af delvise afskrivninger. Derfor lider de risikoen for tidlig tilbagebetaling, forklaret nedenfor, og deres rentabilitet vil være underlagt den påtænkte risiko, kvalificeret af et kreditvurderingsbureau.
For eksempel, hvis det securitiserede aktiv var en realkreditportefølje, ville de periodiske strømme komme fra afskrivning af nævnte lån gennem afskrivning af hovedstol plus betaling af renter.
Dens forskellige karakteristika sammenlignet med andre kapitalmarkedsværdipapirer er dens hemmeligholdelse i tilfælde af overdrageren, som normalt er en bank eller et kreditinstitut. Det vil sige, hvem der stammer fra lånene.
På den anden side er struktureringsagenten designeren af securitisationsstrukturen og definerer antallet af fraktioner eller trancher, hvori de værdipapirer, der skal udstedes, fordeles. Således er det almindeligt, at der oprettes flere trancher med forskellige risikotyper hver. De afhænger af risikoen og størrelsen af låneporteføljen, dens tilbagebetalingstid og den position, den ville indtage i prioriteringen af betalinger af fonden.
Generelt er securitisationsfonde baseret på en gennemløbsstruktur i Spanien. Det betyder, at investorer modtager de strømme, der genereres af låneporteføljen. Konsekvensen af dette for investoren er deres direkte eksponering for de securitiserede aktivers resultater under forudsætning af risikoen for deres fremtid.
Endelig er der åbne og lukkede fonde afhængigt af muligheden for at introducere nye aktiver eller passiver til securitisationsfonden gennem hele sin levetid. Lukkede fonde er sikrere og kortere, mens åbne fonde giver et højere risikoniveau.
Fordele ved oprettelse af securitisationsfonde
Blandt de største fordele ved securitisationsfonde er:
- For banken eller kreditinstituttet: Før de kreditter, som en bank opretholder på aktivsiden af balancen, er illikvide, ikke-omsættelige aktiver. Gennem salget formår banken at refinansiere sin låneportefølje, øjeblikkelige likviditet, margin og frigøre sin saldo for at yde flere lån og vokse. Derudover har du også fordel af diversificering af finansieringsmidler.
- For investorer: De giver dem diversificering gennem muligheden for at investere i aktiver, som de generelt ikke har direkte adgang til.
- For samfundet: Da de reducerer finansieringsomkostningerne for virksomheder og enkeltpersoner og giver mulighed for at distribuere risikoen på en større måde.
Risiko for securitisationsfonde
Der er flere kilder: risiko
- Kvalifikation: Den korrekte vurdering og vurdering af ratingbureauer af kvaliteten af de udstedte obligationer.
- Ændringer i betalinger: Manglende betaling, forsinkelse, forsinkelse eller tidlig afskrivning på betalingen af den underliggende låneportefølje, der understøtter de udstedte obligationer, i hvilket tilfælde investoren ikke kan gå imod securitisationsselskabet. Bortset fra misligholdelse af nogen af betingelserne i prospektet eller akten for stiftelsen af fonden. Afskrivningsrisikoen afhænger især af udviklingen i renten, der stiger, når renten stiger.
- Lav likviditet: De er illikvide instrumenter på sekundære markeder.
- Øget systemisk risiko: Generelt vokser også den systemiske risiko, der skyldes geninvestering af de kontanter, som banker opnår ved salg af de securitiserede aktiver.