Generel aftale om told - og handelstakster (GATT)

Den generelle aftale om told og handelstold (GATT) er de forskellige forhandlinger og aftaler, som lande med jævne mellemrum gennemfører for at reducere told på et globalt og bilateralt niveau for visse produkter.

Denne nomenklatur, GATT, henviser til det engelske navn General Agreement on Tariffs and Trade, og blev oprettet i 1994 som en af ​​formerne for gradvis nedsættelse af internationale takster på et punkt, hvor international handel og liberaliseringer blomstrede under dækning af Sovjetblok og internationaliseringen af ​​udviklingsøkonomier

Oprindelsen til GATT findes efter Anden Verdenskrig, da USA og 22 andre lande besluttede at indgå aftaler og regler om transaktioner med visse basale og vitale produkter for disse økonomier. Derefter og under beskyttelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO) blev det besluttet at åbne rækken af ​​deltagende lande, og der blev etableret en formalitet inden forskellige organisationer vedrørende forhandlingerne som følge af disse aftaler.

Hvordan fungerer GATT?

Den måde, GATT fungerer på, har udviklet sig i de sidste 20 år, indtil aftalerne er multilaterale og obligatoriske.

Der afholdes årligt møder, hvor nogle lande præsenterer deres forslag om at trække told på visse varer tilbage, da de er mest interesserede i at få deres produkter eller dem, der har overskud, markedsført i andre lande og få et passende afsætningsmulighed.

De øvrige lande fremlægger til gengæld andre forslag om produkter, som de er interesseret i, og på baggrund af dette og nogle nationale og internationale analyser nås der til enighed om, hvilken type told der skal pålægges eller direkte fravær af disse.

Naturligvis vil hvert land kæmpe for at sænke tolden på de produkter, det eksporterer, og vil igen forsøge at beskytte lokale producenter mod import. Et land kan også være interesseret i at sænke tolden på visse importer på grund af den lave kvalitet af den tilgængelige forsyning.

GATT-aftalerne er blevet betragtet som begyndelsen på international liberalisering i 1990'erne og også som et resultat af flytninger og skade for industrien i Vesten, hvilket ifølge nogle ville have ført til en gradvis forværring af middelklassen og reduktion af købekraft.