NAFTA eller den nordamerikanske frihandelsaftale, underskrevet i 1992 af Canada og USA, er en stor frihandelsaftale, der senere blev udvidet til Mexico.
Implementeringen af NAFTA har været med til at reducere eller eliminere mange handelshindringer i Nordamerika. I modsætning til EU er det ikke en institution med politisk magt, men traktaten ledes af et sekretariat, der blandt andet vil forsøge at løse enhver kommerciel tvist, der opstår mellem medlemslandene.
NAFTA-mål
Ligesom enhver handelsaftale søger NAFTA at fremme fri handel i Nordamerika ved at fremme reduktion og eliminering af handelsbarrierer såsom told. Fjernelse af handelshindringer er imidlertid ikke dets eneste formål. Således er målene for denne handelsaftale som følger:
- Reducere eller eliminere hindringer for fri handel og fremme cirkulationen af varer og tjenester mellem de signatarstater.
- Fremme fair konkurrence, hvor konkurrencelovgivningen respekteres.
- Et målrettet forsvar af intellektuel ejendomsret.
- Har en mekanisme, der gør det muligt at reagere på mulige tvister, der kan finde sted i kommercielle sager.
- Tilskynd til samarbejde mellem de signatarstater.
- Opret betingelser, der stimulerer investering.
Tilsynsorganer
Trods ikke at være en overnational enhed, er NAFTA en aftale, der kræver ledelse og tilsyn. Af denne grund opstod der under aftalens varme en række organer, der har ansvaret for at føre tilsyn med og styre den måde, hvorpå traktaten finder anvendelse.
Blandt de forskellige institutioner, der opstod som et resultat af NAFTA, er det værd at fremhæve rollen som sekretariatet for frihandelsaftalen. Dette organ skal således handle på en fair måde, når de løser enhver kommerciel konflikt, der måtte opstå mellem de underskrivende stater. Dette organ vil ikke kun reagere på tvister mellem regeringer, men vil også skulle løse konflikter, der kan opstå mellem virksomheder på industrielt niveau.
Ved at dække Mexico, Canada og De Forenede Stater er sekretariatet for frihandelsaftalen baseret i de tre lande og er placeret i de tre hovedstæder: Ottawa, Washington og Mexico D.F.
Konsekvenserne af den nordamerikanske frihandelsaftale
Blandt de mest fremtrædende effekter af den nordamerikanske frihandelsaftale er en betydelig stigning i samhandelen mellem USA, Mexico og Canada. Således har alle tre lande draget fordel af gevinsterne ved handel. Og eliminering af handelsbarrierer har gjort det muligt for canadiere, mexicanere og amerikanere at få adgang til varer til lavere priser. Alt dette har resulteret i en stigning i trivselne for arbejderklasserne i Mexico, som med prisfaldet har været i stand til at erhverve en række varer, der tidligere kun var tilgængelige for middelklassen.
Den mexicanske bilindustri har også haft stor fordel af stigningen i sin eksport. Takket være NAFTA er Mexico faktisk blevet den førende eksportør af biler til USA.
Imidlertid har ikke alle virkningerne af den nordamerikanske frihandelsaftale (NAFTA) været positive. Således finder vi i de forskellige økonomiske sektorer, hvem der vinder og hvem der taber. I denne forstand begyndte amerikanske virksomheder at eksportere landbrugsprodukter uden told til Mexico samtidig med, at den mexicanske regering skar landbrugsstøtten ned. Stillet over for manglende evne til at konkurrere med amerikanske produkter steg ledigheden i den mexicanske landbrugssektor massivt.
På den anden side er Canada og USA udenlandske direkte investeringer (FDI) i Mexico steget betydeligt. Selvom dette er positivt for væksten i den mexicanske økonomi, ender det også med at blive et tveægget sværd, da Mexico hver gang viser en større kommerciel afhængighed af USA.
Konklusion
Afslutningsvis har NAFTA været med til at reducere eller eliminere adskillige handelshindringer, øge udenlandske investeringer og give Mexico, Canada og USA et værktøj til at løse potentielle handelstvister. Desuden har fri handel mellem de tre lande stimuleret økonomisk vækst og forbedret konkurrenceevne, men der er stadig mange udfordringer.
Arbejdsløsheden i den mexicanske primære sektor er et af de største problemer, man skal stå uden at glemme de kommercielle spændinger, der har fundet sted med Donald Trump i USA's præsidentskab. Og sagen er, at den amerikanske præsident, der søgte mere gunstige betingelser for sit lands virksomheder, genforhandlede handelsforbindelser med Canada og Mexico, sluttede NAFTA og gav anledning til TMEC (traktaten mellem USA, Mexico og Canada). På denne måde er TMEC en meget strengere aftale i arbejdssager og også i forhold til bilindustrien.
