Siden 2010 har Kina haft beløb på over en billion dollars i nordamerikansk gæld, men i de seneste måneder har både Japan og Kina afhændet de amerikanske statsobligationer. Mange spekulerer på, hvad der ligger bag disse bevægelser.
Kina er ikke længere øverst på Amerikas liste over udenlandske kreditorer. Japan, med i alt 1,13 billioner dollars i amerikansk gæld, er steget til toppen af denne rangordning, mens Kina med omkring 1,12 billioner dollars kommer til at indtage den anden position.
Kina har reduceret sin afhængighed af den amerikanske obligation med i alt 41,3 milliarder dollars, mens Japan har gjort det med et meget mindre beløb: 4,5 milliarder dollar. Oprindelsen til Kinas stærke investering i amerikanske obligationer skyldtes imidlertid, at de søgte at stoppe styrkelsen af yuanen. Det lykkedes således Kina at forbedre sin eksport betydeligt. Med andre ord, at eje amerikansk gæld gjorde kinesisk eksport billigere end dens nordamerikanske konkurrenter.
Imidlertid har afmatningen i den økonomiske vækst i Kina og de betydelige pengestrømme fra landet ført til salg af amerikansk gæld. På den anden side har ankomsten af Donald Trump til præsidentskabet for De Forenede Stater og hans aggressive handelspolitik over for Kina fået kineserne til at begynde at disponere over nordamerikanske obligationer. Husk på, at præsident Trump truede med at indføre en told på op til 45% på kinesiske produkter. Hvis de to giganter i verdensøkonomien beslutter at gå ind i en handelskrig, kan Kina begynde at sælge amerikansk gæld i store mængder og på en hurtigere måde for at bringe dollaren ned.
Konsekvenserne af en økonomisk konfrontation mellem USA og Kina ville være dystre, til det punkt, at de kunne forårsage et dollarkollaps og skabe kaos på de internationale markeder værre end dem, der blev lidt i 2008.
Der er analytikere, der mener, at Kina ikke søger at forårsage et brutalt fald i dollaren, og det ville heller ikke søge at kræve al gæld på samme tid. Strategien ville bestå i langsomt at sælge den nordamerikanske gæld, skønt dette ville få dollaren til at falde i værdi, og derfor ville den kinesiske eksport blive skadet. Dette salg af amerikansk gæld kunne kun ske, hvis Kina formår at udvide sin eksport til andre asiatiske lande og samtidig forbedre sin indenlandske efterspørgsel.
En anden grund til salget af amerikansk gæld er de kraftige fald, som den kinesiske yuan har lidt i 2015 og 2016. Ved at sælge amerikanske obligationer har Beijing til hensigt at købe yuan for at opnå en stærkere valuta.
Kina og De Forenede Stater, verdens to største økonomier, er ved en vigtig korsvej for verden. Verdensøkonomiens fremtid afhænger af de beslutninger, som Trump beslutter at tage vedrørende hans handelspolitik med Kina, og de foranstaltninger, Beijing tager på den amerikanske gæld.