Finanspolitik er en disciplin af økonomisk politik med fokus på forvaltningen af ressourcerne i en stat og dens administration. Det er i hænderne på landets regering, der kontrollerer niveauet for udgif.webpter og indkomst gennem variabler som skatter og offentlige udgif.webpter for at opretholde et niveau af stabilitet i landene.
Gennem finanspolitikken forsøger regeringer at påvirke landets økonomi. Styring af udgif.webpter og indkomst i forskellige sektorer og markeder for at nå målene for makroøkonomisk politik.
Gennem disse variationer bør regeringen have stor indflydelse på den samlede efterspørgsel og derfor påvirke produktion og beskæftigelse givet et prisniveau. På den anden side er dets hovedmål at stimulere væksten i den indenlandske økonomi og beskytte den mod de ændringer, der er forbundet med økonomiske cyklusser.
Finanspolitiske mål
De mål, der forfølges med finanspolitikken, er følgende:
- Kort sigt, stabilisere økonomien og cyklussen gennem budgetbalancen.
- I det lange løb, søger at øge landets vækstkapacitet gennem udgif.webpter -F & U, uddannelse og investering i infrastruktur mv.- og indkomst-incitamenter til at spare-.
- Samtidigt, forfølger målet om egenkapital og omfordeling af indkomst.
Derudover er et vigtigt punkt, at finanspolitikken skal være nøglen til at garantere og beskytte de grundlæggende sociale tjenester og ressourcer, der er tilgængelige for det pågældende område. Det er et stort ansvar, da de beslutninger, der træffes på dette område, har væsentlig indflydelse på dagligdagen, beskæftigelsen, priserne … dvs. finanspolitikken er den vigtigste måde at opretholde eller forbedre den såkaldte velfærdsstat. Faktisk svarer mere end halvdelen af udgif.webpterne i europæiske offentlige budgetter normalt til sociale tjenester, og kun omkring 20 procent er afsat til generelle og økonomiske tjenester.
Det bemærkelsesværdige er også det ansvar, der opnås, når man kontrollerer og omfordeler statens velstand gennem offentlige tjenester og skatteforvaltning.
Dens komplementaritet med pengepolitikken og dens sameksistens vil være nøglen til landets fremskridt og borgernes trivsel. Finanspolitikken spiller en fremtrædende rolle på grund af dens stabiliserende effekt på udsving i økonomien gennem sin ekspansive eller sammentrængende indvirkning på den samlede efterspørgsel via forvaltning af offentlige indtægter og udgif.webpter (og derfor størrelsen af underskud eller overskud i den offentlige sektor).
Typer af finanspolitik
Afhængigt af de forskellige beslutninger, der træffes, når man leder finanspolitikken, kan den klassificeres som ekspansiv, kontraktiv eller neutral. Denne differentiering har til tider meget at gøre med et ideologisk eller økonomisk tankespørgsmål, fordi der under hensyntagen til den nuværende ideologiske profil fra den nuværende regering vil blive taget en klasse af foranstaltninger. Det, der virkelig definerer anvendelsen af en ekspansiv eller kontraktionær finanspolitik, er imidlertid situationen i den økonomiske cyklus, hvor den findes.
- Ekspansiv finanspolitik: Den udføres i situationer med økonomisk tilbagegang, og når der er høje niveauer af arbejdsløshed, bliver regeringen nødt til at anvende en ekspansiv finanspolitik for at øge de samlede udgif.webpter (forbrug + investering + udgif.webpter + eksport - import), øget effektiv indkomst og at falde ledigheden. Ekspansiv finanspolitik kan være af fem typer eller anvendelsesmåder:
- En nedsættelse af skatten, der opnår en positiv indvirkning på forbruget.
- En stigning i offentlige udgif.webpter, der skubber de samlede udgif.webpter op.
- Incitamenter til private investeringer gennem skattefradrag eller undtagelser. Formålet er at forårsage stigninger i den samlede efterspørgsel.
- Skatteincitamenter til at stimulere efterspørgsel fra ikke-residenter (højere nettoeksport)
- Helikopterpenge
- Kontraktiv finanspolitik: Når der er en inflationær situation forårsaget af et overskud af den samlede efterspørgsel. I dette tilfælde er det nødvendigt med en restriktiv finanspolitik, der går modsat for at reducere de samlede udgif.webpter.
- Skatter ville blive forhøjet.
- Offentlige udgif.webpter ville blive reduceret.
- Det ville handle for at modvirke private investeringer og nettoeksport (lavere nettoeksport).
Der er også en tredje måde, der er kendt som neutral kropsholdning. I dette tilfælde er finanspolitikken baseret på ligevægt ved at sidestille niveauet for de offentlige udgif.webpter med niveauet for den samlede indkomst.
Politisk økonomi