Fremmedgørelse ifølge Marx - Hvad det er, definition og koncept
Fremmedgørelse ifølge Karl Marx er adskillelsen af arbejdstageren fra det objekt, han producerer. Således behandles begge som forskellige enheder.
Med andre ord er fremmedgørelse den proces, hvorved medarbejderen bliver noget andet end produktet af sit arbejde, der omdannes til en vare.
Marx forklarer det som følger i værket, hvor han rejser denne fremmedgørelsesteori, "økonomiske og filosofiske manuskripter" fra 1884: "Objektet, som arbejdet producerer, dets produkt, konfronterer det med et underligt væsen, som en magt uafhængig af producenten«.
Marx påpeger derefter, at arbejderne fra fremmedgørelse mister kontrollen over frugten af sin indsats og bliver et objekt, der tjener til at give kapitalisten en fordel.
Konsekvenser af fremmedgørelse
Marx advarer om forskellige konsekvenser af fremmedgørelse. For det første bliver arbejderens arbejde en vare, der er fremmedgjort (solgt). Således udfører personen en opgave til gengæld for en løn.
Det andet er, at produktet af arbejderens indsats bliver kontrolleret af en anden og omdannes til privat ejendom (som kapitalisten ejer for normalt at sælge det).
På dette tidspunkt understreger Marx det faktum, at den, der producerer en vare, til trods for at det er frugten af deres arbejde, skal betale for at have den.
Derefter er et andet vigtigt punkt, som Marx henviser til, afbrydelsen mellem arbejderen og hans aktivitet, selv på et følelsesmæssigt niveau. Således vil personen ikke føle arbejdsaktiviteten som sin egen, men som noget fremmed, der heller ikke giver dem tilfredshed, men snarere indebærer et offer.
Marx går også så langt som at bekræfte, at individet ikke føler sig tilfreds med sit arbejde på grund af fremmedgørelse. Så hun undgår ham så meget som muligt og søger tilflugt i andre opgaver.
Kort sagt, arbejdskraftsaktivitet bliver ifølge Marx noget, der ikke tilhører arbejdstageren, og kun tjener som et middel til at skaffe penge til at forbruge.
Fremmedgørelse og ideologi
Marx laver en parallel mellem arbejderkapitalistisk forhold til det, der dannes mellem en person og hans gud. I det andet tilfælde overlever individet en del af sin indsats ikke til en kapitalist, men til en guddommelig enhed.
Ligeledes skal det bemærkes, at fremmedgørelse ikke er begrænset til fædrene eller arbejdskraften, men den overføres til det ideologiske og politiske plan med implikationer i den måde, hvorpå det forstås, at det økonomiske system skal fungere. Dette, fordi arbejderne selv, Marx bemærker, ender med at blive overbeviste om, at kapitalisten har ret til at tilpasse de varer, de producerer.
