Betalingsevne - Hvad det er, definition og koncept

Indholdsfortegnelse:

Anonim

Betalingsevnen er en indikator, der forsøger at måle sandsynligheden for, at en person eller en enhed har misligholdt sine økonomiske forpligtelser over for en kreditor.

Betalingsevne er den nuværende sandsynlighed for, at et selskab eller en person kan misligholde betalingen af ​​sin gæld hos en eller flere kreditorer. Denne størrelse anvendes som en indikator, der forsøger at måle virksomhedens solvens mod dens gæld, så den kan træffe beslutninger i gældsforhold til de forskellige kreditorer.

Det er en meget anvendt indikator, normalt i banksektoren. Evnen ved dette til at måle en persons kreditværdighed fører til, at den bruges gentagne gange til evaluering i godkendelse eller afvisning af kreditter.

Selvom brugen er tæt knyttet til bankvirksomhed, kan denne størrelse også bruges individuelt. Denne indikator er også meget nyttig til beslutningstagning i vores indenlandske økonomi.

Hvad er evnen til at betale for?

Betalingsevnen er en ret omfattende indikator. Vi taler om en indikator, der måler solvens for en person eller et selskab for at møde mulig gæld. Når man ønsker at anmode om et banklån samt en kreditlinje, er denne størrelse en af ​​de mange statistikker, der bruges til beslutningstagning i godkendelsen af ​​de nævnte finansielle produkter.

Også i den personlige økonomi. På samme måde, når vi ansøger om et mikrokredit, et pantelån samt et kreditkort, er betalingsevnen også en pålidelig indikator. Betalingsevnen er blevet en meget tilbagevendende indikator for kontrol med den personlige økonomi. Med denne indikator kan vi hurtigt og præcist kende vores økonomis kapacitet til at understøtte en bestemt gæld.

I erhvervslivet er betalingsevnen en meget anvendt indikator. Sammen med andre er betalingsevnen en af ​​de mange indikatorer, der bruges i en virksomheds daglige liv. Dette viser os den kapacitet, vi har til at håndtere betalingen af ​​kreditorer, vedtagelsen af ​​investeringer samt beslutningstagningen i den finansielle afdeling. Også forholdet til leverandører, hvor det bruges til løbende at træffe beslutninger.

Betalingsevnen i scenarier, hvor det, der måles, er betalingsevnen for et land eller et område, er relateret til andre indikatorer. For at måle et lands relative solvens inden betaling af dets forpligtelser, i økonomi, antager betalingskapaciteten navnet på risikopræmie. Selv om det ikke er det samme, er risikopræmien en generaliseret indikator for statsgæld, der måler den eksisterende risiko for, at et land i forhold til et andet ikke opfylder sine forpligtelser over for sine kreditorer. Således har et land, der har en lavere risikopræmie sandsynligvis en større betalingsevne.

Jo større betalingsevne, omkostningerne ved lån fra kreditorer har tendens til at være lavere. Mens jo lavere betalingsevne, risikoen for misligholdelse øges, og gældsomkostningerne eller gælden har en tendens til at være højere.

Hvordan beregnes betalingsevnen?

Analysen af ​​betalingskapaciteten er en nødvendig analyse, så længe vi ønsker at gå til en finansiel institution for at anmode om en gæld, såvel som hvis vi vil kontrollere vores personlige økonomi. At kende vores betalingskapacitet har ikke kun fordele ved beslutningstagning, men det giver os også mulighed for at kende den gældskapacitet, som vores økonomi har på en enkel og præcis måde.

Selv om der ikke er nogen generel konsensus i analysen til måling af en enkeltpersons eller persons betalingsevne, tager finansielle institutioner normalt en række fælles variabler i betragtning. Disse variabler giver os mulighed for ved en simpel formel at kende virksomhedens eller individets betalingskapacitet.

Hvis vi ønsker at kende betalingskapaciteten, skal vi kende følgende oplysninger for dette:

  • Indkomst
  • Udgif.webpter
  • Ledig
  • Tilfældige udgif.webpter
  • Eventuelle udgif.webpter

(*) Husk, at indkomsten skal beregnes, når vi har trukket skat.

For det første opretter vi et indkomstforhold, hvor vi inkluderer alle indtægtskilder. Hvis vi har variabel indkomst, skal vi beregne gennemsnittet af denne indkomst, så vi kan udtrække en mere konstant variabel:

  • Løn / måned: $ 2.000
  • Lav kommerciel leje / måned: $ 800
  • Ekstra tjenester som freelancer / måned: $ 200

For det andet laver vi en liste over alle vores udgif.webpter på samme måde. Her indtaster vi faste og variable udgif.webpter. Hvis vi har en udgif.webpt, der ikke gives månedligt, kan vi foretage en proration, så vi har et månedligt gebyr for den nyttige sammenligning af variabler:

  • Pant: $ 250
  • Transport: $ 50
  • Fritid: $ 200
  • Mad: $ 200
  • Udgif.webpter til el og vand, internet osv.: $ 100

For det tredje, når vi har den samlede indkomst såvel som de samlede udgif.webpter, fortsætter vi med at beregne den tilgængelige. Formlen til beregning af den tilgængelige er ret let, da det er nok til at trække indtægter og udgif.webpter. Den resulterende forskel betragtes som tilgængelig:

  • Samlet indkomst: $ 3.000
  • Samlede udgif.webpter: $ 800
  • Tilgængelig: $ 2.200

For det fjerde, da vi normalt ikke har et så konstant liv, kan det i vores daglige uforudsete begivenheder eller udgif.webpter forekomme, at vi ikke kan kvantificere så let, fordi de er endelige. For at gøre dette skal vi gå videre til metoden til at beregne både eventuelle og uforudsete udgif.webpter. Det er nok at tilføje en række procenter til den tilgængelige værdi, der skyldes subtraktionen mellem den samlede indkomst og de samlede udgif.webpter.

For uforudsete udgif.webpter anvender vi 20% af den tilgængelige værdi. Mens vi til eventuelle udgif.webpter anvender 10% på den tilgængelige værdi, men efter uforudsete begivenheder. Lad os se næste:

  • Uforudsete udgif.webpter: Tilgængelig værdi * 0,20 = X
  • Tilgængelig efter uforudsete udgif.webpter: Tilgængelig værdi - X = Y

Vi fortsætter til beregningen og opnår følgende:

  • Uforudsete udgif.webpter: $ 2.200 * 0,20 = $ 440
  • Tilgængelig efter uforudsete udgif.webpter: $ 2.200 - $ 440 = $ 1.760

Nu fortsætter vi med at beregne det tilgængelige beløb efter eventuelle udgif.webpter:

  • Eventuelle udgif.webpter: Tilgængelig efter uforudsete udgif.webpter * 0,10 = X
  • Tilgængelig efter beredskaber: Tilgængelig efter beredskaber - X = Y

Nu går vi videre til beregningen og opnår følgende:

  • Eventuelle udgif.webpter: $ 1.760 * 0,10 = $ 176
  • Tilgængelig efter eventualiteter: $ 1.760 - $ 176 = $ 1.584

På denne måde ville alt allerede være beregnet, og vi skulle kun kende vores betalingskapacitet. For at gøre dette skal vi beregne det, så vi kan placere det inden for et interval, i relative termer. På denne måde udfører vi følgende formel, hvis vi vil kende betalingskapaciteten i procent.

  • Betalingsevne: Tilgængelig efter eventual / Samlet indkomst = X

Hvis vi går videre til beregningen, får vi følgende:

  • Evne til at betale: $ 1.584 / $ 3.000 = 0.528
  • Betalingskapacitet (%): 52%

På denne måde har vi opnået, at betalingskapaciteten i antagelsen er meget høj.

Parametrene, blandt hvilke målingen overvejes, er:

  • Under 10%: lav kapacitet.
  • Mellem 10% og 30%: medium kapacitet.
  • Større end 30%: høj kapacitet.

I betragtning af at kapaciteten i eksemplet er 52%, finder vi, at betalingsevnen i dette tilfælde ville være høj, så-generelt- skulle du ikke have problemer, når det kommer til at opfylde økonomiske forpligtelser.