Benelux er en mellemstatlig sammenslutning, der i henhold til en told- og økonomisk traktat integrerer Belgien, Luxembourg og Nederlandene. Det skylder navnet til akronymet af de første stavelser med navnene på de lande, der tidligere dannede det nu uddøde Det Forenede Kongerige Holland.
Inden for rammerne af Den Europæiske Union er Benelux den aftale, hvormed Belgien, Holland og Luxembourg tillader fri bevægelighed for varer, tjenester og mennesker. Mulig takket være told- og grænseunionen. Aftalen blev afsluttet i 1958, på trods af at dens begyndelse dateres tilbage til tidligere år. Gennem denne aftale er de tre lande enige om en økonomisk union, der senere tjener som et eksempel på fødslen af Den Europæiske Union.
Benelux betragtes ofte som den første store økonomiske aftale mellem lande i Europa. Derfor et eksempel på, hvad der senere ville give anledning til Den Europæiske Union. Selv om traktaten altid har været i kraft, har den gennemgået kontinuerlige ændringer og justeringer i sit format, den sidste af dem i 2008.
Benelux historie
I 1944, efter Anden Verdenskrig, efter eksil fra Belgien, Luxembourg og Holland i London, underskrev de tre lande en toldunionstraktat, hvorigennem toldbarrierer for handel, varer og tjenester blev fjernet. For at give de tre lande tid til at genopbygge og stabilisere landet efter mellemkrigstiden trådte traktaten i kraft i 1948. En aftale om økonomisk samarbejde mellem de tre territorier, som senere skulle tjene som et eksempel på dannelsen af Den Europæiske Union.
Selv om unionen af de tre lande blev dannet i 1944, begyndte unionen af disse lande efter første verdenskrig, da der efter bruddet i forbindelsen mellem Luxembourg og den tyske Zollverein. Ved ikke at medtage Holland blev traktaten i princippet produceret mellem Belgien og Luxembourg i 1921 under navnet Union Belgo-Luxemburguesa. Denne traktat markerede begyndelsen på, hvad der senere ville føre til Nederlandets tiltrædelse og den endelige dannelse af Benelux-blokken.
Tolv år efter traktatens undertegnelse styrkede samfundsblokken sin ramme for aftale og skabte et mere gunstigt miljø for økonomisk samarbejde mellem medlemslandene. Et samarbejde, der forsøgte yderligere at styrke handelsaftalen og etablere, hvad der ville være Benelux Economic Union-traktaten. En aftale, der på samme måde blev en del af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab med undertegnelsen af Rom-traktaten i 1957.
En vedhæftning, som det allerede i tidligere år gjorde med andre integrationsområder. I 1948, efter underskrivelsen, da det blev medlem af Den Europæiske Organisation for Økonomisk Samarbejde (OECE) og NATO. Senere, i 1951, blev han medlem af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF). En aftale, der ikke gennemgik yderligere revisioner indtil 2008. Da den nye Benelux-traktat i Haag blev undertegnet for fortsat at styrke aftalen og udvide nye samarbejdssystemer mellem landene; trådte i kraft i 2012.
Benelux-missionen
Som en union for økonomisk samarbejde har Benelux nogle hovedmål, der førte den til at underskrive successive traktater. Blandt dens mål er det vigtigste, hvorunder hele aftalen er udformet, at fremme velstanden og velstanden for de borgere, der udgør traktatens medlemslande.
Til gengæld er målet at samarbejde mellem de tre lande inden for økonomi, sikkerhed og bæredygtighed. Et andet af Benelux målsætninger, eller i det mindste de har bekræftet det siden starten, er blandt andet brugen af aftalen mellem de tre lande som en testplads for anvendelsen af EU-regler, hvilket letter nye samarbejdsmiljøer mellem medlemmerne af samfund blok.
Benelux-konfiguration
For at garantere en korrekt funktion af samarbejdet samt et forsvar for medlemslandenes interesser opretter Benelux et ledelsesorgan, der forsøger at garantere en korrekt udvikling og drift af samarbejdstraktaten.
Blandt de organer, der styrer den økonomiske union, kan vi finde følgende:
- Benelux Ministerkomité: Benelux højeste beslutningstagende organ med repræsentanter fra de tre lande.
- Benelux-rådet: Det har ansvaret for at forberede rapporterne til ministrene. Den består af højtstående embedsmænd fra ministerierne.
- Benelux Generalsekretariat: Understøtter og overvåger samarbejde inden for de forskellige indsatsområder, der er planlagt i aftalen.
- Benelux Interparlamentariske Rådgivende Råd: En gruppe rådgivere, der styrker og rådgiver forskellige regeringer om spørgsmål i forbindelse med traktaten.
- Benelux-domstolen: Garanterer lighed mellem medlemslandene. Samtidig sikrer det overholdelse af reglerne i aftalerne.
