Marginal tilbøjelighed til at forbruge

Den marginale tilbøjelighed til at forbruge måler den del, der går til forbrug, når indkomsten stiger med en enhed.

Det er et teoretisk matematisk forhold ved at angive, i hvilket omfang vi fordeler den del af indkomsten, der stiger til forbrug eller opsparing. Denne stigning tages normalt som en enhed, så MPC vil være mellem 0 og 1 og dermed være et økonomisk forhold.

I åbne og frie økonomier er det vigtigt at fastslå, hvor stor en procentdel af indkomsten, der er afsat til forbrug, og hvilken del til opsparing eller investering, hvilket i de fleste tilfælde er vejledende for udviklingen i landene. Dette, da det kan give os indikationer om et lands fattigdom (hvis størstedelen af ​​indkomsten er bestemt til forbrug af basale varer eller tjenester) eller niveauet for rødder og diversificering af en økonomi

Ligeledes skal det præciseres, at tilbøjeligheden til at spare er den procentdel af den samlede indkomst, der ikke forbruges.

Et andet vigtigt spørgsmål er, at marginaludtrykket henviser til bevægelser (stigninger eller fald) af økonomiske variabler, i dette tilfælde indkomst. Dette på en måde, der gør det muligt at præcisere, i hvilket omfang en person, organisation eller land fordeler sin indkomstvækst.

Formulering

Den samlede forbrugsfunktion er:

hvor:

C: Forbrugerudgif.webpter

Y: Disponibel indkomst

a: Autonomt forbrug

c = 1 - s: Den marginale tilbøjelighed til at forbruge eller med andre ord den del af indkomsten stiger, der er bestemt til forbrug.

I dette tilfælde, når vi beskæftiger os med marginale værdier, dvs. stigninger pr. Enhed, løser vi c.

c: C / Y = a / Y + c

og til gengæld har vi det C / Y = a / Y + (1-s), da c = 1-s

Vi erstatter 1-s med c, hvor s er den marginale tilbøjelighed til at spare, det vil sige den del af indkomsten stiger, som vi ikke afsætter til forbrug, således at Y = C + S (hvor S er indkomsten bestemt til at spare ). For at beregne stigningen i indkomst pr. Enhed bruger vi således følgende udtryk:

I dette tilfælde refererer Δ til trinene for variablerne i en enhed.

Endelig erstatter vi igen, så summen af ​​opsparing og forbrug sammenlægger al indkomst (1 = ΔC / ΔY + ΔS / ΔY) og når den indledende konklusion på 1 = c + s, hvor s er den marginale tilbøjelighed til forbrug.