Den matematiske administrationskole opstår for at give objektivitet til administrativ beslutningstagning.
Frem for alt i den matematiske administrationskole matematiske modeller at træffe administrative beslutninger for at løse organisationens problemer. Ideen om at anvende matematiske modeller gør det muligt at træffe beslutninger med en lavere grad af usikkerhed. Dette gør det muligt at optimere brugen af menneskelige, økonomiske og materielle ressourcer.
Faktisk startede det i løbet af Anden Verdenskrig i England, i betragtning af at de ressourcer, der var til rådighed for den militære struktur, var knappe og usikre. Af denne grund blev der afholdt et møde, hvor mange forskere fra forskellige videnskaber deltog for at finde løsninger til at maksimere ressourceforbruget. Ideen var at producere mere, men bruge mindre. Operationsforskning er en af de matematiske teknikker, der kom frem fra disse møder.
Operationsforskning
Som en konsekvens blev operationens forskningsteknik brugt for første gang af den engelske hærs institution og henviste specifikt til strategiske militære operationer.
På grund af de opnåede gode resultater tog USA imidlertid teknikken op igen. Således anvendte de det til at løse logistikproblemer, til at udføre nye flyvetaktikker, til at lokalisere miner til søs og generelt til at gøre bedre brug af alt elektronisk udstyr.
Efter krig Dens anvendelse spredte sig til den industrielle sektor, så det er almindeligt, at den bruges i organisationer som banker, hospitaler; og også til områder som kriminologi og transport. Så det kan siges, at den har utallige applikationer.
Karakteristika for den matematiske administrationskole
De vigtigste kendetegn ved den matematiske administrationskole er:
1. Brug den videnskabelige metode og matematiske modeller
Hans forskningsfelt stammer fra videnskabelig administration og forbedres med matematiske metoder. Det vil sige, den videnskabelige metode suppleret med matematiske modeller anvendes.
2. Brug teknologi
Han bruger computerteknologi til at hjælpe ham med at fokusere på at analysere større og mere komplekse problemer.
3. Det objektive kriterium har forrang
Søger at beslutningstagning og problemløsning genereres i situationer med mindre risiko, da graden af usikkerhed reduceres. Dette gør det muligt for beslutning og løsningskriterier at være mere objektive.
Faser af dets anvendelse
De trin, der følges i ansøgningsprocessen, er følgende:
1. Bestemmelse af problemet
Til at begynde med definerer du i denne fase, hvordan problemet formuleres. Af denne grund er det nødvendigt at gennemgå både de fastlagte mål såvel som beslutningsalternativer og mulige begrænsninger. Dette for at identificere de begrænsninger, der måtte være for at opnå den ønskede løsning
2. Konstruktion af modellen
Derefter fortsætter vi med at opbygge den matematiske model, der repræsenterer det system, der undersøges. Således forsøger at identificere de variabler, der er relateret til problemet, både uafhængige og afhængige. Modellen kan være sandsynlig eller deterministisk.
3. Modelløsning
Når modellen er etableret, afledes den matematiske løsning. Til dette anvendes teknikker og metoder til at løse ligninger og problemer. Det overvejes, om modellen kan være egnet til en numerisk løsning eller analytisk.
4. Validering af modellen
Dernæst bestemmes det, om modellen med sikkerhed kan forudsige systemets opførsel. Til dette kan tidligere data tages, og det observeres, hvordan systemet har opført sig. Derefter kontrolleres muligheden for, at det fungerer i fremtidige tilfælde, eller de nødvendige ændringer foretages.
Derudover kontrolleres det, at forholdet mellem de variabler, der er identificeret i modellen, forbliver konstant.
5. Implementering af modellen
Endelig oversættes løsningen i den validerede model til konkrete handlinger ved hjælp af en række instruktioner. Disse instruktioner skal være lette at forstå og anvende for at implementere modellen.
Fordele og ulemper ved matematikskolen for administration
De vigtigste fordele ved den matematiske administrationskole er:
- Brug af matematiske teknikker, der er logiske.
- Behandl problemet sammen og brug alle variablerne samtidigt.
- Det fører til at opnå en matematisk og kvantitativ løsning, der giver den objektivitet.
- Det bruger computerteknologi til at kunne behandle en stor mængde data.
Blandt ulemperne ved denne skole finder vi:
- Der er nogle problemer, som en matematisk løsning ikke kan gives til.
- Det kan løse specifikke problemer i en organisation, men det kan ikke nødvendigvis anvendes på generelle eller globale problemer.
- Kan være begrænset til køre- og driftsniveauer.
Afslutningsvis kan vi sige, at den matematiske administrationsskole er en af de bedste muligheder, som organisationer kan have til at træffe beslutninger med større sikkerhed. Da brugen af matematik som et værktøj gør det muligt at tage beslutninger og løsninger mere præcist og objektivt.