Ordoliberalisme er en strøm af økonomisk tanke, der blev født i Tyskland i 1930-1940'erne. Blandt hans forsvar er forsvaret af den sociale markedsøkonomi.
Ordoliberalisme er en strøm af økonomisk tanke, der er direkte relateret til Freiburg-skolen. Denne tankestrøm går ikke ind for statens indgriben, men den satser på en minimal intervention, der regulerer situationer med markedssvigt såvel som andre situationer såsom monopoler, blandt andre fænomener.
Ordoliberalisme søger således at etablere en juridisk frihedsorden i økonomien.
Dens hovedforfattere inkluderer figurer som Walter Eucken, professor ved universitetet i Freiburg og intellektuel far til ordoliberalisme.
Til gengæld har en anden række økonomer bidraget til denne tendens. I denne forstand skiller navne som Franz Böhm, Alexander Rüstow sig ud. Andre forfattere som Friedrich von Hayek har også bidraget med bidrag.
Principper for ordoliberalisme
Som enhver strøm af politisk tænkning bygger ordoliberalisme sin tænkning på en række principper, blandt hvilke den sociale markedsøkonomi skiller sig ud. Ordoliberale økonomer forholder sig således til en række elementer, der betragtes som afgørende af denne strøm.
Blandt disse principper, defineret således af Eucken, er det værd at fremhæve:
- Staten skal garantere det frie marked med fri adgang til markederne. Det skal dog regulere udseendet af negative fænomener som monopoler eller karteller.
- Forsvare foreningsfrihed samt kontraktfrihed; ligesom liberalisme. Imidlertid overvejer den intervention med mekanismer som SMI under omstændigheder, hvor lønnen ikke inkluderer en indkomst, der dækker grundlæggende behov.
- Virksomheder skal være i overensstemmelse med deres handlinger. Hvis virksomheden går konkurs, bør staten ikke gribe ind.
- Priserne er et gratis informationssystem. Regulering af priser er en fejl, som staten ikke burde begå.
- Valuta og prisstabilitet, baseret på et gratis prissystem.
- Privat ejendom skal garanteres. Men brugen af den skal være betinget, samtidig med at den skal være ansvarlig.
- Økonomisk politik skal prioritere individets frihed samt de risici, dette medfører.
- Skatterne skal være progressive, så de offentlige udgif.webpter kan finansieres.
Således forsvarede Eucken selv, den intellektuelle far til ordoliberalisme, disse principper som grundlaget for denne strøm. Af denne grund en liberalisme, der overvejer en regulerende stat til at kontrollere markedets overdrivelser.
Forskel mellem liberalisme og ordoliberalisme
Som vi kan se, er liberalisme og ordoliberalisme to tankestrømme, der ligner hinanden. Så bred er deres tilgang, som store liberale økonomer, som vi så i første afsnit, har bidraget med værker inden for ordoliberalismens område. På trods af dette er der imidlertid en række nuancer, der, mens liberalismen ikke er færdig med at overveje dem, betragter ordoliberalismen dem som grundlæggende søjler i denne strøm.
Blandt disse søjler kan vi fremhæve statens minimale indblanding for at rette op på visse fejl. Mens liberalisme ikke går ind for regulering i visse aspekter, overvejer ordoliberalisme endda indførelse af en mindsteløn for at korrigere de lønninger, der ikke dækker grundlæggende behov.
Det samme gælder skatter. Ordoliberalisme overvejer et progressivt skattetal, der er baseret på, at borgere bidrager med skat, i forhold til væksten i deres indkomst og aktiver. Liberalismen overvejer ikke en sådan skatteforhøjelse, da der ikke overvejes nogen yderligere overvejelse ud over de eksisterende.
Kort sagt er ordoliberalisme tæt knyttet til liberalisme. Ordoliberalisme foregiver imidlertid at være liberalisme, men med en indgriben fra staten, der har ansvaret for at regulere alle de fiaskoer, der giver anledning til negative situationer eller scenarier i økonomien.
Ordoliberalismens historie
Ordoliberalisme er en tankegang, der blev født i Tyskland. Denne tendens blev født i 1930'erne ved hånden af tyske økonomer, der arbejdede ved University of Fribugo. Således betragtes hans intellektuelle far, Walter Eucken, som den største eksponent for ordoliberalisme. Ud over Eucken gav mange andre forfattere imidlertid denne strøm med indhold. Forfattere som Franz Böhm eller Leonhard Miksch.
Derudover bestod den ordoliberale cirkel af økonomer samt advokater, der var imod nazismen. Således kom de sammen for at etablere en ny social, økonomisk og politisk orden i modsætning til nationalsocialismen.
Efterhånden som tiden gik, førte udseendet af begreber som "social markedsøkonomi" til, at nye økonomer sluttede sig til denne tendens. På denne linje, økonomer som Wilhelm Röpke, Alfred Müller-Armack, Alexander Rüstow og Ludwig Erhard.
Eucken fremhæver i sine undersøgelser, hvordan "laissez fairé, laissez paser", der blev fremmet af klassisk liberalisme, i tider under første verdenskrig gav anledning til markedssvigt samt negative tal for økonomien såsom monopol eller karteller. En begivenhed, der ikke kun fik ham til at forsvare denne tankestrøm, men også tilbød den som en ny model for bæredygtig og overlegen kapitalisme. I denne forstand definerer kapitalismen som det korrekte system, men som skal kontrolleres af staten for at garantere, at frihederne er opfyldt, da den bemærkede, at frie økonomiske agenter ikke stammer fra et frit system.