Omfordeling er ændringen af den måde, hvorpå visse ressourcer eller aktiver distribueres. På det økonomiske område refererer det normalt til omfordeling af indkomst eller formue.
Omfordelingen er således at opnå en ny fordeling af bestemte varer eller penge mellem medlemmerne af et samfund.
For at være mere specifik henviser omfordeling normalt til økonomiske politikker, der sigter mod større ligevægt i løn og ressourcer i et samfund. Dette opnås på forskellige måder, som vi vil se i det næste afsnit.
Mekanismer til omfordeling
Mekanismerne for omfordeling er hovedsageligt følgende:
Skatter
Skatter er et redistribueringsværktøj, fordi staten med opkrævningen blandt andet skal finansiere offentlige tjenester, sikkerhed, sociale programmer. Strengt taget kan vi sige, at en indkomstskat indebærer en omfordeling af indkomsten, da den anvendes på den indkomst, som skatteyderne modtager. I stedet bør omfordeling af ejendom anvendes gennem en arv eller (akkumuleret) ejendomsskat for den enkelte.
Et andet punkt at tage i betragtning er, at en progressiv skat er en, der i princippet er designet til at opnå en større omfordeling, da skattesatsen stiger, når skattegrundlaget stiger, dvs. indkomst. Med andre ord, når en person f.eks. Overstiger et bestemt indkomstniveau, betaler han en højere skat.
Tilskud
Tilskud kan anvendes direkte på visse offentlige tjenester, når de er rettet mod mennesker med lavere indkomster.
For eksempel kan det være, at personer med lavere indkomst betaler mindre for elektricitet, hvilket opvejes af højere satser for personer med højere indkomst.
Dette er kendt som krydssubsidie.
Social sikring
Det er systemet, der beskæftiger sig med at garantere velfærdsstaten i et samfund.
Det er således den største beskyttelsesplatform, som staten tilbyder sine borgere, der blandt andet leverer arbejdsløshedsunderstøttelse, pension eller invalidepension, medicinsk forsikring (universel og gratis), uddannelsestjeneste.
Alt dette finansieret med opkrævet af skatteyderne. Det er værd at præcisere, at ikke alle lande har et komplet system af denne type.
Forsvar og kritik af omfordeling
På den ene side er der en holdning til forsvar for omfordeling baseret på det faktum, at det giver lande mulighed for at konsolidere en middelklasse, der fremmer forbruget. Samtidig bør samfundet ved at registrere mindre ulighed stå over for færre politiske konflikter og være i stand til at sætte langsigtede mål og mod større udvikling.
Som modstykke er der imidlertid dem, der hævder, at indførelse af for eksempel højere skatter på mennesker med højere indkomster modvirker generering af velstand og påvirker økonomien som helhed.
I betragtning af denne debat er en vigtig gruppe af specialister enige om, at det højst sandsynligt er, at alle lande skal sigte mod et bestemt niveau for omfordeling og egenkapital, da store uligheder over tid fører til sociale konflikter, der ender med at holde udviklingen tilbage.
