Protektionisme er en kommerciel politik oprettet af en regering, der har til formål at beskytte den nationale industri mod udenlandsk konkurrence med anvendelse af told eller enhver anden form for importrestriktion.
På denne måde antager protektionisme en international handel med hindringer i modsætning til en situation med fri handel eller frit marked. I situationer med frit marked er det muligt, at den nationale industri bliver skadet, da det kan være billigere for et land at købe i udlandet (importere et produkt) end at producere det internt. Dette har risikoen for, at den nationale produktion af nævnte vare ender med at forsvinde (og til gengæld de job, der er relateret til denne industri). For at forhindre dette sker kan der udføres protektionistiske foranstaltninger. Imidlertid kan protektionistiske foranstaltninger skade konkurrencen og medføre, at indenlandske produkter bliver dyrere og undertiden endda af dårligere kvalitet.
Protektionisme har haft forskellige øjeblikke af boom og bust gennem historien. Protektionistiske fristelser dukker normalt op igen i perioder med krise eller afmatning i økonomien. Eksempler på dette er årene efter den store depression; øjeblik, hvor USA anvendte den såkaldte Smoot-Hawley-told, som hævede tolden på importerede produkter for at mindske virkningerne af 1929-depressionen i landet.
Fordele ved protektionisme
Blandt fordelene ved protektionisme findes følgende:
- Voksende industriargument: Det beskytter de nye nationale industrier, som uden denne hjælp muligvis ikke kunne begynde at fungere, da de omkostninger, de skulle have, ville være for høje. Denne beskyttelse gives normalt, indtil branchen er moden nok til at kunne konkurrere på verdensmarkederne.
- Fremmer national industrialisering: Samtidig øger den nationale beskæftigelse ved at øge produktionen i landet.
- Beskyttelse af strategiske industrier for landet: Måske ønsker et land at være specialiseret i en bestemt industri, da det anser det for strategisk og beskytter det gennem protektionisme.
Ulemper ved protektionisme
Nedenfor viser vi de største ulemper:
- Overdreven prisstigning: Ved at begrænse adgangen til udenlandske produkter kunne nationale virksomheder drage fordel af denne situation til at monopolisere markedet og anvende en overdreven prisstigning.
- Produkter af dårlig kvalitet: Ved at tilskynde forbruget af indenlandske produkter får det forbrugerne til at købe produkter, der kan være af dårligere kvalitet eller dyrere end dem, der kunne tilbydes i mangel af protektionisme.
Mest anvendte protektionistiske foranstaltninger
Der er mange typer foranstaltninger til at gennemføre protektionistiske politikker, disse er de vigtigste:
- Pligt: Det er en afgif.webpt, der er fastlagt på al import, der kommer ind i landet, og på denne måde bliver de dyrere. Eksporttariffer kan også pålægges, selvom dette er sjældent.
- Importkvoter: Kvantitativ begrænsning af antallet af enheder, der kan importeres.
- Eksportsubsidier: Regeringen betaler sine virksomheder for at øge deres eksport.
- Minimum indenlandsk indhold: Et krav om, at en procentdel af et produkts indhold skal være national.
- Frivillige eksportrestriktioner: Et land begrænser eksporten af produkter, hovedsageligt med den hensigt at undgå told eller kvoter, der pålægges af handelspartneren.
- Ikke-toldmæssige eller administrative barrierer: Der forsøges at lægge tekniske, juridiske eller andre hindringer, der modvirker import.
Vindere og tabere med protektionistiske foranstaltninger
Forbrugere i det protektionistiske land mister generelt i første omgang. Efter protektionistiske foranstaltninger betaler de en højere pris, end hvad udenlandske konkurrenter kunne tilbyde, hvis der ikke var nogen hindringer for deres produkter. Udenlandske producenter mister også, da de er begrænsede og gør det dyrere at bringe deres produkter på det beskyttede marked.
På den anden side vinder nationale producenter. Deres industri er beskyttet mod udenlandske konkurrenter, der kan fjerne en del af deres markedsandel. Staten foretrækkes også i første omgang, da taksten er en skat, hvis opkrævning går direkte til den offentlige kasse.