Det realiserbare aktiv er det sæt aktiver, der har tendens til at blive et aktiv til rådighed for virksomheden på kort sigt.
Med andre ord er det en regnskabsmærkning mellem salgstidspunktet og tidspunktet for afhentning:
Derefter består den af den mellemliggende proces, fra vi har lagrene i vores besiddelse for at udstede dem til salg, indtil klienten betaler os for det salg, og beløbet når vores skatkammer.
Karakteristika for det realiserbare aktiv
Dette aktiv adskiller sig i vid udstrækning fra andre aktiver, såsom anlægsaktiver eller selve statskassen. Nogle af de egenskaber, der gør det realiserbare aktiv til et 'gratis vers' på regnskabsniveau, er:
- Immaterielle forhold: Dette aktiv er immaterielt, da vi ikke kan udtrykke det fysisk. Vi kan dog udarbejde en faktura eller et lignende gældsbevis, der beskriver, hvor meget der skyldes os.
- Nuværende: Aktivets kortsigtede karakter får os til at tro, at dets betaling vil være nært forestående.
- Finansiel: Da de fleste af disse aktiver er gæld til vores kunder hos kunder, debitorer eller andre, indikerer deres udsættelse og efterfølgende betaling, at det er en økonomisk måde at møde fremtidige betalinger på.
- Udskudt: Dette er en regnskabspost, der viser en værdi, som vi formodes at modtage efter et salg. Dette betyder, at indtil vi opkræver betaling for varen eller den udførte service, vil vi ikke være i stand til at regne med det beløb, der skal indsamles.
Derfor vil det realiserbare aktiv være immaterielt, løbende, finansielt og udskudt. Bortset fra ja, i en sag, der springer nogen af de tidligere egenskaber over.
Eksempel på en realiserbar aktivregnskabspost
Et regnskabseksempel, hvor vi kunne klassificere det aktiv, der genereres i vores regnskab, som et realiserbart aktiv kan være følgende:
I dette tilfælde er 'kundernes' konto den, der kategoriseres som et realiserbart aktiv. Hvilket forsvinder fra vores regnskab, når vi opkræver den gæld, der blev oprettet med den tidligere post.
Som vi kan se, forsvinder det realiserbare aktiv helt og giver anledning til opkrævning af gælden i vores statskasse. Denne post kan kun foretages, når vi faktisk har samlet varen på grund af regnskabsprincippet om forsigtighed.