Decentralisering - hvad det er, definition og koncept
Decentralisering er et økonomisk koncept baseret på opløsning af eller forstøvning af magter inden for en organisation, virksomhed eller stat. Dette antager spredning af beslutningstagning og ressourcer i forskellige hierarkier eller regioner.
Valørets decentralisering indebærer behovet for at opdele magtkoncentrationen i et samfund eller et land af forskellige årsager. Blandt disse grunde er der nogle såsom dens størrelse, mængden af økonomiske aktiviteter, ressourcer, den har eller endda et lavt niveau af statsintervention.
Med andre ord betyder det, at koncentrationen af autoritet eller økonomisk beslutningskapacitet er lavere. Samtidig betyder det, at ansvaret deles mellem de forskellige gennemførere af økonomiske politikker.
Konceptuelt er det det modsatte af fænomenet centralisering, både på det mikroøkonomiske og makroøkonomiske niveau.
Decentralisering på det mikroøkonomiske niveau
Det er normalt fastslået, at fremkomsten af decentralisering på niveau med kommercielle virksomheder reagerer på behovet for at fordele autoritet og virksomheds beslutningstagning mellem forskellige hierarkiske punkter.
Dette sker i de fleste tilfælde i store virksomheder, eller som dækker forskellige og forskellige markeder samtidigt og endda med multinationalt liv. På denne måde er det lettere at kontrollere dens drift og skabelse af fortjeneste. Da man på denne måde kender de specifikke behov for hver gren af organisationen.
Decentralisering kan komme hånd i hånd med jobspecialisering. Selvom du endda kan favorisere det ved at tage højde for de specifikke behov for de forskellige punkter i dit organisationsdiagram. Dette sker, da der er forskellige administrative områder (juridisk, skat, arbejdskraft …) og forskellige beslutningstagere mere fokuseret på hvert emne.
Decentralisering på makroøkonomisk niveau
Fordelingen af magt, produktionsfaktorer, infrastrukturer eller økonomiske ressourcer i decentraliserede lande antager, at der findes et distributionskort over regionale eller territoriale forvaltninger, der har ansvaret for udøvelse af autoritet på det politiske og økonomiske område.
Således reduceres centralstatens vægt i samfundets daglige liv, da der er en autoritet, der er mere fokuseret på autonomi eller endda på resultaterne af det frie marked. Dette indebærer et større omfang af frihed med hensyn til større volatilitet i prisniveauer, færre generiske begrænsninger og mere opmærksomhed på de specifikke behov i hver region.
