MIFID II (Direktivet om markeder i finansielle instrumenter II) Det er EU-direktivet, der opdaterer gennemsigtigheds- og investorbeskyttelsesrammen på de finansielle instrumentmarkeder, der allerede er etableret med MIFID. Dens ikrafttræden er planlagt til 3. januar 2018.
Først og fremmest skal den lovgivningsmæssige sammensætning af MIFID II tages i betragtning:
- Forordning (EU) nr. 600/2014 MIFIR: På den ene side finder vi MIFIR-forordningen om direkte anvendelse i medlemsstaterne uden behov for gennemførelse. Det fokuserer primært på strukturering af markedet og etablering af gennemsigtighedsregimet.
- Direktiv 2014/65 / UE MIFID II: På den anden side overholder vi MIFID II-direktivet, hvor medlemslandene har en frist til at indarbejde det i deres interne regler.
Hurtig markedsudvikling berettiger behovet for at styrke det lovgivningsmæssige landskab for investeringstjenester. Derfor er det nødvendigt at adressere nye uregulerede områder og øge de beføjelser, der tildeles tilsynsorganer. I bred forstand er MIFID II's mål at sikre investorbeskyttelse gennem gennemsigtig regulering.
MIFID II søger at etablere en organisatorisk ramme rettet mod uafhængig rådgivning. Med andre ord skal enheder fremsætte investeringsforslag, der prioriterer deres kunders behov og mål og ikke kontraherer deres egne produkter. I denne forstand vil en bred vifte af finansielle instrumenter fra forskellige udstedere blive analyseret. Og derfor anbefales det mest bekvemme produkt for kunden.
Mål med MIFID II
Generelt kan vi sammenfatte hovedmålene med MIFID II som følger:
- Standardisering af regler: Garanterer en homogen behandling for alle brugere, der griber ind på de finansielle markeder.
- Øget gennemsigtighed: Øge kravene til gennemsigtighed af information for udbydere af investeringstjenester.
- Koordinering af de kompetente tilsynsorganer: Forøg dens kontrolfunktioner og definer dens ansvar og beføjelser.
Kort sagt forsøger MIFID II at styrke de lovgivningsmæssige og tilsynsmæssige rammer for de finansielle markeder. Derudover forsøger den at reagere på de mangler, der er afsløret i det finansielle system efter finanskrisen i 2008.
Nøgleaspekter MIFID II
Endelig er det værd at fremhæve nogle vigtige udviklinger, der vil medføre vigtige ændringer i investeringsserviceudbyders forretningsmodel:
Ny rådgivningsmodel:
Rådgivningen er stadig knyttet til realiseringen af en ideel personlig anbefaling.Enheder skal dog udtrykkeligt angive arten af deres rådgivningsmodel, der er opdelt i tre typer:
- Uafhængig.
- Ikke uafhængig.
- Blandet.
Incitamentforbud:
I den skønsmæssige forvaltning af porteføljer og i den uafhængige rådgivning er tilbageførsel af provisioner forbudt. Med andre ord vil den finansielle formidler ikke være i stand til at betale provision til den enhed, der har kommercialiseret det pågældende finansielle produkt. I denne forstand er opfattelsen af incitamenter kun tilladt, når det påvises, at kvaliteten af den leverede service er blevet forbedret.
For eksempel: Antag, at et uafhængigt finansielt rådgivningsfirma (Eafi) rådgiver sine kunder om en bestemt række investeringsfonde. Fondsforvaltningsselskaber kan betale et incitament eller provision til Eafi for at anbefale deres midler. I princippet skal sådan rådgivning svare til en personlig og ideel anbefaling til klienten. Der er dog en risiko for, at Eafi vil anbefale de investeringsfonde, som den får de største incitamenter for, i stedet for at anbefale dem, der bedst passer til kundens investeringsprofil og mål. MIFID II regulerer alle disse aspekter.
Ny klassificering af komplekse finansielle produkter:
Blandt andet inkluderer MIFID II strukturerede indskud og garanterede investeringsfonde som komplekse produkter. Derudover skærpes informationsforpligtelserne i forhold til vurderingen af egnethed og bekvemmelighed for denne type produkter.
Nye krav til evaluering af klientens egnethed:
Det vil også være nødvendigt at analysere både kundens viden, situation og økonomiske erfaring såvel som deres investeringsmål. Men MIFID II hærder behovet for at retfærdiggøre disse undersøgelser. For eksempel kræves universitetsgrader for klienter, der beviser, at de har stor viden om finansielle markeder eller akkrediteringer af kurser osv.Disse ville være de vigtigste aspekter, der reguleres af MIFID II. Det vil dog være nødvendigt at være opmærksom på de reformer, der produceres i de interne regler.
