Sovjet - Hvad er det, definition og koncept

En sovjet var en gruppe af arbejdere, soldater såvel som bønder. Sovjeterne blev født under den russiske revolution i 1905 i opposition til tsarismen. På denne måde blev der gennem sovjeterne bygget en styrke, der blev anset for vigtig for at vælte den og danne Sovjetunionen.

Sovjeterne blev født som et resultat af den russiske revolution i 1905. Ordet "sovjet" betyder bestyrelse, forsamling eller råd. Derfor var de forsamlinger bestående af arbejdere, soldater såvel som bønder og borgere. Gennem sovjeterne var den russiske arbejderklasse i stand til at styrke sin tilstedeværelse og nedbringe det kapitalistiske regime i 1917.

I sovjeterne debatterede arbejderklassen sin holdning, mens revolutionære ideer spredte sig, og kampen mod tsarismen voksede op. Når kapitalismen faldt, og Sovjetunionen blev dannet, blev sovjeterne forsamlinger, hvor sager relateret til regeringen blev drøftet, med deputerede, der repræsenterede de populære massers stemme.

Gennem sovjeterne udgjorde bolsjevikkerne den nye regimes politiske struktur.

Med kapitalismens fald blev sovjeterne de nye lokale regeringer, mens der blev oprettet strukturer på nationalt og regionalt niveau for at konsolidere regimets politiske struktur.

Sovjeternes struktur

Sovjeternes struktur var en hierarkisk struktur.

Hver by havde en sovjet, hvorigennem den lokale regerings arbejde blev udført. På den anden side havde hver republik inden for Sovjetunionen sin egen Højeste Sovjet, hvor magten fra alle sovjeter var centraliseret.

Sammen med disse lavere og mellemliggende organer var den højeste magt i besiddelse af den højeste sovjet. Dette var det højeste lovgivende organ såvel som det eneste, der kunne godkende forfatningsændringer. Dens struktur var sammensat af to kamre. Hvert kammer havde lige lovgivende beføjelser såvel som medlemmer valgt for fire år. Unionens sovjet, valgt på grundlag af den sovjetiske befolkning, havde en stedfortræder for hver 300.000 indbyggere i den sovjetiske føderation.

Disse havde en parlamentarisk struktur, men sagde strukturer ikke var defineret. I Moskva blev der for eksempel valgt stedfortrædere for hver 500 arbejdere i Kostroma, en for hver 25. Dette varierede afhængigt af befolkningen såvel som sovjetens natur.

På samme tid var der hjælpeorganer, der i lighed med hjælpekommissionerne eller arrangørerne af stævner blev magtorganer kontrolleret af sovjet.

Sovjeternes funktioner

Før revolutionen var sovjetens hovedfunktion forsvaret såvel som udvidelsen og konsolideringen af ​​den russiske revolution. De var en grundlæggende søjle for konsolidering af revolutionen såvel som for at nedbringe det gamle regime. I disse, før revolutionen, blev revolutionære ideer bevæget ved hjælp af promotorer som Lenin.

Efter revolutionen blev sovjeterne regeringsorganer, der på en måde tillod udviklingen af ​​en parlamentarisk struktur inden for det nye regime. På denne måde bygger man den nye regeringsstruktur.

Til gengæld udførte organerne, der var knyttet til sovjeterne, baseret på karakteren af ​​deres skabelse, en anden række funktioner såsom organisering af samlinger, oprettelse af nyheder og aviser samt en anden række aktiviteter, der var betroet disse organer.