Balanceret scorecard

Indholdsfortegnelse:

Balanceret scorecard
Balanceret scorecard
Anonim

Balanceret scorecard eller balance scorecard er et begreb, der refererer til en række indikatorer, som vi kalder KPI'er, som letter beslutningstagning samt kontrol, kommando over virksomheden.

Balanceret scorecard består af en liste over indikatorer, der med henvisning til det pågældende selskab giver os mulighed for at udføre analyser og træffe beslutninger om virksomhedens fremtid.

I denne forstand tillader det os at indhente oplysninger og derfor bedre kontrollere virksomheden. Navnet kommer fra franskmænd fra tableau de bord-konceptet. Dette betyder instrumentpanel eller instrumentbræt; da det med listen over indikatorer letter ledelsen af ​​virksomheden.

Scorekortet består af indikatorer, der henviser til mange aspekter af virksomheden.

Formålet med brugen er at have større kontrol over virksomhedens beslutninger.

Indikatorerne for det afbalancerede scorecard

Som vi nævner, henviser scorekortet til en række indikatorer, der på en bestemt måde giver os mulighed for at træffe bedre beslutninger. Disse indikatorer, der kaldes KPI'er, tillader analyse såvel som bedre styring.

Ifølge Kaplan og Norton anbefales det, at indikatorerne baseres på følgende fire hovedperspektiver:

  • Finansiel
  • Kunder.
  • Interne processer.
  • Læring og feedback.

Mange af indikatorerne vist nedenfor er inkluderet i disse perspektiver. Vi siger mange, da det afbalancerede scorekort ikke er en uforanderlig ordning. Det vil sige, det kan ændres i henhold til de enkelte virksomheds behov.

Blandt de mest almindelige skal vi fremhæve:

  • Finansiel: ROI, IRR, , gennemsnitlig betalingsperiode, gennemsnitlig opkrævningsperiode, brutto driftsmargin, blandt andre.
  • Marketing: Markedsandel, produktpositionering, blandt andre.
  • Produktion: Udstyrseffektivitet, produktionsvolumen, produktivitet pr. Arbejdet time, blandt andre.
  • Køb: Pareto-diagram over blandt andet leverandører.
  • Logistik: Leveringstider, lageromsætning, lagerbrud, blandt andre.
  • Kvalitet: Servicegebyr, modtagne klager, blandt andre.
  • Menneskelige ressourcer: Lønudvikling, blandt andet arbejdsulykker, arbejdsmiljø.
  • Kommerciel: Salgsindikatorer, salgseffektivitet, potentielle kunder, blandt andre.
  • Vedligeholdelse: Gennemsnitlig tid mellem fejl, brud og nedbrud på maskiner, kapitalinvesteringer, blandt andre.

Alle disse indikatorer er ud over andre mere specifikke integreret i scorekortet. På denne måde samler dette scorekort de mest interessante indikatorer og præsenterer dem på en klar måde med det formål at lette analysen for direktøren og bestyrelsen.

Takket være det faktum, at alle indikatorer er samlet, samles deres udvikling sammen med dem. På denne måde får man de nødvendige oplysninger for at se virksomhedernes drift, udføre analyser, udtrække hypoteser og træffe beslutninger.

Eksempel på Balanced Scorecard

Det afbalancerede scorecard, som vi nævnte under artiklen, er et koncept udtænkt af Robert Kaplan og David Norton. Dette blev offentliggjort i Harvard Business Review-magasinet i en artikel, der analyserede behovet for at måle virksomhedens drift ud over økonomiske indikatorer.

Takket være det afbalancerede scorecard kan du udføre analyser og træffe beslutninger under hensyntagen til immaterielle aktiver samt en anden række værktøjer, der giver dig mulighed for at kende virksomheden mere detaljeret.

Denne nye metode findes i adskillige værker, der også modtager navnet Balanced Scorecard. Dens anvendelse sammen med det traditionelle scorecard bruges i stigende grad i erhvervslivet.