Restværdien er den værdi, som et aktiv har ved afslutningen af dets brugstid, efter fradrag af af- og afskrivningsomkostninger. Fra et andet synspunkt er restværdien det beløb, som virksomheden forventer at opnå ved at sælge anlægsaktiverne ved slutningen af deres brugstid.
Når vi køber et aktiv, såsom et køretøj, håber vi, at når dets levetid slutter (f.eks. 15 år), kan vi sælge det for et bestemt beløb. Dette beløb er restværdien.
Salvage værdi er også kendt under andre navne som genindvindingsværdi eller bjærgningsværdi.
Faktorer, der skal overvejes ved beregning af restværdi
Der er en række faktorer, der skal analyseres for at forstå definitionen af restværdi:
- For det første beregnes restværdien kun på anlægsaktiver. Det vil sige på bygninger, maskiner, transportelementer osv. Der beregnes ingen restværdi på andre aktiver (andre aktiver, såsom varebeholdninger eller forpligtelser)
- Indledende værdi af anlægsaktiver. Vi starter fra denne værdi, som vil være anskaffelsesværdien eller fremstillingsomkostningerne.
- Afskrivninger og afskrivninger fratrækkes værdien af anlægsaktiver. Disse udgif.webpter afholdes på anlægsaktiver på grund af brug eller tidens forløb. Afskrivninger beregnes over årene af anlægsaktivers brugstid. Når levetiden er udløbet, opkræves der ikke afskrivninger eller afskrivninger.
For eksempel, hvis et aktiv har en brugstid på 10 år, afskrives det i løbet af disse 10 år. I år 10 kan restværdien opnås ved følgende beregning:
Restværdi = Værdi af anlægsaktiver - Afskrivnings- / afskrivningsomkostninger
Eksempel på beregning af restværdi
Lad os forestille os følgende eksempel → Et firma køber maskiner til 100 pengeenheder. Dette maskineri har en brugstid på 4 år, hvor det afskriver 20 monetære enheder hvert år. Hvad er maskinens restværdi?
For det første kan restværdien opnås, fordi maskinen er et aktiv. Anskaffelsesværdien er 100 valutaenheder, mens den akkumulerede afskrivning over de 4 år er 80 valutaenheder (20 valutaenheder hvert år). Derfor er restværdien 20 valutaenheder (100-80).
Implikationer af restværdien i beregningen af afskrivninger
Undertiden er restværdien et beløb, der estimeres af lovgiveren eller virksomheden selv. For eksempel kan det fastslås, at maskinens restværdi er 5% af dens anskaffelsesværdi. Dette har en række implikationer i beregningen af den årlige afskrivning, som vi vil se med følgende eksempel:
En virksomhed køber en bil, der har en anskaffelsesværdi på 100 valutaenheder, hvis restværdi er 20% af anskaffelsesværdien. Brugstiden er 4 år, og der foretages en lineær afskrivning. Hvad er den årlige afskrivning af bilen?
Restværdien er 20 valutaenheder. For at beregne afskrivninger skal denne restværdi reduceres fra anskaffelsesværdien, dvs. 80 valutaenheder (100-20). Derefter fordeler vi os mellem årene med brugstid og opnår en årlig afskrivning på 20 monetære enheder (80/4 år).