I de senere år har tilstrømningen af kapital fra udlandet været en af nøglerne, der forklarer væksten i den spanske økonomi.
Mens de venter på dataene for andet kvartal af året, er prognoserne optimistiske, og de fleste analytikere er sikre på, at 2019 vil konsolidere en opadgående tendens, der allerede er observeret i de seneste år.
For et par måneder siden dedikerede vi en artikel til sagen om, at udenlandske direkte investeringer (FDI) i Spanien havde det dårligste kvartal siden 1993. Vi må dog ikke miste perspektiv, og det er derfor værd at bemærke, hvor godt Spanien klarer sig i løbet af den sidste flere år.
Således analyserer vi i denne artikel de detaljer, der forklarer den fornyede interesse for internationale investorer i den spanske økonomi i det sidste årti.
Hvem investerer i Spanien?
Som vi tidligere har kommenteret, er væksten i tilstrømningen af udenlandsk kapital til den spanske økonomi målt ved direkte udenlandske investeringer (FDI) i 2018 overraskende: 46.827 millioner euro, 71,24% mere end året før (27.346 millioner). Selv om dette er et vigtigt spring, som de mest skeptiske kunne tilskrive specifikke operationer (en faktor, der har tendens til at være særlig relevant i internationale investeringer), er sandheden, at tallene konsoliderer en positiv tendens, der allerede er observeret siden 2012, hvor tilstrømningen af udenlandsk kapital nåede knap 14.449 millioner.
Siden da har stigningen været kontinuerlig med en gennemsnitlig årlig sats på 23,41% (selvom vi fjernede den mulige forvridning i 2018, ville forskuddet være 13,84%, en lige så bemærkelsesværdig vækst).
Hvis vi ser på investorernes oprindelse, ser vi en særlig aktiv rolle fra Holland og Luxembourg, hvilket afspejler fremtrædende plads hos de forskellige fonde og investeringsmidler, der har hjemsted i disse lande. Vi observerer dog også stigende interesse fra investorer fra Tyskland og i mindre grad fra Italien og USA, mens Frankrigs traditionelle position som en af de foretrukne partnere i den spanske økonomi opretholdes. Tværtimod er der med undtagelse af perioden 2015-2017 et langsomt fald i Det Forenede Kongerige som kapitaludbyder.
Generelt kan vi sige, at størstedelen af den europæiske oprindelse for investorer, der satser på Spanien, opretholdes, en logisk konsekvens af en produktionsmodel, der traditionelt har foretrukket forbindelser med lande med større geografisk nærhed og endnu mere siden tiltrædelsen af EU. . Imidlertid synes den spredte forretningsdrivendes markedsdiversificeringspolitik som følge af 2007-krisen også at have indflydelse på kapitalstrømmene med det diskrete udseende af nye investorer som Kina eller Persiske Golf-lande. Selvom deres andel af det samlede antal stadig er beskeden, tildeler de fleste analytikere dem en voksende rolle i den spanske økonomi i de kommende år.
På den anden side er den muligvis mest bemærkelsesværdige kendsgerning i spansk udenlandske direkte investeringer i de senere år væksten i den største europæiske økonomi (Tyskland) som en foretrukken investor, der fortrænger Det Forenede Kongerige, et land der i de sidste to århundreder har konkurreret med Frankrig om denne position. Årsagerne til dette fænomen er komplekse og varierede, men vi kan fremhæve den gode præstation for den spanske økonomi i forhold til den tyske (tilbyder tyske investorer en større forskel i afkastet på deres kapital), opretholdelsen af monetære faciliteter fra de europæiske Centralbank (ECB) og lammelsen, der ser ud til at have grebet den britiske økonomi, som et resultat af usikkerheden omkring Brexit.
Madrid, et fokus for tiltrækningskraft for investorer
På bare to år er Madrid gået fra at overgå Catalonien for 3.314 millioner euro til at gøre det for 36.939 millioner
Et andet bemærkelsesværdigt aspekt af FDI i Spanien er dets regionale distribution, hvilket afspejler en voksende koncentration i Madrid. I denne forstand kan vi se en bemærkelsesværdig stigning i investeringer, der når kapitalen, fra 11.587 millioner i 2016 til 39.926 i 2018 (en stigning på 244% på kun 2 år). De fleste af autonomierne viser en regelmæssig adfærd i det sidste årti med nogle tendenser som væksten i Valencia til skade for Andalusien. Baskerlandet, et af landets vigtigste industricentre, lukker for sin del med beskedne resultater en periode med stærke op- og nedture.
Det samfund, der har høstet de værste resultater, har dog utvivlsomt været Catalonien, hvor investeringerne er faldet fra sit højdepunkt på 8.273 millioner i 2016 til 2.985 i 2018, hvilket repræsenterer et fald på 64% og et tilbagevenden til niveauer. 2008. Denne debakel er endda større, hvis vi sammenligner det med de opnåede resultater fra Madrid: hvis den spanske hovedstad i 2016 overgik den catalanske region med kun 3.314 millioner euro (det vil sige 40% mere), er denne forskel steget op til 36.939 millioner, 1.271%.
Det er ikke nødvendigt at uddybe årsagerne til dette fænomen, den skadelige indvirkning, som secessionistbevægelsen har haft på den catalanske økonomi er tydelig. På denne måde kunne væksten i Madrid som en foretrukken destination for FDI afspejle en større søgen efter sikkerhed hos investorerne ud over den næppe kvantificerbare effekt af investeringer i oprindeligt catalanske virksomheder, der har overført deres hjemsted til den spanske hovedstad i de sidste år. Det ville dog ikke være klogt at udelukke den tiltrækning, som dynamikken i Madridøkonomien i særdeleshed og den spanske økonomi generelt udøver, hvilket vi let kan kontrollere, når vi observerer, at stigningen i investeringerne i hovedstaden er større end fald oplevet i Catalonien. Med andre ord kunne forskydningen af FDI fra en region til en anden kun delvist forklare det investeringsboom, som Madrid i øjeblikket nyder.
Et sektorielt perspektiv
Analysen af kapitalstrømme i Spanien viser endnu en gang, at investorernes præferencer normalt er diametralt imod politikernes
Analyser foretaget af sektorer af FDI's opførsel i det sidste årti kan ende med at moderere den optimisme, som de samlede tal uundgåeligt synes at føre til. I denne forstand fortsætter hovedpersonen med at være byggeri, der tegner sig for 18,82% af det samlede antal (inklusive relaterede aktiviteter såsom salg af fast ejendom eller anlæg). Telekommunikation, medicinal- og bilindustrien og logistik- og finanssektoren spiller også en fremtrædende rolle. Endelig fortsætter forsknings- og udviklingsaktiviteter praktisk talt ubemærket af udenlandske investorer og høster kun en beskeden 0,4% af det samlede beløb.
Denne sektorfordeling afspejler vedligeholdelsen af en produktionsmodel, der er forpligtet til aktiviteter med lav merværdi såsom konstruktion, samtidig med at det lider under konsekvenserne af måske alt for stor tillid til det innovative bidrag fra udenlandske multinationale virksomheder, da de normalt lokaliserer deres forskningsafdelinger i deres respektive lande oprindelse. Den positive side af analysen vil falde på branchen, hvis evne til at tiltrække investeringer har været intakt på trods af negative faktorer som politisk ustabilitet.
I lyset af disse data synes det klart, at landets produktionsmodel næppe har gennemgået nogen ændringer undtagen en større forpligtelse over for den udenlandske sektor og en klar diversificering af handelspartnere, alt på trods af gentagne meddelelser fra successive regeringer om hans store ideer, forpligtelser og initiativer til fremme af innovation og modernisering af den spanske økonomi. Fra andre perspektiver kan det endda give et indtryk af, at investorernes præferencer er modsatte politikernes: hvis de sender rolige beskeder og foreslår at øge investeringerne i Catalonien, satser private agenter på Madrid, mens orienteringen næsten udelukkende er europæisk udenrigspolitik synes at ignorere den voksende fremtrædende plads hos investorer fra resten af verden.