Neokonservatisme - Hvad det er, definition og koncept
Neokonservatisme er en gren af konservativ politisk filosofi, som blev født i 1960'erne. Dette blev født som et svar på den udenrigspolitik, som det amerikanske demokratiske parti vedtog under protesterne, der opstod med krigen i Vietnam.
Neokonservatisme var således et udtryk, der blev brugt bredt under præsidentskabet for George W. Bush. Det henviser til en bevægelse, til den drejning, som antistalinistiske venstrefløj tog, og som orienterede sin tænkning mod amerikansk konservatisme. I denne forstand en strøm, der går ind for demokrati og intervention i international politik.
Den neokonservative bevægelse er således imod kommunistiske ideologier som sovjetisk ideologi. Årsag til, at de støttede interventionisme mod Sovjetunionen.
Centrale elementer i neokonservatisme
Neokonservatisme er defineret som en politisk filosofi, der er integreret af nogle centrale elementer. Det vil sige en række elementer, der karakteriserer den neokonservative bevægelse, der adskiller den fra andre som den progressive.
Således er de centrale elementer, der karakteriserer neokonservatisme:
- Neokonservatisme fokuserer i modsætning til progressivisme på at støtte militæret. Fokuserer altid ideer inden for udenrigspolitik og internationale forbindelser.
- Det vises som en politisk filosofi, der er i opposition til progressivisme. Derfor defineres det neokonservative som det modsatte af det progressive.
- Neokonservatisme har en mangfoldighed af synspunkter på fri handel. At kunne være på denne måde for eller imod.
- Nykonservatisme, der støtter liberalisme og individualisme, er imod enhver strøm, der fortaler kollektivisme.
- Religion er et meget markeret felt inden for neokonservatisme. Især vestlige religioner og den kristne religion.
- Neokonservatisme er skeptisk over for idealistiske bevægelser som defineret af den progressive bevægelse.
- Nykonservatisme er helt imod sovjetiske ideer.
Store forfattere har defineret disse elementer som de centrale elementer i neokonservatisme.
Neokonservatismeprincipper
Som en politisk filosofi er neokonservatisme baseret på en række principper. Det vil sige nogle definerede principper, der forsøger at implantere et budskab i samfundet.
Principperne for neokonservatisme, der skal fremhæves, er:
- Fuld støtte til de militære styrker i landet.
- Støtte til religion. Især kristen religion.
- Afvisning af kommunisme samt filosofier, der fortaler kollektivisme.
- Fremme af økonomisk frihed såvel som individualisme.
- Støtte til statsindgriben i visse meget markante spørgsmål.
- Fremme af statsforvaltning i udenrigspolitiske spørgsmål.
Kort sagt ville dette være principperne for den neokonservative bevægelse. Men i sin bredde kan flere principper samles såvel som variationer af dem, der er vist her.
Forskelle mellem konservatisme og neokonservatisme
At være så ensbetydende er mange mennesker, der spekulerer på, hvordan de to begreber er forskellige.
For at forstå det tydeligt må vi således passe på det neokonservative budskab. At være en politisk filosofi adskiller beskederne sig meget fra hinanden, selvom de kommer fra samme bryst. Vi skal forstå forskellen mellem konservatisme og nykonservatisme som en transformationsproces, hvor nye ideer integreres i konservatisme.
Den neokonservative er mere interventionistisk inden for internationale forbindelser og udenrigspolitik end den konservative. Naturligvis er sidstnævnte normalt mere isolationistisk. På den anden side adskiller det neokonservative sig på samme måde fra det konservative inden for andre områder som kollektivisme og individualisme, hvor sidstnævnte er den, der mest repræsenterer det neokonservative, mens det konservative har tendens til at være kollektivistisk.
Imidlertid har mange kritikere hårdt kritiseret udtrykket neokonservativt, da de ikke anser præfikset "neo" for at henvise til denne filosofiske gren.
