For et år siden, hvor COVID-19 spredte sig hurtigt, blev en stor del af befolkningen tvunget til at blive låst ned. De økonomiske effekter blev mærket med det samme og forårsagede et kolossalt sammenbrud af BNP. Den dag i dag fortsætter pandemien og den økonomiske krise, og det er værd at spørge: Er de økonomiske indikatorer virkelig pålidelige? Viser de et sandt opsving?
Marts 2020 vender sig til siderne i historiebøgerne som en særlig uheldig måned med hensyn til økonomiske og sundhedsmæssige aspekter. Den økonomiske aktivitet stoppede pludselig, og BNP led en katastrofe, der ikke havde været set i lang tid. IMF anslog, at verdensøkonomien faldt 4,4%, hvilket gjorde den til den værste økonomiske nedgang siden de vanskelige 1930'ere.
Lande som Spanien registrerede endda det største fald i BNP siden borgerkrigen, mens kuppet i Latinamerika blev mærket med et fald på 7,7% i BNP, det største fald i området i 120 år. I dette dystre scenario med økonomisk depression så kun Kina lyset ved enden af tunnelen og voksede med 2,3% det sidste år.
Håbefulde eller vildledende data?
På trods af alt estimerer IMF, at verdensøkonomien vil vokse med 5,2% i 2021. Vil denne økonomiske vækst nu være nok? Er det en håbefuld figur? Bevæger verden sig i den rigtige retning? Vil dette tal give os mulighed for at skabe beskæftigelse og bringe os tættere på niveauet for økonomisk aktivitet før pandemien?
Det økonomiske tilbageslag er blevet forstærket så meget, at sammenligning af de økonomiske indikatorer fra 2021 med indikatorerne for 2020 ikke ville give et reelt billede, der ville give os mulighed for at tale om økonomisk opsving. For at vurdere, om verden virkelig bevæger sig hen imod genopretning, ville det derfor være bedre at sammenligne dataene fra 2021 med de præpandemiske økonomiske indikatorer.
Selvom posterne i februar 2020 kan have en vis nytte, kunne marts og april 2020 klassificeres som tvivlsomme referencer, da den økonomiske aktivitet flød normalt. I begge måneder er faldet i BNP så ublu, at enhver sammenligning med det nuværende 2021 ikke ville give et korrekt billede af virkeligheden. Vi står derfor over for et frygteligt unøjagtigt fotografi af de nuværende økonomiske udsigter, der er utilstrækkelige til at vurdere, om vi vender tilbage til det præ-pandemiske niveau.
For at forstå den progressive udvikling i økonomien i stedet for at gå tilbage til 2020 er der dem, der hævder, at det er bedst at sammenligne vækstdataene måned for måned eller kvart for kvartal. På denne måde kunne det bestemmes, hvilke måneder der ville udgøre et reelt vendepunkt for BNP. Ligeledes ville det være meget nyttigt at have nogle optegnelser forud for pandemien, der tjener som reference, der markerer de makroøkonomiske mål, som landene skal nå.
Sammenligninger påvirker ikke kun tal som BNP. Ændringer fra 2020 i forbrugsdata eller bilsalg kan være vildledende, da det på det tidspunkt kun væsentlige butikker var åbne. Økonomien oplevede det, vi kender som et «forsyningschok».
I de kommende måneder vil økonomiske poster let overgå de forfærdelige data, der er opnået i 2020. Vi taler om procentvise stigninger, der ved første øjekast er spektakulære, men lad os ikke glemme, at verdens befolkning gennemgik et historisk økonomisk sammenbrud, hvorfra , med sammentrækninger på op til 11%, vil vi ikke komme med 5%, uanset hvor fordelagtig det er.
Vil verdensøkonomien genstarte?
Som vi tidligere antydede, forudsagde IMF en verdensøkonomisk vækst på 5,2%. Selvom en kinesisk enheds økonomiske magt allerede har genoptaget vækstvejen, vil genopretningen være ujævn. Og det er, at i de lande, hvis økonomier i høj grad afhænger af servicesektoren, vil opsvinget komme fremad langsommere, som det er tilfældet med Spanien, Italien og Storbritannien. Det skal bemærkes, at ikke engang Kina med højere vækst end resten havde registreret en så lille vækst, når vi ser på dets nylige historie.
Ligeledes er BNP ikke den eneste indikator, når man analyserer et lands økonomiske sundhed. Arbejdsløsheden er også en god indikator for velstanden for en nation. Tag sagen om De Forenede Stater, det land med flest COVID-19 infektioner. I april sidste år, med den første bølge af pandemien, var ledigheden 14,7%, mens ledigheden i februar 2021 faldt til 6,7%. Ved første øjekast ser de ud til at være gode data, men der er stadig lang vej at gå, indtil det vender tilbage til den 4,4% ledighed, som USA registrerede i marts 2020.
Et andet eksempel, der styrker ideen om en genopretning, der synes kompleks, er Spanien, et land hvor hotelbranchen og turismen har stor vægt. I februar 2020, før pandemien brød ud, var arbejdsløsheden 13,6%. Således har ledigheden i Spanien været udsat for op- og nedture og nåede op på 16% i januar 2021 (uden at tage højde for ERTE'er), hvilket indikerer, at der stadig er meget at gøre i lyset af det økonomiske opsving.
Andre indikatorer
Pandemien har også haft en alvorlig indvirkning på turistsektoren. Reservation af turistindkvartering kan også give visse indikationer om en økonomis gode eller dårlige resultater. På denne måde synes det ikke særlig opmuntrende, at turismen og de internationale rejser efter det katastrofale 2020 ikke vil komme sig igen før 2025.
Vi skal heller ikke glemme indikatorer som det industrielle produktionsindeks, der måler aktiviteten i de forskellige industriområder i et land. Vejledt af denne indikator så de mest udviklede økonomier (Europa, USA, Japan) den industrielle aktivitet falde, så de ikke er færdig med at komme sig i nuværende 2021.
Et andet stykke information, som økonomer har tendens til at være opmærksom på, er køretøjsregistrering. Det er normalt en indikator, der giver nok spor vedrørende et lands gode eller dårlige økonomiske sundhed. Selvom hverken variationerne i bilsalget opfordrer os til at tænke over opsvinget i steder som USA og Europa.