Verdenshandelsorganisationen (WTO) er en international organisation, hvis primære mål er at fremme handel mellem lande til at flyde så frit som muligt. På denne måde bidrager det til økonomisk vækst og verdensudvikling.
Organisationen, der blev født i 1995, er arvingen til den almindelige overenskomst om told og handel (GATT på engelsk). Dette var den midlertidige handels- og toldaftale, der styrede verdenshandelen fra efter Anden Verdenskrig indtil WTOs fødsel. Da disse midlertidige aftaler ikke havde nogen institutionel ramme eller struktur, var det nødvendigt at oprette denne internationale organisation.
WTO's mål
Som vi allerede har nævnt, er organisationens hovedmål at fremme fri handel med henblik på at hæve levestandarden og verdensindkomstens indkomst. Dette var også hovedformålet med GATT. Der kræves imidlertid to nye aspekter i WTO, som ikke var inkluderet i GATT, som er følgende:
- Begrebet bæredygtig udvikling introduceres. Det vil sige, der skal foretages en optimal udnyttelse af naturressourcerne, samtidig med at miljøet bevares.
- Det erkendes, at der er behov for en større indsats for at øge andelen af de mindst udviklede lande i verdenshandelen.
WTO's funktioner
For at gennemføre de ovennævnte mål udfører WTO følgende funktioner:
- Administration af kommercielle aftaler.
- Det fungerer som en ramme for nye multilaterale handelsforhandlinger mellem medlemslandene.
- Administrerer det integrerede tvistbilæggelsessystem. Med andre ord, når en medlemsregering mener, at en anden medlemsregering er i strid med en aftale eller forpligtelse, som den havde indgået inden for rammerne af WTO, arbejder organisationen for at løse handelsuafhængigheden og sikre overholdelse af reglerne.
- Administrerer mekanismen til gennemgang af handelspolitikken.
- Samarbejde med IMF og Verdensbanken. Da det er dens ende, er magten til at opnå større sammenhæng i verdensøkonomiske politik.
Medlemmer af Verdenshandelsorganisationen (WTO)
Fra november 2015 har organisationen 162 medlemmer. Derudover er der 22 stater siden udgangen af 2015, da der er mulighed for ikke at være medlem, men være observatør af organisationen, med observatørkvalitet.
Anerkendelsen af observatørstatus betyder, at regeringer eller organisationer (f.eks. IMF også deltager som observatør i nogle WTO-organer) for at kunne følge drøftelserne om emner, der er af interesse for dem. Med andre ord kan observatørregeringen deltage i og deltage i møder, men den har ikke stemmeret i organisationen.
I stedet har medlemmerne stemmeret. I tilfælde af afstemning træffes beslutninger med simpelt flertal (hvert land en stemme), selv om der kræves to tredjedels flertal for optagelse af nye medlemmer og for ændringer af aftalerne.