Samarbejdsforbrug er aktiviteten med deling eller udveksling af varer og tjenester mellem enkeltpersoner, normalt i bytte for kompensation.
Tidligere var samarbejdsforbrug begrænset til vores geografiske omfang og nærmeste cirkel. Men takket være Internettet er det muligt at oprette forbindelse til mennesker fra hele verden med fælles interesser. Stigningen i samarbejdsforbrug skyldes informations- og kommunikationsteknologier, der muliggør oprettelse af digitale platforme (portaler og sociale netværk), hvor disse interaktioner kan udføres.
Derfor er hovedideen med en samarbejdsøkonomi, at adgang vinder over ejendom. Denne idé indebærer en ændring både i hver persons vaner såvel som på det økonomiske og kulturelle niveau i samfundet. Således overgår en kultur baseret på individualiseret forbrug til en forbrugsmodel baseret på udvekslinger gennem sociale netværk eller peer-to-peer-platforme.
Men der er også barrierer for denne udvidelse, og blandt dem skiller sig mistilliden, når man foretager transaktioner over Internettet (manglende privatliv, tvivl om blandt andet betalingsmetoder). Samarbejdsvillige forbrugsplatforme forsøger at minimere disse barrierer ved at oprette brugerprofiler, hvor de kan give deres mening om deres oplevelse eller tilføje ratings, som andre potentielle brugere kan tage i betragtning.
Systemer inden for samarbejde
Inden for udtrykket "samarbejdsforbrug" kan vi skelne mellem flere grene, hvor de udførte aktioner spænder fra uselvisk samarbejdsinitiativer (ubetalt) til andre for fortjeneste:
- Produktbaserede systemer: Det handler om at fremme ideen om at betale for at bruge et produkt, men uden behov for at eje det. "Bicing" er et godt eksempel på dette, da det tillader brug af offentlige cykler af byer ved at betale et årligt gebyr og uden at skulle købe dem.
- Omfordelingsmarkeder: Baseret på genbrug af de produkter, som vi ikke længere har brug for, og giver dem til nogen, der muligvis har brug for dem. Der er markeder, hvor produkter kan købes gratis, og andre, hvor de byttes mod andre varer (byttehandel) eller sælges for penge (som i tilfældet med eBay).
- Samarbejdsformer: Det er ideen om at dele mindre håndgribelige varer end materialer, såsom tid, rum, færdigheder, viden eller penge. Nogle af disse initiativer finder sted på lokalt niveau, såsom "Coworking" (deling af arbejdsområder) eller "Delt haver" (deling af voksende rum). Andre initiativer er mere globale, såsom udlejning af lejlighedsværelser til rejsende (Airbnb) eller de initiativer, der deler viden (f.eks. Wikipedia) eller endda musik (Spotify).
Fordele ved samarbejdsforbrug
Samarbejdsforbrug har flere fordele:
- Ressourceoptimering: Vi kan levere varer, der ikke blev brugt før, eller som ikke havde 100% brug
- Større tilbud til den endelige forbruger: Forbrugeren finder et bredere tilbud mellem, hvad traditionelle virksomheder tilbyder, og hvad den kollaborative økonomi tilbyder. Du kan lave en bredere sammenligning i kvaliteter og priser.
- Gemmer: Takket være udbuddet af brugte varer og tjenester får forbrugerne lavere priser end markedet, hvilket giver dem mulighed for at spare. I tider med økonomisk krise var denne fordel nøglen til spredning af samarbejdsforbrug.
- Generer et økosystem baseret på engagement, solidaritet og idégenerering: Disse ideer går hånd i hånd med iværksættere med nye virksomheder og skaber beskæftigelse, velstand og innovation i vores forretningsmateriale.
Ulemper ved samarbejdsforbrug
Da det er en økonomi, der er aftalt mellem enkeltpersoner, har den en række ulemper:
- Manglende lovgivningsmæssig regulering og illoyal konkurrence: Vi står over for en ureguleret sektor, der giver anledning til klager og protester fra de berørte sektorer, der kræver lige vilkår. Eksempel: taxachauffører mod Uber.
- Forbrugerbeskyttelse: Den endelige forbruger har ikke garantier for produktets kvalitet, eller at de mennesker, som det deles med, er pålidelige og ikke skaber problemer. Dette er risici, der tages til gengæld for en lavere pris.
