Trumps interesse i Grønland, forretning i syne?

Indholdsfortegnelse:

Trumps interesse i Grønland, forretning i syne?
Trumps interesse i Grønland, forretning i syne?
Anonim

Hvad er den nordamerikanske præsidents interesse? Er det en enorm ejendomsvirksomhed? Er der interesse for øens naturressourcer?

At Trump er interesseret i at erhverve Grønland er ikke længere en hemmelighed. Øen, hvis overflade er dækket af is 80%, er under kontrol af Danmark. Hvis man accepterer Danmark, ville USA have 51 stater. Det skal dog bemærkes, at det ikke ville være første gang, at USA købte et område, da dette allerede er sket med Alaska, Florida og Louisiana.

Både USA og Danmark har opretholdt et tæt historisk forhold mellem venskab, typisk for to nationer, der er allierede. Faktisk insisterer den amerikanske præsident som en del af denne alliance på sin forpligtelse til at opretholde den beskyttelse, som Danmark traditionelt har fået.

Nu ser Donald Trump, der startede sin karriere i erhvervslivet i ejendomssektoren, i erhvervelsen af ​​Grønland en monumental ejendomsvirksomhed. Desuden siger toppræsidenten, at Grønland har årlige omkostninger for Danmark på 700 millioner dollars. Af denne grund blev det tilbud, som De Forenede Stater har lagt på bordet, sat til 600 millioner dollars om året for Grønland og betaling af et meget vigtigt beløb, der ville blive foretaget i en enkelt udbetaling. Det er dog stadig ukendt, hvad den store betaling, som Trump tilbød, ville være.

Den rigtige pris

Ville det være en rimelig pris? Hvor meget er Grønland virkelig værd? Kan begge parter drage fordel af forhandlingerne?

Lad os starte med at se på præcedenserne. Tag sagen om Alaska. Da dette territorium blev erhvervet fra Rusland, betalte amerikanerne i alt 7,2 millioner dollars, hvilket i dag ville være 117 millioner dollars. Imidlertid er denne figur latterlig, da Alaskas rigdom af naturressourcer var ukendt. Derfor ville det simpelthen være fornærmende at komme med et sådant tilbud i dag.

Det ville heller ikke være første gang, at USA udtrykte interesse for at købe Grønland. Hvis vi går tilbage til 1947, finder vi ud af, at præsident Truman endda tilbød det, der i øjeblikket ville være $ 1,3 milliarder i guld.

Der sker noget lignende med Grønland. Dens rigdom af naturressourcer, især sjældne jordarter, ville sætte isøens værdi på omkring $ 38,5 mia. Det skal tages i betragtning, at der til denne værdiberegning er taget PER-forholdet, som bruges i erhvervslivet til at sammenligne prisen med overskuddet.

En ø rig på naturressourcer

Efter at have lavet et groft skøn over Grønlands værdi, vil vi forklare, hvad der er grundene til, at denne store isø giver værdi.

Det skal bemærkes, at det meste af eksporten skyldes fiskerisektoren, men den mest attraktive for de store verdensmagter findes ikke i havene omkring Grønland. Den reelle interesse for lande som De Forenede Stater ligger i den rigdom af naturressourcer, som undergrunden huser. Vi taler om så vigtige ressourcer som gas, olie, dyrebare mineraler og sjældne jordarter.

Reduktion af afhængighed af Kina

Det er netop det sjældne jordspørgsmål, der har tiltrukket De Forenede Staters interesse. Kina har et vigtigt domæne af sjældne jordarter, som er så nødvendige til fremstilling af husholdningsapparater, mobiltelefonenheder, medicinsk udstyr, biler, militærteknologi og computerelementer. Med andre ord er sjældne jordarter grundlæggende for nye teknologier og er virkelig komplekse genstande til kommercialisering.

Således tilbyder Grønland i alt 38,5 millioner tons sjældne jordoxider sammenlignet med 120 millioner tons tilgængelige i de andre lande. Det er derfor klart, at med Amerikanerne, der er involveret i en handelskrig, ønsker amerikanerne at begrænse deres afhængighed af sjældne jordarter i Kinas hænder. Dette forklarer stort set amerikanernes interesse for en ø som Grønland.

Netop virkningerne af global opvarmning mærkes mere og mere i verden og især i et geografisk område som Grønland, hvor isen smelter hurtigere. Dette vil således give lettere adgang til Grønlands naturressourcer.

Hvordan kunne det grønlandske folk have gavn af det?

Kina har allerede tilstedeværelse af sine virksomheder i Grønland, og USA har underskrevet samarbejdsaftaler for at forsyne sig selv på øen. Nå, vi kender allerede udenlandske magters interesser, men hvad er fordelene for det grønlandske folk? Åbning for ankomsten af ​​nye virksomheder vil give dem mulighed for at genoplive deres økonomi, skabe job og reducere forurenende emissioner ved at have nye teknologier, der respekterer miljøet mere. Således, med en mere velstående økonomi, kunne udvandring også begrænses.

Der er dog visse hindringer, der skal løses i udnyttelsen af ​​øens naturressourcer, da bureaukratiske hindringer er omfattende i landet og bremser forretningsaktiviteter.

På trods af afvisning af Trumps købstilbud kunne både Danmark, USA og indbyggerne i Grønland drage fordel af en god forhandling.