Når man måler inflationen i en økonomi, er de to mest anvendte metoder BNP-deflatoren og forbrugerprisindekset (CPI).
Inflation er den generelle stigning i prisniveauet i en økonomi målt som den procentvise ændring i disse priser. Selvom CPI og BNP-deflatoren har tendens til at vise lignende resultater, er der vigtige forskelle mellem de to indikatorer, der kan resultere i forskellige foranstaltninger. For det første afspejler de et andet sæt produkter og tjenester, og for det andet vejer de priser forskelligt.
Forbrugerprisindekset
CPI er en indikator, der måler den gennemsnitlige variation i priserne på varer og tjenester i en given periode i en økonomi. Dens mål er at måle leveomkostningerne og vise virkningerne af inflationen på de enkelte forbrugere.
Beregning af inflation ved hjælp af CPI følger en firetrinsproces:
1) Fastgørelse af indkøbskurven
CPI-indkøbskurven repræsenterer de varer og tjenester, der købes til forbrug af en bestemt befolkning. I Spanien inkluderer denne kurv for eksempel mere end 479 genstande, der er opdelt i tolv hovedgrupper: Mad og ikke-alkoholholdige drikkevarer, transport, bolig, HORECA (hoteller, restauranter og kaffe), fritid og kultur, tøj og fodtøj, køkkenudstyr, medicin, kommunikation, alkoholholdige drikkevarer og tobak og undervisning. Endelig er der en overskrift kaldet 'andre', der inkluderer de produkter, der ikke er indeholdt i de tidligere grupper.
2) Beregning af kurvens omkostninger
Når kurven er rettet, er det næste trin i beregningen af CPI at finde de nuværende og tidligere priser på alle varer og tjenester. Priserne indsamles fra en bred vifte af kilder, såsom detailhandlere, supermarkeder, stormagasiner og websteder, hvor husholdningerne handler. Et andet sæt priser indsamles også fra offentlige myndigheder, energileverandører og ejendomsmæglere.
3) Beregning af indekset
CPI er et indeksnummer, så derefter skal vi definere et basisår. Basisåret fungerer som referencepunkt til sammenligning af nogle år og andre. Indekset beregnes derefter ved at dividere prisen på varekurven i et givet år med prisen på den samme kurv i basisåret. Dette forhold ganges med 100, hvilket resulterer i KPI. Basisåret er CPI altid 100.
4) Endelig beregning af inflationen
Endelig, når vi først har CPI, kan vi beregne inflationen. Specifikt er inflationen den procentvise ændring i indekset fra en periode til den forrige. For at beregne det kan vi bruge følgende formel:
Inflationsrate = ((CPI år 1-CPI år 0) / CPI år 0) * 100%
BNP-deflator
BNP-deflatoren er et mål for prisniveauet for alle endelige varer og tjenester, der produceres indenlandske i en økonomi. Det kan beregnes som forholdet mellem nominelt BNP og realt BNP ganget med 100. Denne formel viser ændringer i nominelt BNP, der ikke kan tilskrives ændringer i realt BNP.
BNP-deflator = ((nominelt BNP / realt BNP) * 100)
Med andre ord måler BNP-deflatoren forholdet mellem nominelt BNP (samlet produktion målt i løbende priser) og realt BNP (samlet produktion målt til faste basisårspriser). Det afspejler derfor det aktuelle prisniveau i forhold til basisårets prisniveau.
Beregning af inflation ved hjælp af deflatoren følger en firetrinsproces:
1) Beregning af nominelt BNP
Nominelt BNP defineres som den monetære værdi af alle færdige varer og tjenester i en økonomi værdiansat til løbende priser. Så denne del er ret let. Alt, hvad vi skal gøre, er at multiplicere mængden af alle producerede varer og tjenester med deres respektive priser og tilføje dem sammen.
2) Beregning af realt BNP
I et andet trin beregner vi det reelle BNP. I modsætning til det nominelle BNP viser det reale BNP den monetære værdi af alle færdige varer og tjenester i en økonomi, der værdiansættes til faste priser. Dette betyder, at vi vælger et basisår og bruger priserne for det år til også at beregne værdierne på alle varer og tjenester for alle andre år. Dette giver os mulighed for at eliminere virkningerne af inflationen.
3) Beregning af deflatoren:
Nu hvor vi kender både nominelt og realt BNP, kan vi beregne BNP-deflatoren. For at gøre dette dividerer vi det nominelle BNP med det reelle BNP og multiplicerer resultatet med 100. Dette giver os den ændring i det nominelle BNP, der ikke kan tilskrives ændringer i det reale BNP.Det vil sige stigningen i BNP, der skyldes stigningen i priserne og ikke i mængden af produkter og tjenester.
4) Endelig beregning af inflationen
Basisårets deflator vil altid være 100, da nominelt og realt BNP vil falde sammen. Fra og med basisåret vil værdien dog ændre sig. For at beregne inflationen beregner vi blot procentforskellen mellem to år.
Inflation = ((Deflator år 1-Deflator år 0) / Deflator år 0) * 100%
Forskelle mellem CPI og BNP-deflatoren
De afspejler forskellige sæt produkter og tjenester
BNP-deflatoren måler prisniveauet for alle varer og tjenester, der produceres i økonomien (dvs. på nationalt niveau). Forbrugerprisindekset måler på sin side prisniveauet for varer og tjenester, som forbrugere køber inden for økonomien. Dette betyder, at BNP-deflatoren ikke inkluderer ændringer i prisen på importerede varer, mens CPI ikke tager højde for ændringer i priserne på eksporterede varer og tjenester.
På den anden side repræsenterer CPI kun en brøkdel af alle varer og tjenester, der produceres på hjemmemarkedet, da den udelukkende fokuserer på forbrugsvarer.
For eksempel, hvis prisen på en båd, der produceres i Spanien, stiger, vil BNP-deflatoren afspejle ændringen i landets inflation, men CPI vil ikke, da bådene ikke betragtes som den indkøbskurv, der er bestemt til deres beregning.
Det modsatte kan også ske, hvis prisen på en computer, der er produceret i Asien og eksporteret til Spanien, varierer. Den spanske BNP-deflator ville ikke tage den i betragtning, da den blev produceret uden for landet, men CPI ville, da den er en del af den typiske indkøbskurv for en spansk forbruger.
De vejer priserne på produkter og tjenester forskelligt
CPI vejer priser i forhold til en fast kurv med varer og tjenester, mens BNP-deflatoren tager højde for alle varer og tjenester, der i øjeblikket produceres. Som et resultat ændres de varer, der bruges til at beregne BNP-deflatoren dynamisk, mens den indkøbskurv, der bruges til at beregne CPI, skal opdateres regelmæssigt. Dette kan føre til forskellige resultater, hvis priserne på de varer, der er repræsenteret i begge indikatorer, ikke ændres proportionalt. Med andre ord, når priserne på nogle varer stiger eller falder mere end andres, kan de to indikatorer reagere forskelligt.
F.eks. Producerer og forbruger Spanien en stor mængde olivenolie, så prisvariationerne afspejles både i beregningen af CPI og i deflatoren. Produktionen er dog højere end forbruget, da Spanien også eksporterer olien til andre lande, så vægten i deflatoren vil være højere end CPI. Produktvægte vil sjældent matche nøjagtigt i begge indikatorer, så der vil altid være nogle forskelle.
Typer af inflation