For hukommelsen forbliver undertegnelsen af Rom-traktaten i 1957, den store aftale, der var skabelsen af det, vi i dag kender som Den Europæiske Union. Siden da har Europa gjort fremskridt inden for økonomisk integration, vejen har ikke været let, men den økonomiske, monetære og politiske union fortsætter med at komme frem på trods af vanskeligheder. Så set i horisonten står vi over for et spørgsmål: Hvilke økonomiske udfordringer skal Den Europæiske Union stå over for?
Økonomisk vækst er synonymt med velstand og fremskridt, og efter flere års recession agter Europa at opretholde disse vækstniveauer. På trods af at det europæiske BNP steg med 2,6% i 2017. Derfor kan EU-landene ikke slappe af. Virkningerne af krisen er stadig til stede i økonomierne på det gamle kontinent, og en reduktion i vækst vil føre til økonomisk stagnation med det deraf følgende fald i aktivitet og beskæftigelse. Men de europæiske vækstudsigter er opmuntrende, og Frankrig, et af lokomotiverne i den europæiske økonomi, er gået fra at vokse med 1,2% til at nå en vækst på 2,3%.
Inflation og gæld
Et makroøkonomisk mål, der ikke bør overses, er stabilitet i prisniveauer eller kontrol med inflationen. I denne forstand er pengepolitikken, der ligger i Den Europæiske Centralbank, det instrument, der giver Europa mulighed for at kontrollere inflationen. Nå, i 2018 vil Den Europæiske Centralbank reducere sine gældskøbsniveauer, hvilket fører til en reduktion i likviditetsstimuleringer. Med det genaktiverede BNP i økonomier som Spanien og Italien ser det ud til, at det er på tide at reducere stimuli, dog uden at fjerne dem permanent. Bevis for dette er, at køb af offentlig gæld er gået fra 60.000 millioner euro om måneden indtil december 2017 til de nuværende 30.000 millioner euro om måneden. Det offentlige gældskøbsprogram planlægges afsluttet inden udgangen af 2018.
Gæld er imidlertid en af de store udfordringer, som europæiske stater skal stå over for, især lande som Italien, der har en offentlig gæld, der ligger på 132% af bruttonationalproduktet. En reduktion i Den Europæiske Centralbanks køb af offentlig gæld kan medføre, at finansieringsomkostningerne bliver dyrere for mange europæiske stater, hvilket udgør en risiko for de lande, hvis offentlige gæld overstiger 100% af BNP. Derfor bør de mest gældsatte lande være opmærksomme, især når det stimuleringsprogram, der er gennemført af Den Europæiske Centralbank, slutter.
Vi må ikke glemme den markante stigning i oliepriserne. OPEC og Ruslands beslutning om at reducere olieproduktionen har ført til mangel og dermed en mere end bemærkelsesværdig stigning i priserne. Dette påvirker mange europæiske lande, især lande med den højeste grad af afhængighed, såsom Spanien. Alt dette ender med at have en indvirkning på forbrugerens lomme, der ser deres købekraft nedsat på grund af prisstigningen eller hvad der er den samme på grund af stigningen i inflationen.
Kontrol med offentlige regnskaber og en handelskrig
Stabilitets- og vækstpagten fortjener særlig opmærksomhed, da europæiske stater skal være opmærksomme på deres offentlige finanser. Den Europæiske Union er meget streng med at kontrollere det offentlige underskud, så de mest gældsatte økonomier bliver nødt til at fortsætte med at arbejde på at reducere det offentlige underskud, indtil det er mindre end 3% af BNP, alt sammen for at være i overensstemmelse med konvergenskriterier for Den Europæiske Union.
Og selvfølgelig har de økonomiske beslutninger fra en hel verdensmagt som De Forenede Stater deres ekko i den europæiske økonomi. Batteriet af protektionistiske foranstaltninger lanceret af den amerikanske regering ledet af Donald Trump markerer starten på en handelskrig med den, der traditionelt havde været Den Europæiske Unions store partner i international handel. Det er muligt, at de amerikanske takster vil reagere med den samme valuta. Dette kan have alvorlige konsekvenser for to handelsmagter, der traditionelt har været allierede. Fri handel giver hvert land mulighed for at specialisere sig i, hvad det kan producere mere effektivt og få adgang til varer og tjenester til en lavere pris. Problemet er, at både europæiske og amerikanske virksomheder, da adgang til udenlandske varer, der medførte en lavere pris, bliver dyrere, vil deres produktionsomkostninger stige, og derfor vil disse produktionsomkostninger videregives til forbrugeren (enten amerikansk eller europæisk), du vil opleve en reduktion i din købekraft.