Monetær styring i handel er den gren af investering på aktiemarkedet, der studerer maksimering af rentabilitet og risikokontrol.
Pengehåndtering er også kendt som risikostyring. Sammen med aktieanalyse og handelspsykologi er pengestyring en af de tre grundlæggende søjler for investering i aktiemarkedet. For at en erhvervsdrivende skal være konsekvent på lang sigt, skal han mestre denne disciplin. At beherske denne disciplin indebærer ikke at have dyb og omfattende viden om emnet. Men snarere elementær viden om det. Det grundlæggende princip i handelsområder blev dikteret af George Soros og dikterede, at:
Man kan sige, at dette princip er begyndelsen på principperne. Hvad han kommer til at sige er, at vigtigere end procentdelen af succes er den rentabilitet, der genereres, når den er korrekt. Og omvendt er vigtigere end fejlprocenten størrelsen på hvert tab. Adfærdsmæssige økonomistudier, blandt andet hvorfor det er så psykologisk vanskeligt at tjene mere, når du vinder, end hvad du mister, når du taber.
Succesrate versus risiko / fordel-forhold
For at illustrere vigtigheden af princippet om principperne for pengestyring vil vi vise et eksempel. Til dette vil vi anbringe tre sager. I det første tilfælde (erhvervsdrivende A) er procentdelen af hits meget høj. Det andet tilfælde (erhvervsdrivende B) er tilfældet for en erhvervsdrivende, hvis succesrate er 50%. I det tredje tilfælde (erhvervsdrivende C) fejler den erhvervsdrivende det meste af tiden. Vi antager, at de tre handlende udfører 100 handler hver.
-
Handler A
Hvis du udfører 100 handler, da hitprocenten er 80%, vil du ramme 80 handler. På samme måde vil 20 af de 100 operationer opnå tab. Som hver gang du rammer, vinder du 10 dollars, og hver gang du går glip af 40 dollars, fortsætter vi med at beregne dit overskud i monetære termer.
Fortjeneste = (antal handler, der vinder x fortjeneste) - (antal handler, der fejler x tab)
Fortjeneste = ($ 80 x $ 10) - ($ 20 x $ 40) = 800 - 800 = $ 0 fortjeneste.
Handler A rammer mange gange, men uanset hvad han vinder, mister han de få gange, han savner. Slutresultatet er $ 0. På trods af at det er meget rigtigt, genererer det ikke et positivt afkast.
-
Handler B
Hvis du udfører 100 handler, da hitprocenten er 50%, vil du ramme 50 handler. På samme måde vil 50 af de 100 operationer opnå tab. Som hver gang du rammer, vinder du således $ 20, og hver gang du går glip af at du mister 10 dollars, fortsætter vi med at beregne din gevinst i monetære termer.
Fortjeneste = (antal handler, der vinder x fortjeneste) - (antal handler, der fejler x tab)
Fortjeneste = (50 x 20 dollars) - (50 x 10 dollars) = 1000 - 500 = 500 $ fortjeneste.
Handler B har ret halvdelen af tiden. Slutresultatet er $ 500. På trods af at han rammer mindre end Trader A, formår han at opnå et mere end positivt afkast.
-
Handler C
Hvis du udfører 100 handler, da hitprocenten er 30%, vil du ramme 30 handler. På samme måde vil 70 af de 100 operationer opnå tab. Således som hver gang du rammer, vinder du 40 dollars, og hver gang du går glip af at du mister 5 dollars, fortsætter vi med at beregne dit overskud i monetære termer.
Fortjeneste = (antal handler, der vinder x fortjeneste) - (antal handler, der fejler x tab)
Fortjeneste = ($ 30 x $ 40) - ($ 70 x $ 5) = 1.200 - 350 = $ 850 fortjeneste.
Trader C er uden tvivl den med færrest hits. De er kun korrekte 30% af tiden. Det er dog den, der opnår mest fordel.
Risiko / belønningsforholdet
Fortsat med ovenstående konkluderer vi, at det grundlæggende aspekt er forholdet mellem risiko og fordel. Risiko / belønningsforholdet fastslår, hvor mange dollars vi tjener for hver dollar, vi mister. Det vil sige, et risiko / belønningsforhold på 1: 2 indebærer, at når vi får det rigtigt, vinder vi to, og når vi fejler, mister vi en. Med andre ord vinder vi dobbelt så meget som vi mister. Tværtimod betyder et risiko / belønningsforhold på 3: 1, at når vi får det rigtigt, vinder vi et, og når vi fejler, mister vi 3. Med andre ord mister vi tre gange det, vi vinder.
Formlen risiko / fordel-forhold er:
Avancerede teknikker til pengestyring
Det tidligere princip og den korrekte analyse af risiko / ydelsesforholdet udgør det grundlæggende princip. Uden dette princip er der ingen mening i at bruge alle de andre teknikker. Der er dog meget mere avancerede teknikker til pengestyring og risikostyring. De er raffinerede matematiske teknikker og i nogle tilfælde meget komplekse. Disse teknikker gør det muligt at estimere risiko på en mere realistisk måde. Et eksempel på nogle teknikker, der bruges til at kontrollere risiko og optimere pengestyringsprocessen, er:
- Jensens Alpha
- Value at risk (VaR)
- Betinget værdi ved risiko (CVaR)
- GARCH modeller
- Sharpe-forhold
- Antimartingales
- Kelly's F
- Monte Carlo simulering
- Porteføljediversificeringsteknikker
- Afdækningsteknikker
- Drawdown
