Kampen om at reducere den offentlige gæld i Den Europæiske Union

De europæiske institutioner understreger kontrollen med de offentlige regnskaber og landenes gæld. Men for Spanien ser det ud til, at der ikke kommer gode nyheder, da det har registreret det største underskud i EU. Det spanske offentlige underskud ligger på 4,5%, en tiendedel under det, der blev aftalt med Bruxelles for 2016. På europæisk plan afspejler rapporten fra Eurostat forbedringer i offentlig gæld og kontrol med offentlige budgetter.

Spanien, det land med det højeste offentlige underskud

Mange vil undre sig over, hvad der er sket, så Spanien er positioneret som det land i Den Europæiske Union, der har det højeste underskud. Nå forklares situationen delvist af de 2.574 millioner euro, der er afsat til støtte til enheder i den finansielle sektor, som er tildelt Bankia, Sareb (den enhed, der har ansvaret for at absorbere bankens gif.webptige aktiver) og Novacaixa Galicia.

Treasury havde opstillet noget mere optimistiske prognoser, som placerede underskuddet på 4,33%, men den støtte, der var bestemt til banker, har afvejet sine forudsigelser. Og det er, at Spanien har et arbejde fremad, for inden 2017 skal det nå et underskud på 3,1%, og allerede i 2018 skal det være på 2,2%, dvs. uden for den såkaldte procedure for uforholdsmæssigt store underskud.

Som vi advarede i vores artikel "Catalonien og oppositionen tvinger den spanske regering til at ændre planerne for økonomien", har den catalanske politiske situation tvunget regeringen til at ændre sine makroøkonomiske prognoser, så mere konservative estimater vil blive brugt, især med hensyn til økonomiske vækst og offentligt underskud.

Bruxelles har stærkt valgt nedskæringer, hvorfor det nøje overvåges, at dets medlemsstater har et underskud på mindre end 3%. Denne gyldne regel i den europæiske finanspagt er kun brudt af Frankrig (3,4%), Rumænien (3%) og Spanien (4,5%).

Bedre positioneret med hensyn til underskud er mestrene for nedskæringer som Tyskland, med et overskud på 0,8%, Holland også med et overskud på 0,4% eller Luxembourg, hvilket fører budgetoverskuddet med 1,6%. Grækenland er kommet ind i gruppen af ​​lande med et overskud og når en positiv saldo på 0,5% efter anvendelse af de foreslåede tilpasninger fra Bruxelles.

Hvis vi analyserer de offentlige regnskaber på europæisk niveau, finder vi, at samfundets underskud ligger på 1,5%, et tal, der er forbedret fra de 2,1%, der blev opnået året før.

Kampen om at reducere niveauet for offentlig gæld

Ud over budgetkontrol er der andre spørgsmål, der også optager de europæiske institutioners opmærksomhed. Vi taler om niveauet for den offentlige gæld. Spanien syntes farligt tæt på 100% offentlig gæld af BNP. Det foregående år lå på 99,4%, men der er sket nogle fremskridt og placerer offentlig gæld på 99% af BNP. I tal forudsætter dette en offentlig gæld til en værdi af i alt 1.107 milliarder euro.

En anden af ​​de grundlæggende forpligtelser i Europa er at opretholde et niveau for offentlig gæld under 60% af BNP. I øjeblikket har 16 af de 28 stater, der udgør Den Europæiske Union, en gæld, der overstiger 60% af BNP.

Blandt de stater, der ikke overholder Den Europæiske Unions stabilitetspagt, skal følgende fremhæves: Grækenland (180,8%), Italien (132%), Portugal (130,1%), Cypern (107,1%) og Belgien (105,7%) ).

Tværtimod er de lande, der har den laveste offentlige gæld: Estland (9,4%), Luxembourg (20,8%), Bulgarien (29%), Tjekkiet (36,8%) og Rumænien (37,6%).

Hvis vi ser på gældskvoten i euroområdet, forbliver den på 88,9% i 2016 mod 89,9% i 2015.

Et andet aspekt at fremhæve er offentlige udgif.webpter. I lande, der har euroen som officiel valuta, udgør de offentlige udgif.webpter 47,6% af BNP, mens de offentlige indtægter udgør 46,1%. Hvis vi tager de 28 lande, der udgør Den Europæiske Union, som reference, udgør udgif.webpterne 46,3% af BNP sammenlignet med 44,7% af indkomsten. Alt dette indebærer, at europæiske lande, især lande i underskudssituationer, bør gøre en indsats for at forbedre deres indsamling for at forbedre resultaterne af deres offentlige regnskaber.

Det er fortsat at se, hvilke foranstaltninger Den Europæiske Union og medlemsstaterne vil træffe for at rydde op i offentlige regnskaber samt reducere niveauet for den offentlige gæld. Det er tydeligt, at de europæiske stater har et arbejde foran sig, alt sammen for at opnå budgetstabilitet og forsøge at opfylde de økonomiske forpligtelser, der er opnået over for Den Europæiske Union.