Tysklands dårligt afbalancerede og aldrende demografiske struktur sætter borgernes trivsel i fare på mellemlang sigt. Det anslås, at hvis der ikke foretages ændringer og reformer, vil den ældre befolkning se deres stadig forværrede situation forværres.
Den aldring, som den europæiske befolkning har lidt i lang tid, er et problem, som ingen tvivler på. Men at dette problem vil have nogle af de værste virkninger i et land som Tyskland, kan virke mindre indlysende.
Det billede, som Forbundsrepublikken Tyskland har projiceret i årtier, er et seriøst og disciplineret land. Og effektiv, frem for alt effektiv. Et land, der siden slutningen af Anden Verdenskrig har formået at dukke op igen med magt, især i det økonomiske aspekt. Kort sagt et eksempel, der skal følges af resten af Den Europæiske Unions økonomier.
Imidlertid er virkeligheden ikke så sød og ifølge nogle data er landets fremtid heller ikke. Den gradvise aldring af den tyske befolkning har resulteret i en uholdbar situation mellem fremtidig indkomst og gæld. Med dette mener vi ikke eksplicit gæld, som ifølge Maastricht-traktaten ikke bør overstige 60% af BNP. Vi henviser til andre typer forpligtelser, som du skal eller skal opfylde.
Virkeligheden er, at den gennemsnitlige forventede levetid er næsten 81 år. Samtidig forbliver fødselsraten lav med ni fødsler pr. Tusind indbyggere. Denne situation kan skabe en meget forstærket ubalance i fremtiden, da der forventes store vanskeligheder for at opretholde det nuværende pensionssystem på mellemlang sigt. Denne situation illustreres af det faktum, at staten er tvunget til at overføre beløb på flere millioner dollars til pensionskassen. For eksempel har beløbet for 2016 været 14.000 millioner euro. Hvis der ikke sker nogen demografisk ændring, vil situationen forværres i de kommende år.
Derudover har andre områder en lignende situation, så forventningerne ikke er meget optimistiske. Områder som grundlæggende pensioner, hjælp til handicappede eller andre former for ydelser til personer med særlige vanskeligheder er en del af disse "implicitte gæld".
Faktisk nåede bæredygtighedskløften, som er forskellen mellem implicit og eksplicit gæld, 237% af det tyske BNP i 2013. Sagt i absolutte tal er forskellen 6.484.000 millioner euro.
Hvis vi går ud over disse makroøkonomiske data, kan vi observere nogle elementer, der ikke er vigtige. Således begynder en alarmerende stigning i fattigdom blandt ældre at blive observeret. Antallet af mennesker i denne situation er tæt på en million. Faktisk var der i 2003 lidt over 500.000 pensionister, der måtte supplere deres indkomst med mini-job. I modsætning hertil oversteg antallet i midten af 2015 900.000 mennesker. Derfor kan det ses, at situationen med fattigdom i alderdommen er steget hurtigt og virkelig farlig.
Nogle eksperter påpeger, at nogle politiske foranstaltninger, der er gennemført af koalitionsregeringen for de konservative og socialdemokrater, kan have en konsekvens af en forværring af denne situation ved at sætte spørgsmålstegn ved pensionssystemets levedygtighed. Blandt disse foranstaltninger påpeger nogle eksperter for eksempel at hæve pensionsalderen til 63 år, eller at mødre får en ekstra indkomst. Det skal dog ikke glemmes, at hovedårsagen er demografisk.
Over for dette problem kan kontrolleret indvandring tilpasset landets produktive behov være en del af løsningen. Og det er, at den nødvendige fornyelse af arbejdsstyrken i Tyskland sker næsten uden alternativ til at indsætte arbejdere fra andre lande på sit arbejdsmarked.
Denne mulighed skaber problemer i betragtning af den politiske situation i Tyskland, som det fremgår af nogle nylige regionale valg. For eksempel blev Merkels konservative CDU overhalet af det højreekstreme Alternativ for Tyskland. Styrken af denne styrke, der ligger langt til højre i den ideologiske bue, er dens kvasi-apokalyptiske budskab om indvandring. På denne måde bemærkes det, at en vigtig del af befolkningen har antaget denne besked med en stærk fremmedhadskomponent.
En meget klar sag, der peger på denne linje, er fra forbundsstaten Mecklenburg-Antepomerania. I denne stat, selvom socialdemokraterne vandt, blev Merkels parti placeret i tredje position bag ultrapartiet. Et stærkt tilbageslag i betragtning af at denne stat udgør valgkvarteret for den nuværende kansler.
Andre muligheder er ikke mindre kontroversielle for den tyske befolkning. En mulighed ville være at vende nedsættelsen af pensionsalderen, som foreslået af Bundesbank. Dette ville antyde at gå fra 63 år, i visse tilfælde til 69, dvs. seks år til. En reduktion, der var en af de store aftaler fra den store koalition.
Uanset hvilken virkelighed dette land står over for, stadig betragtet som motoren i Europa, er kompliceret. Det er ubestrideligt, at vigtige beslutninger skal træffes, uanset hvilken linje der følges. Men under alle omstændigheder vil kontroversen være et element i den beslutning, der træffes, kan ikke fortrydes.