Udgif.webpt - hvad det er, definition og koncept

Indholdsfortegnelse:

Anonim

Omkostninger er brugen eller forbruget af en vare eller tjenesteydelse til gengæld for en vederlag, det sker normalt gennem en udgående mængde penge. Også kaldet udgang.

Med andre ord, når vi har en udgif.webpt eller en udgif.webpt, skal vi udføre en transaktion ved at sende penge til gengæld for at modtage en vare eller tjeneste. For eksempel brugen af ​​elektricitet eller køb af mad.

Når vi afholder en udgif.webpt, er der en strøm af penge, hvormed vi får en god, service eller overførsel af penge til en anden agent, som vi forventer noget af. Imidlertid behøver denne udstrømning af penge ikke at ske i det øjeblik, da vi kan bruge noget og betale for det senere eller omvendt. I regnskabet fastlægges det ved periodiseringsprincippet, at udgif.webpterne registreres på det tidspunkt, de opstår, uanset betalingsdatoen.

Forskel mellem udgif.webpt og andre vilkår

Ved mange lejligheder er det forvekslet med vilkårene betalinger, køb eller investering, og afhængigt af den sammenhæng, hvori vi gør det (regnskab, skat, finansiel, reel …), kan den have en anden betydning.

Hvad der fundamentalt adskiller en udgif.webpt fra et tab er netop vederlaget, da vi i tilfælde af tab ikke får noget til gengæld for pengestrømmen, men vi taber penge eller holder op med at modtage dem, mens vi med udgif.webpten modtager noget Vend tilbage.

Derfor er udtrykket betaling undertiden også forvirret. En betaling er betaling af et pengebeløb, der er bestemt til at slukke for en forpligtelse. Mens udgif.webpten er frivillig, da vi kan forbruge eller ej, er betalingen det beløb, der vil opfylde en forpligtelse. Læs forskellen mellem betaling og udgif.webpt.

Derudover er udtrykket investering implementering af alle de ressourcer, som det forventes at opnå lønsomhed, fordele og indkomst, mens der kun kan forventes en overvejelse og et forbrug af dette fra en udgif.webpt. I et køb vil vi overveje at bruge den del af købet (eller merchandise), der er beregnet til forbrug, mens resten betragtes som et aktiv, det vil sige en investering.

Som et eksempel kan vi sige, at hvis vi køber en bil, køber vi en vare, og vi vil overveje udgif.webpter ud over alle driftsomkostningerne ved bilen, den del, der afskrives, vil vi også have en god, hvilket ville være en investering, og til sidst foretager vi en betaling, når vi foretager pengetransaktionen for at erhverve køretøjet.

Finansielle udgif.webpter