Den socialistiske produktionsmåde for Karl Marx er den produktionsmåde, hvor produktionen er organiseret i en socialistisk økonomi. Marx teori definerede systemet som det mest udviklede af alle.
Den socialistiske produktionsmetode henviser med andre ord til et produktionssystem, hvor produktionsmidlerne er baseret på social og ikke privat ejendom.
For Marx var produktionsmidlerne i et kapitalistisk samfund i hænderne på en herskende klasse, der udnytter proletariatet. Således lykkedes den socialistiske produktionsmåde den kapitalistiske produktionsmåde og gav arbejdstagerne produktionsmidler til at skabe mere retfærdige samfund med fokus på social og kollektiv fordel.
For Marx var den socialistiske produktionsmåde den produktionsmåde, der blev opnået af de mere udviklede og avancerede samfund.
Således betragtede Marx den socialistiske produktionsmåde som værktøjet til at efterkomme det kapitalistiske system. For dette var for ham mangelfuld og gav store vanskeligheder.
Karakteristika for den socialistiske produktionsmåde
For Marx fremhævede produktionsmetoden, som det socialistiske system var baseret på, blandt dets egenskaber afskaffelsen af privat ejendom. Ud over denne egenskab inkluderer hans teori imidlertid en anden række egenskaber, som vi vil se nedenfor.
- Kollektiv ejendom.
- Egalitære systemer.
- Økonomisk, social og politisk lighed.
- Undertrykkelse af konkurrence.
- Planlagt økonomi.
- Prisfastsættelse.
- Total og absolut økonomisk kontrol.
- Arbejde og løn afhængigt af behovene.
Den kapitalistiske produktionsmåde og den socialistiske produktionsmåde
For Marx fulgte produktionsformerne en kronologisk rækkefølge, så længe samfundet udviklede sig. For Marx var den socialistiske produktionsmåde således den måde, hvorpå produktionen blev organiseret i de samfund, der havde den højeste grad af fremskridt.
Forsvinden af den kapitalistiske produktionsmetode førte til undertrykkelse af klassekampen. I denne forstand ejede arbejdstageren produktionsmidlerne og forhindrede den herskende klasse i at generere kapitalgevinster gennem tredjeparts arbejdsstyrke.
Derfor betragtede Marx det som en mere avanceret fase end den kapitalistiske. Fordi de cykliske kriser, som den mente, at dette system skulle stå over for, forvandlede det til et forældet system på lang sigt.
Da der imidlertid ikke var nogen spændinger inden for den socialistiske produktionsform, mente Marx, at det var et system med længere levetid end det kapitalistiske. Derudover blev der fulgt et system, hvor lighed og et socialt mål moralsk bedre end forgængerne blev forfulgt.
Kritik af konceptet
Blandt den mest almindelige kritik af konceptet kan vi fremhæve flere scenarier, som forfatterens modstandere påpegede vedrørende forslaget.
Kritik som manglen på incitamenter på arbejdspladsen, når man taler om egalitære systemer. Også tabet af økonomisk frihed, da vi taler om systemer, hvor der ikke er frihed til privat initiativ. På den anden side også magtkoncentrationen i statens hænder.
Mange kritikpunkter, der fokuserer på den statsmagt, som samfundet mister. Også kritik, som f.eks. Statens utilstrækkelige ressourcetildeling. Også statens manglende evne til at kontrollere priserne på alle ressourcer, varer og tjenester. Kort sagt en række kritikpunkter, der er opstået siden offentliggørelsen af Marx og hans partner Engels.
SlaveproduktionstilstandAsiatisk produktionstilstandOprindelse af socialisme
