Regnskabsreguleringen er en regulering, som virksomheden skal foretage, normalt ved regnskabsårets afslutning, for at fordele indtægter, omkostninger, aktiver og forpligtelser korrekt til deres tilsvarende regnskabsår.
Disse justeringer er nødvendige for at opnå det regnskabsmæssige resultat korrekt, hvilket påvirker aktiver og passiver. På samme måde ændrer de også indtægter og udgif.webpter, og årets fortjeneste eller tab kan variere.
I løbet af året registrerer virksomheden adskillige indtægter og udgif.webpter. Men nogle gange på regnskabsårets afslutningsdato (som normalt er 31. december) kan der registreres indtægter og udgif.webpter, der hører til andre regnskabsår; eller indtægter og udgif.webpter, der ikke afregnes og vedrører det aktuelle regnskabsår. Derefter foretages regnskabsmæssige justeringer for korrekt at opnå det regnskabsmæssige resultat, baseret på periodiseringskriteriet.
Det er vigtigt at skelne mellem regnskabsmæssige tilpasninger og ikke-bogførte tilpasninger, som er dem, der foretages uden for regnskabet for at justere udgif.webpter og indtægter i et selskab til udgif.webpter og skatteindtægter.
T-kontoRegnskabscyklusTyper af regnskabsjusteringer
Der er ingen lukket liste over regnskabsjusteringer, men de mest almindelige er følgende:
- Afskrivning på anlægsaktiver.
Et selskabs anlægsaktiver kan miste værdi på grund af brug, tidsforløb eller ekstraordinære omstændigheder. Når de mister værdi på grund af brug og tidens forløb, foretages afskrivningsjusteringer. Ved at anvende en afskrivningskoefficient på værdiansættelsen af anlægsaktiver opnås således afskrivningsgebyret, der regnes som en omkostning, og derfor falder det regnskabsmæssige resultat. Denne justering foretages på slutdatoen eller på tidspunktet for salg af et aktiv.
- Justering for værdiforringelse.
Nogle gange mister en virksomheds aktiver værdi på grund af ekstraordinære omstændigheder. Nedskrivninger påvirker alle virksomhedens aktiver, ikke kun anlægsaktiver. For eksempel, når en klient skylder os et beløb og går i konkurs, mister kundens kredit værdi. Eller når vi har merchandise på lageret, og der er en oversvømmelse, mister disse merchandise værdi. Når disse omstændigheder opstår, skal der foretages en justering af værdiforringelsen. Denne nedskrivning registreres som en omkostning og reducerer derfor det regnskabsmæssige resultat. Det kan udføres på regnskabsårets afslutningsdato eller på det tidspunkt, hvor værdiforringelsen opdages.
- Lagerregularisering.
31. december vurderes den endelige beholdning, der er på lageret. Forskellen i forhold til lagerets oprindelige lager pr. 1. januar beregnes (den såkaldte lagervariationspost). Hvis varebeholdningerne stiger, registreres det som indtægter, mens det registreres som udgif.webpt, hvis det falder.
- Periodisering af udgif.webpter og indtægter: forventede udgif.webpter og indtægter.
Denne justering giver os mulighed for at fordele indtægter og udgif.webpter til det tilsvarende år. Det er indtægter og udgif.webpter, som vi har registreret i det aktuelle regnskabsår, men som virkelig hører til fremtidige regnskabsår. Derfor navnet "forventede indtægter eller udgif.webpter." Her er et eksempel på forventede udgif.webpter:
Lad os forestille os, at den 1. december i år X tegner vi en forsikring på 100 monetære enheder (u.m) i 4 måneder. 31. december indser vi, at vi har reserveret en forsikringsudgif.webpt på CU100, men år X skal kun opkræves i 1 måned ud af de fire, der varer i forsikringen. Det vil sige, at år X skal opkræves CU25. (1/4 af 100) og år X + 1 skal opkræves CU75. (3/4 af 100). Derfor vil der pr. 31. december blive foretaget en justering for forudbetalte udgif.webpter for kun at fordele CU25. og ikke CU100 der blev udgivet den 1. december.
Periodeafgrænsningen gennemføres altid på slutdatoen (31. december).
- Justeringer for omvurdering af aktiver og passiver
Nogle gange er der en juridisk forpligtelse til at redegøre for opskrivning af aktiver og passiver. I så fald skal der foretages en justering for opskrivning af aktiver eller forpligtelser ultimo datoen. Denne justering foretages kun, hvis lovgiveren har etableret den. Her er et eksempel på aktivopskrivning:
Fra den 1. juni har vi erhvervet 100 aktier i et børsnoteret selskab til CU10. / handling. Den generelle regnskabsplan fastlægger, at pr. 31. december skal en revaluering af aktierne foretages til deres børsnoterede værdi. 31. december handler disse aktier til CU15. /handling. Så vi er nødt til at foretage en omvurdering af CU500. (100 aktier x (CU15-CU10)). Disse CU500 de er en indkomst.
- Omklassificering fra lang til kort sigt
Endelig er der gæld og opkrævningsrettigheder, der pr. 31. december tages højde for på lang sigt, men når de flytter til det følgende år, er de kortsigtede og skal regnskabsmæssigt behandles på den måde. Når dette sker, skal vi omklassificere fra lang til kort sigt. Med et eksempel vil det blive bedre forstået:
Den 1. april i år X indgår vi en gæld, som vi skal tilbagebetale om 15 måneder, det vil sige den 1. juli år X + 1. Fra 1. april i år X registrerede vi det som langfristet gæld (fordi det er mere end 12 måneder gammelt). Men når den 31. december i år X ankommer, er der kun 6 måneder tilbage, indtil vi skal tilbagebetale den gæld. Derfor bliver vi nødt til at omklassificere denne gæld til kort sigt (fordi den er mindre end 12 måneder).
Dårlig gæld