International ret - hvad det er, definition og begreb

International ret er den gren af ​​loven, der beskæftiger sig med at definere og regulere forholdet mellem stater. Således er det også ansvarligt for styring af brugen af ​​almindelige varer overalt i verden, såsom miljøet eller internationale farvande.

Folkeretten har som hovedmål, at forholdet mellem stater skal være harmonisk, fredeligt og samarbejde.

Den består af et sæt juridiske normer, traktater og konventioner. Disse regulerer den måde, hvorpå stater og andre internationale agenter skal opføre sig.

Elementer i folkeretten

Hovedelementerne er:

• Internationale traktater, hvad enten det er i form af pagter, aftaler, erklæringer, noter osv.
• Internationale konventioner.
• International skik, der accepteres som udbredt praksis.
• Generelle retsprincipper anerkendt af staterne.
• Domstolens afgørelser og doktriner (som kan hjælpe med at bestemme anvendelsen af ​​reglerne).

Spørgsmål behandlet i folkeretten

Blandt de emner, den behandler, er:

• Menneskerettigheder.
• Nuklear nedrustning og andre typer våben.
• International kriminalitet.
• Flygtninge.
• Migrationer
• Nationalitetsproblemer.
• Jeg behandler fangerne.
• Brug af magt.
• Opførsel i krigsperioder.
• Brug og beskyttelse af internationale underordnede som miljø, internationale farvande, ydre rum, verdenskommunikation og international handel.

Oprindelse og udvikling af folkeretten

Oprindelsen til international ret går hånd i hånd med fremkomsten af ​​stater.

Blandt de ældste kilder til international ret kan vi finde en traktat mellem Mesopotamien og Umma omkring år 3100 f.Kr. Denne traktat regulerede grænserne og deres ukrænkelighed. Men dette er ikke det eneste eksempel.

I oldtiden kan vi finde flere internationale traktater mellem to eller flere stater, der normalt fokuserede på grænsespørgsmål, fredsaftaler og behandling af udlændinge. På det tidspunkt var der imidlertid ikke noget ordentligt retssystem for disse traktater eller konventioner.

Baggrund for det moderne folkeretlige system

Et af fortegnene til det moderne folkeretlige system var Westfalen-traktaten fra 1648, underskrevet af de fleste af de europæiske magter i krigen i 1930'erne. Denne traktat etablerede nogle af de grundlæggende søjler i den nuværende juridiske ramme.

Det er også værd at nævne andre relevante traktater såsom Pariserklæringen fra 1853 om krig til søs; Genève-konventionen fra 1864 om behandling af soldater såret i krigstid og Haagerklæringerne fra 1899 og 1907 for at sikre konfliktløsning ved fredelige midler.

Den første og anden verdenskrig indførte en frygtelig pause i udviklingen af ​​folkeretten. I begyndelsen af ​​1945 og efter krigens afslutning vendte staterne tilbage til opgaven med at skabe en juridisk ramme, der ville hjælpe med at bevare fred, sikkerhed og fremme internationalt samarbejde.

De Forenede Nationer påtog sig arbejdet med at kodificere, organisere og udvikle et system, der kunne opretholde respekten for de forpligtelser, der følger af internationale traktater. Blandt FN-organer, der er oprettet for at håndhæve den internationale retsorden, er: Den Internationale Domstol, Sikkerhedsrådet og Generalforsamlingen.

Der er også internationale domstole og andre domstole bistået af FN.