Det gamle Egypts økonomi var frem for alt en landbrugsøkonomi, der var stærkt påvirket af Nile-flodens strømme. På den anden side kom håndværk, handel og husdyr til at supplere økonomien i denne civilisation.
Økonomien i det gamle Egypten udviklede sig mellem 1350 f.Kr. og 31 e.Kr.
Figuren af den maksimale politiske, sociale og økonomiske magt i det gamle Egypten var faraoen. Resten af de økonomiske og sociale lag eller lag i faldende rækkefølge var følgende: præster, skriftkloge, købmænd, håndværkere og endelig bønder. På den anden side blev ejendomsretten i en sådan gammel civilisation anerkendt, hvilket netop blev godkendt af lovgivning og af retfærdighed.
Det skal bemærkes, at meget af det antikke Egypts økonomiske aktivitet fandt sted omkring Nilen. Vandet fra en sådan mægtig flod nærede de dyrkede marker, hvilket gjorde landene frugtbare og lette handel og transport.
Betalingsmetoder
Selvom der i den egyptiske civilisation ikke var nogen mønter som udvekslingsmiddel, blev lønnen betalt i naturalier. Med andre ord blev der betalt arbejde i landbrugsprodukter, der senere kunne forbruges eller byttes mod andre varer. Disse produkter var dog letfordærvelige, så hvis du ville købe andre produkter, var det bedst at udveksle dem så hurtigt som muligt. Således blev korn, som var et mere holdbart og let at opbevare produkt, en af de mest værdsatte varer.
Skat og administration
Med hensyn til den territoriale organisation af det gamle Egypten skal det bemærkes, at civilisationen blev fordelt i nominer. Ved opkrævning af skat blev en organisation brugt gennem gårde, hvor ejerne var ansvarlige for at betale skat samt håndværkere, fiskere og jægere.
Den opkrævede skat blev opbevaret i kornkammer og skattekammer. Den, der ikke betalte de tilsvarende skatter, stod over for muligheden for fysisk straf.
For en korrekt kontrol med skatter havde faraoen figuren af den såkaldte tyaty eller første dommer. Også i tråd med den egyptiske administration skal det bemærkes, at den var stærkt centraliseret og bestod af en magtfuld gruppe af skriftkloge eller embedsmænd.
Men hvad brugte den egyptiske administration sine skatteindtægter på? Disse afgif.webpter var bestemt til opførelse af værker som de kongelige grave.
Med hensyn til den arbejdskraft, der blev brugt af den egyptiske administration, blev befolkningen lejlighedsvis forpligtet til at deltage i opførelsen af offentlige arbejder og templer. Der var imidlertid også mulighed for at ansætte krigsfanger til denne slags arbejde.
Det egyptiske økonomiske system
Landbrug var den egyptiske civilisations vigtigste økonomiske aktivitet. Gårdene lå omkring Nilen, og takket være et vandkanaliseringssystem var det muligt at dyrke jorden. Således var de vigtigste afgrøder korn og hør. Også i egyptisk landbrug havde dyrkningen af grøntsager en stor vægt.
I forhold til landbrugsproduktion og handel blev egypterne begunstiget af et overskud i fødevareproduktion. Mens mad blev eksporteret fra Egypten, bestod importen af produkter såsom røgelse og mineraler som sølv og råvarer såsom træ.
Vi skal heller ikke glemme, at der fra Egypten blev foretaget vigtige ekspeditioner for at skaffe råvarer. Således blev landet forsynet med kobber og træ, hvilket var meget nødvendigt for opførelsen af store værker.
Med hensyn til handel bidrog Nilen afgørende som vandveje til udveksling af varer. Selvom udenrigshandel blev udviklet takket være de skibe, der pløjede gennem Middelhavets og Rødehavets farvande.
Med hensyn til handel med luksusartikler skal det bemærkes, at det hovedsageligt bestod af planter, smykker, eksotiske dyr og slaver.