Parameterestimering er en metode, der består i at tildele en værdi til parameteren eller til det sæt af parametre, der karakteriserer det undersøgte felt. Den matematiske formel, der bestemmer den, kaldes en estimator.
At være et skøn er der en vis fejl. Selvom estimatoren har alle de optimale egenskaber. Ligegyldigt hvor lille, der vil altid være en fejl.
For at opnå skøn tilpasset til den virkelighed oprettes således tillidsintervaller. Det vil sige områder, mellem hvilke disse værdier estimeres med en vis grad af tillid. Graden af tillid (pålidelighed) kan ændres. Jo højere grad af selvtillid, jo større interval. Jo mindre fejl det oprindelige skøn har, jo smallere er konfidensintervallet.
Eksempel på parameterestimering
Vi ønsker information om resultatet af parlamentsvalget og forsøger at forudsige, hvor stor en procentdel af stemmerne hvert politisk parti vil have. Efter anvendelse af de relevante teknikker opnås følgende resultater:
- Kamp A: 32%
- Part B: 51%
- Part C: 17%
Vi er dog klar over, at det er et skøn. Således bruger vi de relevante formler 95% konfidensintervaller.
- Kamp A: (30 - 34)%
- Part B: (47 - 53)%
- Part C: (15-19)%
Efter de opnåede resultater kan det fortolkes, at der er 95% sandsynlighed for, at resultaterne fra de politiske partier er inden for dette interval. Alligevel er der en 5% chance for, at resultaterne vil være uden for dette interval.
