Europa-Kommissionen er det lovgivende og udøvende organ med ansvar for at lede og administrere Den Europæiske Union. Dets funktioner inkluderer daglig ledelse, forslag til lovgivning og forsvar af EU-traktater.
Dette europæiske ledelses- og ledelsesorgan består af en kommissær fra hvert medlemsland. I sin måde at handle på, fungerer Kommissionen som om det var et kabinet. Hvert af dets medlemmer udnævnes for en periode på fem år, og disse udnævnelser skal godkendes af Europa-Parlamentet.
Mål og drift
Europa-Kommissionens store mål er at fremme og forsvare Den Europæiske Unions og dens borgeres interesser. Kommissionen modtager muligvis ikke instruktioner fra nogen medlemsstat og kan heller ikke delegere sine funktioner.
Kommissionen består af i alt 28 medlemmer og ledes af en præsident, der beslutter, hvem der har ansvaret for de forskellige politikker (handel, miljø, konkurrence, økonomi, sikkerhed …). Præsidenten har ansvaret for planlægning af målene og udarbejdelse af en årlig arbejdsplan.
Med hensyn til beslutningstagning vil ansvar være kollektivt, det vil sige alle kommissærer har det samme ansvar. På den anden side vil der være flere vicepræsidenter, hvis funktion vil være at repræsentere præsidenten og koordinere de forskellige kommissærer.
Beslutninger træffes normalt ved konsensus, selvom afstemning også kan bruges. Ved afstemning kræves et simpelt flertal for at godkende en beslutning. Hver kommissær har én stemme.
Europa-Kommissionens funktioner
Dette er Europa-Kommissionens hovedfunktioner:
- Foreslå love på europæisk niveau i de aspekter, der ikke er korrekt reguleret på nationalt plan.
- Forvaltning af europæiske politikker og tildeling af EU-midler: Udarbejdelse af budgetter, udgif.webptspolitikker og udgif.webptskontrol gennem Revisionsretten.
- Overvåg overholdelse af europæiske love: Det er Kommissionens pligt at overvåge, at fællesskabslovgivningen overholdes og respekteres i medlemslandene.
- Repræsenterer Unionen på internationalt plan: I denne forstand er Kommissionen ansvarlig for forhandlinger om internationale traktater, aspekter såsom handelspolitik og spørgsmål i forbindelse med humanitær bistand.