Overskuddet er den situation, der genereres, når der er overskud af noget nødvendigt. I finansiering forstås et overskud som når indtægter overstiger udgif.webpter (der er overskydende penge).
Overskuddet eksisterer, når balancen i en organisation eller person er positiv, det vil sige, det er et overskud. I dette scenarie dækker indkomsten mere end udgif.webpterne, eller med andre ord, kapaciteten til at indsamle indkomst er større end de tilgængelige gebyrer.
Overskud: Indkomst> Udgif.webpter
Generelt er dette udtryk forbundet med økonomien og den økonomiske økonomiske situation i en organisation eller offentlig administration i en bestemt periode, generelt et år, kvartal eller måned.
Udtrykket overskud bruges regelmæssigt til en administrations offentlige regnskaber. Derfor betragtes et scenarie med økonomisk underskud normalt som positivt, da administrationsomkostninger kan dækkes.
Den modsatte situation er underskuddet, hvor udgif.webpterne er større end indkomsten.
Typer af overskud i henhold til regnskab
Dens mest udbredte anvendelse er forbundet med den kommercielle verden af virksomheder og stater, men der er mange typer overskud. Disse er de vigtigste:
- Skatteoverskud: Det er relateret til offentlig administration. Den stammer fra, når en offentlig administration er i stand til at indsamle flere penge, end den har brug for for at imødekomme sine byrder. Det skattemæssige overskud er også relateret til de penge, som en administration modtager fra en anden, afhængigt af hvad sidstnævnte bidrager (mellem f.eks. En region og en stat).
- Offentligt overskud: Når det finanspolitiske overskud refererer til sættet af alle offentlige forvaltninger i et land.
- Budgetoverskud: Det refererer til det finanspolitiske overskud, som regeringen har planlagt, når den udarbejder budgetterne for det følgende år.
- Primært overskud: Det er det finanspolitiske overskud uden at tage hensyn til de tidligere finansieringsomkostninger, dvs. uden at tælle interesserne i den tidligere erhvervede gæld. Derfor er det lettere for det at resultere i et overskud end det finanspolitiske overskud, som i disse tilfælde kaldes et underskud eller et samlet overskud.
- Eksternt overskud: Det er forskellen mellem indtægter og udgif.webpter, som et land har i forhold til det ydre. Der kan være et overskud på enhver konto i betalingsbalancen. Disse er de vigtigste:
- Handelsoverskud: når balancen i et lands import er lavere end eksporten.
- Kapitaloverskud: færre investeringer i udlandet med nationale penge end udenlandske investeringer i landet.
- Finansielt overskud: når borgere i det indre af landet sender færre pengeoverførsler end modtaget.
Kort sagt kan der være overskud i enhver enhed, der har ind- og udstrømning af penge eller andre goder.
Typer af overskud afhængigt af situationen
Et vigtigt element, der skal tages i betragtning, når der træffes beslutninger, er, om overskuddet er af midlertidig eller strukturel karakter:
- Strukturelt overskud: det stammer konstant og uafhængigt af indflydelsen fra en økonomisk periode. Det er meget vigtigt at prøve at rette det.
- Diskretionært overskud: Det er betinget af regeringens økonomiske politik.
- Trendoverskud: det stammer fra normale og automatiske strukturelle situationer, såsom befolkningsvækst.
- Kortvarigt eller cyklisk overskud: det er en midlertidig situation forårsaget af økonomiske perioder. Det vil sandsynligvis ikke være nødvendigt at foretage sig noget i forhold til omkostningerne og finansieringsstrukturen for en administration.
Endelig kan vi også nævne andre typer overskud som den, der henviser til mad eller den private sektor som helhed.
- Privat overskud: Det sker, når en virksomhed eller familie genererer tilstrækkelig indkomst til at dække sine økonomiske udgif.webpter. Nogle gange tages det også i betragtning for alle familier og virksomheder i et land.
- Madoverskud: Overflod af mad. Det kunne også kaldes et kalorieoverskud.