MIFID-bekvemmelighedstest (Test af egnethed) er et dokument i form af et spørgeskema, der vurderer investorens viden og erfaring med de finansielle markeder. Resultatet af bekvemmelighedstesten er en liste over produkter, der passer til kunden eller ej, afhængigt af deres omstændigheder.
Bekvemmelighedstesten er påkrævet for alle detailkunder, der køber komplekse finansielle produkter. Derudover vil det også være nødvendigt at indgå kontrakter om nogle ikke-komplekse produkter, hvor kunden ikke tager initiativet, men den enhed, der foreslår produkterne.
MIFID taler om komplekse produkter med henvisning til risikoen for økonomisk tab eller konkurs, som de er forbundet med. For at gøre dette tages kreditrisiko i betragtning, af likviditet eller marked. Blandt andet overvejes komplekse produkter:
- Finansielle derivater
- Konvertible obligationer og obligationer
- Efterstillet gæld
- Problemer med fast indkomst med struktur
- Konvertible aktier og foretrukne aktier
- Gratis investering IIC
Gennem bekvemmelighedstesten vurderer finansielle institutioner deres kunder på:
- Kendskab til de finansielle markeder: For eksempel hvis klienten har en akademisk grad, eller hvis han har taget kurser om aktiemarkedets funktion.
- Tidligere investeringserfaring: Hvor mange gange har du f.eks. Været kontrakt i de sidste 3 år OTC-derivater.
MIFID-direktivet sigter mod at garantere investorbeskyttelse under hensyntagen til det komplekse og skiftende miljø på de finansielle markeder. Gennem bekvemmelighedstesten forsøges at forhindre en klient i at indgå kontrakt med et produkt, som de ikke rigtig forstår, eller som ikke er opmærksomme på de iboende risici, det medfører.
Egnethedstest vs bekvemmelighedstest
Begge tests præsenteres normalt i fællesskab af enhederne. De har dog forskelle:
| EGENSKABSTEST | ||
|---|---|---|
| Til hvilke produkter og tjenester? | Spørgsmålsindhold | Resultat |
| Personlig rådgivning
Porteføljestyring | Kundens investeringsmål
Finansiel situation Økonomisk viden og erfaring | Kunders risikoprofil:
Konservativ Moderat Risikabel Andre |
| Bekvemmelighedstest | ||
|---|---|---|
| Til hvilke produkter og tjenester? | Spørgsmålsindhold | Resultat |
| Komplekse produkter (fast indkomst med struktur, efterstillet gæld, foretrukket, derivater osv.)
Nogle ikke-komplekse produkter, hvis det ordregivende initiativ tilhører enheden (midler, offentlig gæld i visse lande osv.). | Kendskab til kundens finansielle markeder
Tidligere investeringserfaring | Praktiske produkter til kunden
Uegnede produkter |
Overholdelse af MIFID-regulativer
Siden 2007 skal alle finansielle institutioner i EU-landene overholde kravene i MIFID-forordningerne.. Dets anvendelsesområde omfatter de finansielle aktiviteter inden for personlig rådgivning, diskretionær porteføljeforvaltning og kontrahering af fonde og værdipapirer. Derudover kræver MIFID, at finansielle enheder klassificerer deres kunder i følgende kategorier:
- Kvalificeret modstykke (kvalificeret modpart): Kunder, der på grund af deres juridiske karakter kan handle direkte på de finansielle markeder. For eksempel store kreditinstitutter eller administrationsselskaber i et institut for kollektiv investering (IIC). Ved regulering anses det for ikke at være nødvendigt at udføre en egnethedstest og en bekvemmelighedstest for denne type klienter, da det antages, at de har det højeste niveau af økonomisk viden og erfaring.
- Professionel (professionel): Kunder, hvor det formodes, at de også har stor økonomisk viden til at vurdere risikoen ved en bestemt investeringsbeslutning, men på et lavere niveau end dem, der er kategoriseret som kvalificerede modparter. For eksempel mellemstore investeringstjenesteudbydere. Reglerne finder heller ikke det nødvendigt at udføre egnethedsprøver og egnethedsprøver for denne type kunder.
- Forhandlere (detail): Resten af kunder, der ikke er med i de tidligere kategorier, og som ikke har omfattende økonomisk viden. Faktisk er størstedelen af individuelle kunder og SMV-kunder detailkunder. I dette tilfælde kræver MIFID det højeste niveau af beskyttelse, og det vil altid være nødvendigt at udføre både egnethedsprøven og bekvemmelighedstesten. Faktisk skal begge tests regelmæssigt gennemgås for hver af klienterne og eventuelt modificeres, hvis kundens økonomiske viden ændres.
