Vi taler om reel værdi som en økonomisk størrelse, der udtrykker værdien af en vare, titel eller tjeneste under hensyntagen til alle de komponenter, der omgiver et aktiv, herunder materielle og immaterielle elementer.
Det siges også, at den reelle værdi er den, som en rationel investor, fuldt informeret om alt, der omgiver det pågældende aktiv, er villig til at betale for det. Afhængig af aktivets kompleksitet vil det selvfølgelig være lettere eller næsten umuligt at blive fuldt informeret om alt, hvad der omgiver et aktiv. Et af de aktiver, der er mest vurderet af analytikere (og mest komplekse til værdi), er aktier.
På et effektivt marked viser markedspriser den virkelige værdi af aktivet, også kaldet egenværdi. Derfor betragtes markedspriser som pålidelige indikatorer for egenværdi på mange områder. F.eks. Tages markedspriserne ved regnskab som den korrekte værdiansættelse af aktiver.
Forskel mellem faktisk værdi, nominel værdi og markedspris
Det er vigtigt at skelne mellem reel værdi, nominel værdi og markedspris. Afhængig af forskellen mellem denne betalte pris og den nominelle værdi, der blev tilskrevet dette aktiv, vil vi sige, at den vil være betalt over den nominelle værdi (over pari), under den nominelle værdi (under pari) eller være nøjagtigt lig med nominel værdi (til pari).
For eksempel vil andelen af et selskab, der er udstedt med en nominel værdi på 5 euro og sælges eller overføres på markedet for 6 euro, have sidstnævnte beløb som markedsprisen. Den faktiske pris kan dog være helt anderledes. For eksempel, hvis virksomheden forudser en stigning i overskuddet i de kommende år på grund af en innovation, som ikke er inkluderet i prisen, kan den reelle værdi af aktien (egenværdi) være 7 euro.
I tilfælde af vækst i økonomisk størrelse, lad os se som et eksempel på økonomier, idet vi tager BNP som reference, vi observerer, at det reelle BNP viser vækst eller fald i et land, hvilket eliminerer fordrejninger forårsaget af prisvariationer. Se forskellen mellem reel værdi og ikke-minimal værdi.
Når vi taler om reelle data, tager vi priserne på et år, der kaldes basen. Det kaldes reelt, fordi det giver os mulighed for at vide stigninger eller fald i selve værdien. Måling af værdier af varer eller økonomiske variabler, der følger kriteriet om reel værdi, gør det muligt at kende resultater, der viser tab eller gevinster i værdi, og som derfor påvirker beregningen.
Ved værdiansættelsen af andre målinger er det almindeligt at skelne mellem den nominelle værdi og den reelle værdi på en sådan måde, at det for sidstnævnte udelukker indflydelsen af prisvariationen i form af inflation eller deflation. Takket være inflationsjusteringsprocessen er det muligt at konvertere en størrelse som løn eller nominel indkomst til reel og således analysere nettokøbekraften.
