Særligt slående er den måde, hvorpå fødevarepriserne er steget. Priserne har ikke været så høje i 26 måneder.
Madenes værdi og prisudviklingen er et spørgsmål, der ikke kun bekymrer økonomer, men hele samfundet. Disse er vigtige varer. Det vil sige varer, der er nødvendige for menneskets overlevelse.
FAO-rapporten
FAO, som det internationale organ med ansvar for bekæmpelse af sult i verden, producerer månedlige rapporter, hvor det overvåger fødevarepriser. For at gøre dette fokuserer den på at vurdere omkostningerne ved mad såsom korn, kødprodukter, sukker, planter, hvorfra olien kan ekstraheres, eller mejeriprodukter.
Efter at have observeret udviklingen af disse fødevarer indikerer dataene, at omkostningerne ved disse fødevarer ikke var så høje siden september 2017. De produkter, hvis værdi er steget mest, er således kødprodukter og grøntsager, hvorfra olien kommer.
Men hvad med sukker og mejeriprodukter? I dette tilfælde, selvom dens værdi er steget, har stigningen været beskeden. Intet at gøre med kød og oliefrø, hvis priser har oplevet stigninger på mere end 10% i perioden fra oktober til november.
Vi ved allerede, hvilke fødevarer der har steget mest, men hvilke årsager ligger bag disse prisstigninger?
Kina og kødprodukter
Meget af stigningen i priserne på kødprodukter forklares med stigningen i importen fra Kina. Og sagen er, at det kinesiske marked er næret takket være kød fra lande som Argentina og Brasilien. Faktisk har Kina tredoblet importen fra disse lande.
Det er klart, at ceteris paribus, enhver stigning i forbruget fører til en stigning i priserne. I det kinesiske tilfælde illustreres denne situation som følger. Hvis en person i 1980'erne spiste cirka 20 kilo kød om året, forbruger en kinesisk statsborger i dag et årligt gennemsnit på 60 kilo kød.
Ud over stigningen i kødforbrug blandt den kinesiske befolkning skal vi også vurdere en anden specifik faktor i den sidste måned. Det handler om slutningen af året festligheder i Kina, som har bidraget til at øge efterspørgslen efter kød. Alt dette medførte mangel på kødmarkederne, og priserne på svinekød steg betydeligt.
Vi bør heller ikke glemme de negative virkninger af udbruddet af svinepest i Kina, hvilket har bidraget til at hæve svineprisen. I en sådan situation har kineserne ikke haft andet valg end at slagte en stor del af deres svin. I betragtning af manglen på hjemmemarkedet har den kinesiske efterspørgsel forsøgt at levere sig selv gennem import.
Selvom verdens kødproduktion er vokset i løbet af de sidste årtier og nået op på 330 millioner tons, overstiger efterspørgslen fortsat udbuddet af kød, der kan eksporteres.
Olieplanter
Andre produkter at passe på er oliefrøplanter. Alle har registreret stigninger: sojabønner, solsikke, raps og palmeolie.
Det skal bemærkes, at palmeolie er et essentielt element i biobrændstoffer. Årsagen til prisstigningen findes i et fald i produktionen i producerende lande, mens efterspørgslen fortsat er stærk.
Forventningerne har også været med til at holde efterspørgslen efter palmeolie høj. Forudsigelserne viser et mangel på palmeolie til næste år. I lyset af fremtidige forsyningsvanskeligheder udnytter mange således den til at skaffe palmeolie, hvilket giver anledning til en stærk efterspørgsel.
Kontrapunktet: korn
Den anden side af mønten er korn. I modsætning til kød og olier er disse blevet 1,2% billigere. Årsagen til dette fald i prisen skyldes den intense konkurrence, der finder sted i kornsektoren. Med andre ord, når der er meget konkurrence, er forbrugerne de største vindere. På deres side forsøger virksomheder i meget konkurrencedygtige miljøer at vinde kunder og stræber blandt andet efter at reducere priserne.
Det er således klart, at man for at forstå ændringer i fødevarepriser skal være opmærksom på alle de omstændigheder, der påvirker udbud og efterspørgsel. Derfor skal aspekter som konkurrence, eksternaliteter eller fremtidige prognoser tages i betragtning.