Sult i verden er en stor menneskelig, social og økonomisk udfordring, som verden skal løse. Ifølge den seneste FAO-rapport lider 821,6 millioner mennesker af sult i verden.
Kampen mod sult ser ud til at være i stilstand. Hvad kan økonomien gøre i lyset af dette drama? Økonomi har som samfundsvidenskab til formål at styre begrænsede ressourcer korrekt til at reagere på menneskelige behov. Mad er således et grundlæggende behov, som menneskets overlevelse afhænger af. Imidlertid er virkeligheden meget anderledes, og der er 11% af befolkningen, der lider af sult. Det økonomiske element er nøglen, når det kommer til at forklare denne barske virkelighed.
Forholdet mellem økonomi og sult i verden
Virkningerne af den store recession i 2008 er blevet mærket i hele verdensøkonomien. Vejen ud af krisen har taget tid, den økonomiske vækst har været langsom og moderat i mange lande, hvorfor kampen mod fattigdom og følgelig mod sult ikke er gået i det ønskede tempo.
Det er mere end tydeligt, at når et land gennemgår en recession, forværres indbyggernes velbefindende, og befolkningen bliver fattigere. Se bare på dataene. I 65 lande, hvor underernæring er vokset, måtte de således møde et fald i deres økonomiske vækst eller endda en recession.
På den anden side skal det også bemærkes, at problemet med underernæring påvirker de lande med en økonomi, der er baseret på handel med landbrugs- og husdyrprodukter, særlig hårdt. I alt har 52 lande således lidt under øget underernæring som følge af kraftige udsving i priserne på produkter i den primære sektor. Således ender lutring af handel med primærprodukter med at øge arbejdsløshedstallene i disse lande, lønningerne falder, og som et resultat bliver befolkningen fattigere.
Det er ikke kun prisudsving, der kan skabe alvorlige vanskeligheder for mindre udviklede lande. Vi taler derfor om nationer, hvis økonomi og hvis eksistens afhænger af afgrøderne. Derfor kan vejrhændelser som tørke og oversvømmelser være livsfarlige for befolkningen. I denne forstand har sult især hersket på det afrikanske kontinent, hvor 20% af de mennesker, der lider af sult, findes.
Afrika har utvivlsomt udholdt de stærkeste fødevarekriser. Alt dette forklares med den måde, hvorpå klimaforandringerne har påvirket dem, og de lider under betydelige tørke, der vejer deres afgrøder. Vi bør heller ikke lægge de krige og vold, der hærger det afrikanske kontinent, til side. Og for det tredje, i en globaliseret verden har afmatningen i verdensøkonomien ender med at have sine negative virkninger på Afrika.
Underernæring er dog ikke unik for Afrika. Sult er også steget i områder som Asien (11,3%) og i Latinamerika og Caribien (6,5%).
Hvad kan man gøre ved det?
Det er klart, hvad årsagerne til problemet er. Derfor, hvad er løsningerne på sult i verden?
- Lande, hvis befolkning lider af underernæring, har i høj grad landbrugsøkonomier og udviser en lav grad af teknologisk udvikling. Derfor skal deres økonomier og gårde gøres mere effektive. Det er nødvendigt at uddanne sine borgere og give dem den nødvendige teknologi, så de kan levere sig selv. I denne forstand vil det være nødvendigt at gennemføre større reformer på marken med bedre vandforvaltning og indføring af gødning i afgrøder.
- Adgang til landbrugsverdenen er ofte uden grænser for kvinder i mange af de mindst udviklede lande. Med inkorporeringen af kvinder i arbejde og landbrug vil husstandens indkomst således stige såvel som landets landbrugsproduktion som helhed.
- Et grundlæggende koncept i kampen mod fattigdom og også mod sult er begrebet fair handel. Derfor sikrer køb af fairtradeprodukter, at befolkningen i mindre udviklede lande modtager rimelig vederlag for deres produkter, mens disse produkter er produceret på en miljøvenlig måde og under anstændige arbejdsforhold.
- En kamp for at mindske hindringerne for international handel. Med reduktion eller afskaffelse af told vil der blive skubbet på den internationale handel og også økonomien i de mindst udviklede lande.
- Muligheden for at bidrage med donationer eller gennem frivilligt arbejde er altid åben. Det er ikke løsningen på årsagen til problemet, men på kort sigt hjælper det med at indeholde de mest øjeblikkelige konsekvenser af sult.
- Forpligtelse til at bekæmpe klimaændringer og en målrettet forpligtelse til bæredygtig udvikling vil være grundlæggende. Som vi har set, påvirker tørke og oversvømmelser de fattigste lande hårdest. Ved at arbejde for bæredygtig udvikling vil udviklingen af landdistrikter således blive styrket, og migration undgås.