De baltiske republikker har oplevet en stærk økonomisk udvikling siden 1990'erne, og deres vækst bringer dem tættere på velstanden i Nordeuropa. Vi analyserer deres økonomier med deres svagheder og styrker.
Den 8. januar meddelte FN officielt, at Estland, Letland og Litauen (i blåt over) forlod den østeuropæiske gruppe i klassificeringen foretaget af denne institution for alle verdens lande. I stedet er blevet en del af Nordeuropa sammen med Storbritannien, Irland, Island, Norge, Sverige, Danmark og Finland. Nyhederne er blevet modtaget godt i de tre baltiske republikker, da de i den ser anerkendelsen af deres økonomiske fremskridt i de seneste årtier og kulminationen på en proces, der involverer fjernelsen af den tidligere kommunistblok og tilnærmelsen til de skandinaviske nationer.
For at forstå denne proces er det nødvendigt at huske, at dens oprindelse går tilbage til begyndelsen af 1990'erne med Sovjetunionens død og bruddet på blokken dannet omkring Warszawa-pagten, begivenheder, der både forårsagede kommunismens fald i allerede uafhængige lande (Polen, Ungarn) og fremkomsten af nye stater (Ukraine, Hviderusland). For de østlige baltiske områder genvandt tre republikker deres uafhængighed: Estland, Letland og Litauen.
I princippet havde disse tre økonomier meget mere lighed med Østeuropa end Skandinavien: med statsplanlagte økonomier, stor afhængighed af Rusland og alvorlig teknologisk tilbageståenhed var deres grad af udvikling langt fra det, den nød Nordeuropa, og endda fra andre lande, der også efterlod kommunismen (Finland, Polen). Processen med overgang til kapitalisme ville være langsom og vanskelig, men først og fremmest måtte det afgøres, om tilpasningen skulle være hurtig eller progressiv. De baltiske lande valgte den første mulighed, mens det meste af Østeuropa valgte den anden.
Tyve år senere (i det mindste at tage reelle udgif.webpter pr. Indbygger som et mål for økonomisk udvikling), kunne vi bestemt sige det hurtige justeringer har resulteret i bedre resultater. Fra de samme niveauer har de baltiske republikker formået at øge deres rigdom til niveauer, der er meget højere end andres (som Bulgarien og Rumænien), hvis økonomier tog længere tid at opgive kommunismen. Selv blandt de tre pågældende lande har det land, der har de mest beskedne resultater (Letland), været den mest frygtsomme i gennemførelsen af reformer.
Hvordan var overgangen til kapitalisme?
Denne økonomiske tilpasningsproces havde uden tvivl fælles aspekter i hele den tidligere sovjetblok. For det første medførte overgangen til kapitalisme en ny privatisering af jord- og statsvirksomheder samt en juridisk ramme, der garanterer privat ejendom og etablering af et kapitalistisk monetært system. På den anden side tvang handelsåbenhed og de nye markedsøkonomier til en hård omlægning af branchen med den deraf følgende stigning i arbejdsløsheden. Endelig gjorde den nye lovgivningsramme regionen til en ny destination for udenlandske investeringer.
Imidlertid valgte de baltiske republikker en hurtigere overgang til kapitalisme, der snart viste bedre resultater. I modsætning til deres naboer, disse tre lande De lempede deres arbejdsregler, reducerede bestemt offentlig administration og etablerede et fast valutakurssystem. Disse foranstaltninger genererede alvorlige kortsigtede problemer (hovedsageligt et større handelsunderskud, tab af reserver og en stigning i arbejdsløsheden), som ikke syntes at være så alvorlige i de stater, der foretrak gradvise justeringer og konkurrencedevalueringer for at lindre dem. I årenes løb viste det sig imidlertid, at reformerne var vigtige for at øge væksten og forbedre borgernes livskvalitet.
På det skattemæssige område har disse lande derimod anvendt skattereduktionspolitikker at tilskynde til generering af velstand i den private sektor. Det mest paradigmatiske tilfælde er Estlands med dets "flade skat" -system (fast skat): den samme skattetype anvendes på al indkomst, og erhvervsmæssig fortjeneste beskattes ikke, så længe de ikke fordeles mellem aktionærerne (hvilket tilskynder til geninvestering i virksomheder). Lignende politikker er også blevet fulgt i Letland og Litauen, såsom enkelte indkomstskatteklasser eller fjernelse af arveafgif.webpter. Generelt kan det siges, at disse nye skattesystemer, med lave priser og simpelt design, har bidraget til skabelsen af mere dynamiske og attraktive økonomier til udenlandske investeringer.
Med hensyn til pengepolitik er der ingen tvivl om, at fastrentepolitikken oprindeligt havde en pris i form af handelsunderskud, gæld og tab af reserver, men det viste sig snart meget effektiv til at begrænse inflationen (mens det i nabolandene skete det modsatte). Med valutaer bundet til prisen på andre europæiske valutaer og senere indførelsen af euroen har monetær stabilitet vist sig at være en af søjlerne i dens økonomiske udvikling.
På den anden side har deres geografiske placering i Østersøområdet tilladt dem styrke båndene til de skandinaviske landeog dermed mindske handelsafhængigheden med Rusland. På denne måde fandt de baltiske republikker uovervindelige partnere, da de er lande, der genererer kapital og er dedikeret til aktiviteter med høj merværdi, som ledte efter nye destinationer at investere i og lande, der kunne tjene både som nye markeder og som leverandører af råvarer, præmier og mellemprodukter. Siden da har mange skandinaviske industrier og banker etableret sig i de baltiske republikker, og en lang konvergensproces mellem økonomierne i de to regioner.
Denne konvergensproces mellem regioner er endnu vigtigere, hvis vi sammenligner den med udviklingen i andre østeuropæiske økonomier. Selvom de således havde et højere indkomstniveau pr. Indbygger i 1995, er blevet overhalet af de baltiske lande og de er vokset meget langsommere. Hvad mere er, alle tre republikker har formået at reducere deres handicap yderligere med hensyn til det europæiske gennemsnit og den skandinaviske blok. Relativt set kan vi endda sige, at deres økonomier er de mest dynamiske, da de i 20 år har opnået en kumulativ vækst pr. Indbygger på 172% og overgår Østeuropa (93%).
Det er ubestrideligt, at de baltiske republikkers fremskridt også er skjult af andre negative fænomener som f.eks stigning i arbejdsløshed og udvandringSelv om dette er problemer, der også har påvirket andre østlige økonomier alvorligt og derfor næppe kan tilskrives deres specifikke politikker. Det kunne også argumenteres for, at disse lande skylder deres succes til en vis indledende fordel, fordi de allerede i sovjetiske tider havde en mere moderne industri end deres naboer, men sandheden er, at en god del af den blev demonteret i 90'erne og senere omvendt, som det er vanskeligt at tilskrive Sovjetunionen de præstationer, der er opnået to årtier efter dets forsvinden. Tværtimod er oplevelsen af de tre baltiske republikker et eksempel på kommunistiske økonomier i overgang til kapitalisme stoler på finanspolitisk nedskæring, monetær stabilitet og ekstern åbenhed. En vækststi, der allerede har båret sine første frugter (som det fremgår af dets nylige optagelse i gruppen af nordeuropæiske lande), men som også fortsætter i dag på sin lange vej til skandinavisk velstand.