Projektet, der blev præsenteret på dette års Venedigs arkitekturbiennale, forestiller sig opførelsen af et samfund på mellem 25 og 100 huse i udkanten af byen Almere (Holland). Ideen med den sponsorerende enhed, det californiske selskab ReGen Villages, er at lancere et pilotprojekt, der vil blive lanceret næste år, og som i tilfælde af succes i fremtiden kunne udvides til Sverige, Norge, Danmark og Tyskland. Den selvforsynende forvaltning af det nye samfund ville være baseret på tre akser: mad, energi og affald.
Fødevareproduktion er utvivlsomt et af de mest innovative aspekter af projektet siden søger at optimere tilgængelige ressourcer (især vand og rum) for at maksimere produktionen. I denne forstand er den vigtigste nyhed implementeringen af lodrette gårde, designet som lange hylder, der gør det muligt at plante en afgrøde oven på en anden, mens de optager et minimum af plads. Derudover ville de nye gårde fungere som drivhuse, der regulerer temperaturen, lysindgangen og fugtighedsniveauet i luften for at sikre de bedste betingelser for afgrøderne, mens moderne vandingssystemer undgår spild af vand. Sidst, Indførelsen af aquaponics-teknikker ville gøre det muligt at multiplicere produktionen med 10, hvilket reducerer vandforbruget med 90%. Ifølge projektet, der blev præsenteret på Biennalen, ville implementeringen af denne landbrugsmodel have kapacitet til at producere næsten halvdelen af den mad, der forbruges af samfundet, stadig langt fra total selvforsyning, men opnå hidtil usete resultater i bymiljø.
På den anden side kunne det nye samfund også introducere flere nyheder inden for energi. For det første ville alle huse være bygget med materialer, der gør det muligt for interiøret lettere at blive isoleret fra eksterne temperaturændringer og dermed gøre det mindre nødvendigt at bruge opvarmning om vinteren og aircondition om sommeren. Dette initiativ ville føre til større energibesparelser takket være et mere effektivt forbrug, selvom en del af dets succes også ville blive begunstiget af det milde hollandske klima. Derudover er ReGen Villages også forpligtet til at reducere energif.webporbruget og forbedre luftkvaliteten ved at gentage den transportmodel, der allerede fungerer med succes i Holland: temmelig små samfund, hvor de fleste afstande kan tilbagelægges til fods, en udbredt brug af cykler og en stigende spredning af elbiler, som i dette tilfælde ville være de eneste motorkøretøjer, der kunne cirkulere på gaden.
Tværtimod, hvis mange af de nyheder, der blev introduceret af Almere-samfundet, søger at reducere energif.webporbruget, er andre rettet mod at maksimere dets produktion. I den forstand har projektet planlagt installation af solpaneler i alle hjem og af vind- og biomasseproduktionssystemer med den hensigt, at hver familie i det mindste kan dække deres eget forbrug. ReGens mål går dog meget længere: langt fra at være tilfredse med selvforbrug, ønsker projektsponsorerne, at produktionen af mere energi (ledsaget af et lavere energif.webporbrug) giver en overskud, som samfundet kan eksportere til det nationale elnet. Dette ville give et overskud, der ville oversættes til en indtægtskilde, der er nødvendig for i det mindste at dække en del af behovet for varer, der ikke produceres i samfundet.
Endelig forpligter projektet sig til langsigtet bæredygtighed ved at gentage affaldsindsamlings- og behandlingsmodellen, der allerede gør Holland til et af de reneste lande i verden (Amsterdam er den næstmest miljøvenlige by ifølge 2014 Global Green Economy Indeks). Derudover er der planlagt et biogasanlæg til omdannelse af affald til vand og energi samt nye initiativer til fremme af genbrug og ansvarligt forbrug for at fremme genbrug af produkter og reducere henholdsvis affald fra samfundet.
Der er ingen tvivl om, at det projekt, der blev præsenteret af ReGen på Biennalen, kunne genoverveje den måde, vi forstår vores nuværende livsstil på. Imidlertid er ideen om at skabe selvforsynende samfund ikke ny i den økonomiske tankehistorie: fra lokale livsøkonomier i middelalderen til de "falansterier" (selvforsynende landbrugssamfund) drømt af Charles Fourier i det 19. århundrede gennem samfundene amish I USA har der altid været forsvarere af atomisering af økonomien til selvstyrede enheder uafhængigt af den eksterne situation. Imidlertid, hidtil har gennemførelsen af initiativer af denne type haft ret begrænset succes, og der er en generel enighed om, at den gradvise dannelse af nationale markeder til skade for lokale eksistensøkonomier på lang sigt førte til forbedring af befolkningens levevilkår gennem det nittende århundrede. Imidlertid har det 20. og 21. århundrede oplevet en overdreven vækst i byerne, der ledsager udvidelsen af en stadig mere globaliseret industri (når forureningen øges og de naturlige ressourcer udtømmes) og derved vækker større bekymring over behovet for at skabe langsigtede bæredygtige økonomier.
Som vi allerede har nævnt, har de fleste forsøg på at skabe selvforsynende samfund indtil videre mislykkedes. Tidligere gjorde transportvanskeligheder og afhængighed af vejret for gode høst samt behovet for at dyrke store landområder for at fodre befolkningen det vanskeligt at realisere drømme om selvadministration. På den anden side førte produktionen af fremstillede varer i store fabrikker uundgåeligt til oprettelsen af store bykonglomerationer, som landbrugssamfundene var afhængige af. Dette fik landdistrikterne til at se sig selv i en permanent ulempe sammenlignet med byerne, da de eksporterede produkter med lav merværdi og råvarer og til gengæld importerede fremstillede varer.
Imidlertid har udviklingen i økonomien i de senere år reduceret disse vanskeligheder: i dag vokser aktiviteter med høj merværdi knyttet til den primære sektor (og Holland er et af de bedste eksempler på dette), mens robotisering har ført til en reduktion i arbejdsstyrken, der ikke længere kræver store fabrikker til industriproduktion. Således med den passende teknologi et lille landbrugssamfund i dag kan eksportere en bred vifte af forarbejdede varer, i sammenhæng med en hidtil uset udvikling af kommunikationsteknologier, der favoriserer mere effektiv decentralisering. I denne forstand går ReGen Villages 'engagement ikke gennem afkald på markeder, men gennem forstøvning af produktionen, ikke gennem fuld selvforsyning, men gennem generering af små stordriftsfordele, der øger produktiviteten i økonomien som helhed. Det handler om, for at sige det på en anden måde, at kombinere en mere effektiv decentral ledelse med fremskridtene i en globaliseret økonomi, mens man søger større bæredygtighed i systemet.
Under alle omstændigheder er det klart, at Almere's projekt søger at genoplive en gammel idé med moderne økonomiske forhold. I betragtning af de ugunstige præcedenser for disse initiativer er det logisk at forstå, at ideen er at stole på de nyeste teknologiske fremskridt for ikke at gentage tidligere fejl. Det vil være nok? Kunne det påvises, at det er muligt at leve i selvforsynende samfund igen og samtidig øge vores livskvalitet? Det virker ikke let, men i Almere er de villige til at prøve.
