Multiplikationseffekt - Hvad er det, definition og koncept

Indholdsfortegnelse:

Multiplikationseffekt - Hvad er det, definition og koncept
Multiplikationseffekt - Hvad er det, definition og koncept
Anonim

Multiplikatoreffekten i makroøkonomi refererer til de variationer, der opstår, når stigningen eller faldet af en eksogen variabel igen producerer en stigning eller formindskelse i en endogen variabel.

Multiplikatoreffekten i makroøkonomisk teori er den effekt, der opstår, når en stigning i en variabel (X) frembringer en udsving i en anden variabel (Y), hvilket giver en større stigning i sidstnævnte. Dette frembringes ved, at variablen X integreres som en af ​​dens komponenter i variablen Y.

I makroøkonomi er der adskillige multiplikatorer, skønt de bedst kendte er investeringsmultiplikatoren, den offentlige udgif.webptsmultiplikator (Keynesian multiplikator), den monetære multiplikator og forbrugsmultiplikatoren.

Keynesiansk model

Hvordan produceres multiplikatoreffekten?

Multiplikatoreffekten er den proces, hvor, som vi sagde, en variabel (X) påvirker en anden variabel (Y), hvor X er en komponent i Y.

For at se et eksempel på dette skal vi vælge en multiplikator for at se, hvordan den fungerer, og dens virkninger på økonomien. For at gøre dette har vi valgt investeringsmultiplikatoren. Denne multiplikator viser os, hvordan en ekstern marginal stigning i investering producerer samlede effekter på andre variabler.

Antag for eksempel, at vi har en økonomi i ligevægt. Antag, at der i dette er en ekstern stigning i investering til en værdi af 1.000 euro. Under hensyntagen til, at den marginale tilbøjelighed til at forbruge i denne økonomi (MPC) er 0,5, det vil sige for hver euro, som investeringer stiger, tildeles € 0,5 til forbruget, finder vi følgende scenarie.

Med følgende formel fortsætter vi til beregningen:

Den første effekt opstår i ligevægtsproduktion, der stiger $ 1.000 på det tidspunkt, hvor bidraget ydes. For det andet oplever forbrug, der multiplicerer $ 1.000 med den marginale tilbøjelighed til at forbruge (0,5), en stigning på $ 500. På den anden side lider tredje gang besparelser, da de andre 0,5 går til opsparing (PMA), endnu en stigning på $ 500.

På fjerde plads. Som en direkte effekt af forbruget har stigningen i forbruget en effekt på indkomsten. Da vi allokerer flere penge til forbrug og derfor ender med at bruge mere, producerer vi således mere indkomst. På denne måde producerer denne stigning i forbruget en stigning i indkomsten på $ 250 ved at gange stigningen i forbrug med den marginale tilbøjelighed til at forbruge, som den nævnte økonomi præsenterer.

På denne måde kan vi observere, hvordan en stigning i en variabel har givet udsving i andre variabler, da en af ​​dem har haft en overførselseffekt på resten. Dette er hvad vi kalder i makroøkonomien multiplikatoreffekten.

Typer af multiplikatorer

Selvom ikke alle multiplikatorer bruges med samme frekvens, er forskellige typer multiplikatorer kendt inden for makroøkonomien. Disse multiplikatorer bruges konstant af økonomer. Formålet er at kende de forskellige effekter, der opstår i bruttonationalproduktet (BNP), når der er variationer i visse variabler.

Blandt de mest fremtrædende kunne vi inkludere følgende multiplikatorer:

  • Finanspolitisk: Det forklarer virkningerne på BNP, når skatter går op eller ned.
  • Offentlige udgif.webpter eller keynesiansk multiplikator: Det viser os, hvad der sker, når der er stigninger eller fald i de offentlige udgif.webpter.
  • Investering: forklarer de effekter, der opstår, når investering stiger eller falder.
  • Monetær: Opstår, når der er en stigning eller et fald i pengemængden.
  • Udenrigshandel: Måler de effekter, der opstår på BNP, når der er en variation i nettoeksporten.