Markedsindgangsbarrierer er forskellige typer hindringer, der komplicerer eller hindrer nye virksomheder, mærker eller produkter.
Disse barrierer er altså de hegn, der komplicerer eller forhindrer nye konkurrenter i at deltage i en industri.
Der kan være økonomiske, juridiske eller endda barrierer relateret til områder som etik eller offentligt image.
Michael Porter udviklede begrebet adgangsbarrierer som en af de fem konkurrence kræfter. Det vil sige, det er en af variablerne, der bestemmer, om det er rentabelt for et firma at komme ind i en sektor.
Tilsvarende analyserede Porter vanskelighederne ved at komme ud af markederne. Dette er kendt som exitbarrierer.
Det skal bemærkes, at adgangsbarrierer er relateret til to vigtige faktorer, der skal studeres i en branche: konkurrenceniveauet og rentabiliteten.
Eksistensen af høje barrierer forsinker udseendet af nye konkurrenter, beskytter dem, der allerede er installeret, og bevarer dermed deres fortjenesteforventninger.
Adgangshindringer er generelt knyttet til forskellige vigtige punkter. Disse kan være størrelsen på sektoren, de vigtigste distributionskanaler eller den nødvendige forberedelse til det deltagende personale, og at det er nødvendigt at ansætte.
Vigtigste adgangsbarrierer
De vigtigste hindringer for adgang til en branche er følgende:
- Økonomiske barrierer:Startkapital kræves for at komme ind på et marked. Vi henviser for eksempel til udgif.webpter til reklame med fokus på at reklamere for den nye virksomhed og dens produkter. Ligeledes er der en investering dedikeret til udvikling og teknologisk innovation, der kræves i et stort antal sektorer.
- Skalaøkonomi: Dette er en betingelse, der er opfyldt, når hver produceret ekstra enhed ved et højere produktionsvolumen koster mindre (stordriftsfordele). Denne omstændighed betyder en fordel for virksomheder, der allerede er på markedet.
- Omfangsfordele: For at spare omkostninger kan de samme ressourcer bruges til at udvikle mere end en vare eller tjenesteydelse (rækkevidde). Dette er en ulempe for et nyt firma, hvis det kun tilbyder et produkt.
- Produktdifferentiering: Det sker, når etablerede virksomheder har brandprestige eller en etableret kundeportefølje. Dette tvinger nye konkurrenter til at investere meget, for eksempel i reklame.
- Større kapitalbehov: I nogle tilfælde kræves der store investeringer for at begynde at konkurrere fra første øjeblik. Vi henviser for eksempel til kapitalkrav til forskning og udvikling (F&U) eller til at dække store indledende tab.
- Juridiske barrierer: Der er forskellige administrative licenser, fra de mest almindelige til eksklusive til at komme ind på bestemte markeder. Det er også undertiden nødvendigt at erhverve patenter og tilladelser relateret til intellektuel ejendom for at undgå uregelmæssig praksis med hensyn til konkurrence.
- Koncentration af strategiske aktiver: En anden faktor, der begrænser adgangen til nye konkurrenter, er, at det firma, der dominerer markedet, har gunstig adgang til råvarer eller har logistikcentre på strategiske områder.
Hindringer for adgang og offentligt image
Et andet eksempel på en adgangsbarriere har at gøre med virksomhedens offentlige eller eksterne image. Med andre ord skal det nye selskab først undersøge etisk set, om det at komme ind i en sektor er til gavn for det offentligt eller ej.
Forestil dig f.eks., At et selskab, der altid har forpligtet sig til ytringsfrihed, søger at komme ind på et nyt marked. Imidlertid er dette land begyndt at udøve streng kontrol med medieindholdet.
Så for virksomheden ville det være modstridende at komme ind i denne nation, hvor der er censur og samtidig forsvare værdier som frihed, der i teorien er en del af dens organisationskultur.